Omkring 1800 begyndte den industrielle revolution, mange håndværk blev afløst af maskindrift.  I denne udvikling havde James Watts dampmaskine en stor betydning. Dampmaskinen overtog vand- og vind-energi, da vand- og vindenergi var temmelig ustabil.

I 1831 opdagede Machael Faraday (1791-1867) elektrisk energi ved hjælpe af magnetisme. Før hen havde man kun kendskab til galvaniske elementer og batterier, så Faradays opfindelse var en ny strømkilde.

I 1832 konstruerede den franske instrumentmager, en elektrisk generator, der kunne omforme bevægelses-energi, fx i en dampmaskine, til elektrisk energi.

Andre videre udviklede generatoren så den kunne frembringe langt større elektrisk energi en  det galvaniske element.

1 år efter Farradays opdagelse blev det første elektricitetsværk oprettet. Det blev bygget i New York af opfinderen Edison.

Det første kommunal elektricitetsværk i Danmark blev bygget i Odense i 1891. Anlægget bestod af fire generatorer på i alt 300 kwatt, og ydede en jævnspænding på 110 volt. Efterhånden er der bygget stører og flere elektricitetsværker i Danmark, da behovet for elektricitet steg.

I 1897 viste fysikeren J. J. Thomson (1856-1940) ved forsøg, at der kunne trækkes små negative partikler ud fra atomer. Partiklen fik navnet elektron. Med denne opdagelse var noget nyt på vej: man forstod, at atomet ikke var så udeleligt, som man tidligere havde troet.

16 år senere, i 1913, opstillede den danske fysiker Niels Bohr (1885-1962) en atommodel, der ikke fulgte den klassiske fysiks love.

Man stod nu over for en helt ny udvikling. Fysikken var sandelig ikke færdig udforsket, som man troede i den klassiske fysik, tværtimod skulle udforskningen inden for fysikken nu først virkelig til at begynde.