Indsigelser mod Aalborg Kommunes planer for Nørresundbys havnefront |
Her er hvad aviserne skriver om Kommunens planer for den 3. Limfjordsforbindelse |
Nordjyske Stiftstidende - 14. marts 2000 |
Radikale satser på Lindholmlinien |
BRORÅD: Den vestlige forbindelse over Limfjorden er bedst for miljøet |
NØRRESUNDBY. Et borgermøde bl.a. om planerne for udvikling af en ny havnefront i Nørresundby blev et så stort tilløbsstykke, at det kom helt bag på Aalborg Kommune, der stod for mødet på Nørresundby gamle rådhus. AALBORG: De radikale er mest stemt for en forbindelse vest om Aalborg. På et møde i går i Amtsbestyrelsen for Det Radikale Venstre i Nordjylland, drøftede man en ny forbindelse over Limfjorden. De radikale mener, at Lindholmlinien bør have førsteprioritet. Den giver de bedste muligheder for at aflaste Aalborg Midtby og for at forbedre den kollektive trafik - £ eks. ved at reservere to spor på den gamle bro til busser. Tag fat på projektering og finansieringen af den nye forbindelse, lyder rådet fra de nordjyske radikale. Det har vist sig at både økonomiministeren den nye trafikminister har vist positiv vilje til at lade staten bidrage. De radikale tror også, at det bliver muligt at fa EU til at spytte i kassen. En Lindholmlinien vil give god forbindelse til kommunerne i det vestlige Vendsyssel, hvor EU's regionale støtte har haft størst effekt. |
Nørresundby Avis - Onsdag 15. marts 2000 |
Vest er bedst |
"Samråd foretrækker vestlig Limfjordsforbindelse" |
Det er nødvendigt med en 3. Limfjordsforbindelse. Og den bedste løsning går over Lindholm. Det var stort set alle i Nørresundby Samråd enige om efter et besøg af Ole Thomsen fra Nordjyllands Amt. Han leder amtets trafik- og miljøafdeling, og har arbejdet med den 3. Limfjordsforbindelse siden 72. Samrådet havde inviteret afdelingslederen til at give et overblik over fordele og ulemper ved forskellige modeller for en 3. Limfjordsforbindelse. Håbet er, at et nogenlunde enigt samråds holdning kan få indflydelse på valget af en 3. Limfjordsforbindelse. Tunnel er billigst Ole Thomsen kunne fortælle, at et ekstra spor til Limfjordstunnelen er den absolut billigste løsning. Det er samtidig den løsning, som mange politikere forventer, at staten vil være med til at finansiere. Til gengæld viser prognoser, at den stort set ikke vil aflaste vejene i centrum af Aalborg og Nørresundby. Først når det ikke er til at komme over Limfjordsbroen, vil trafikanterne vælge det ekstra rør. Det sker, ifølge kommunens beregninger, når op til 39.000 bilister i døgnet passerer broen. Af hensyn til miljøet i centrum af Aalborg og Nørresundby har Aalborg byråd sat 39.000 som grænse for, hvor meget trafik man vil acceptere over broen. Kommunen har allerede reguleret trafikforholdene på Vesterbro og Brohovedet i den forbindelse. Centrum aflastes Omvendt er en vestlig forbindelse over Lindholm så tæt på centrum, at mange bilister frivilligt vil vælge den, fremfor Limfjordsbroen eller tunnelen. Det viser de seneste beregninger fra Aalborg Kommune, der har opstillet en prognose for trafikken i år 2015. - Både et ekstra rør og den vestlige forbindelse vil kunne dække behovet for at få trafikken over fjorden. Men hvis man vil have en fleksibel løsning, er den vestlige forbindelse bedst, siger Ole Thomsen. Han peger på, at et ekstra rør vil trække byudviklingen østpå, i modsætning til Lindholmforbindelsen, der giver mulighed for at udbygge både i øst og vest. - Desuden vil Lindholmforbindelsen aflaste trafikken i det østlige Aalborg, siger afdelingslederen. Han peger samtidigt på, at et ekstra rør vil give mere trafik tværs gennem Aalborg fra vest og hen til Limfjordstunnelen. BB |
Nørresundby Avis - Onsdag 15. marts 2000 |
Prognosen |
Aalborg Kommunes prognose for år 2015 viser, at 19.400 bilister i døgnet vil benytte en 3. Limfjordsforbindelse over Lindholm, hvis der er tale om en tunnel kombineret med en firesporet landevej. Deraf vil de 10.100 være bilister, der ellers havde valgt at tage Limfjordstunnelen, mens 8.500 ellers ville have kørt over Limfjordsbroen. Udskifter man den firesporede landevej med motorvej, bliver broen og Limfjordstunnelen yderligere aflastet. Så vil 25.400 bilister i dØgnet benytte Lindholmforbindelsen. Deraf ville 11.500 ellers have taget broen, mens 12.700 ellers ville have taget tunnelen. En 3. Limfjordsforbindelse vil i Øvrigt i sig selv skabe lidt mere trafik, fortæller leder af amtets trafik- og miljøafdeling, Ole Thomsen. BB |
RETUR TIL FORSIDEN | KOMMUNENS HELHEDSPLAN | HAVNEFRONT | 3. FORBINDELSE | MUSIKHUS | TRAFIK |