Institut for Navneforskning - Landbohistorisk selskabs
adkomstregister 1513-50 nævner følgende personer under
Gjødesen:
Gjøde Eriksen (Gjødesen) bonde, uadeligt medlem af slægten Gjødesen, i Bjerregård, herredsfoged i Vrads Herred, (dokument: 1535-2059)
Gjødesen Iver Sørensen Rask, til Rask (lever 1563) gift med Barbara Pallesdatter Splid fasti, (dokument: ridemand 1535-205, 1537-189, 1537-190, 1537-193, ridemand 1541-047)
Gjødesen Søren, i Rask (er død 1543) gift med Karen Eriksdatter Rekhals (dokument: meddommer 1532-281, meddommer 1532-454, ridemand 1532-476, 1537-190, 1537-192)
I følge websiden
http://home6.inet.tele.dk/jvo/midt-jyl/fam001xx/fam00192.htm
starter slægten med en Seffern/Søren Giødzn,
der nævnes 25 april 1453 i Rask (kilde: Repertorium II 241).
Han tildeles en hypotestisk søn Gjøde Sørensen (hypotestisk idet han ikke er nævnt i nogen kilde) der igen skulle
være fader til brødrene Erik og Søren Gjødesen.
Søren Gjødesen bliver gift med Karen Ottesdatter Rekhals og de får børnene Iver Sørensen (gift med Bodil Splid) og
Maren Sørensdatter Gjødesen (gift med Niels Glambek). Erik Gjødesen bliver far til Gjøde Eriksen (se nedenfor).
I følge Martin Bang Dahl (www.mbdahl.dk/slaegt14.htm) var Karen Eriksdatter Rekhals, først gift med Laurits Grøn (* ca. 1450, † ca. 1500, ejer af Rask og Bjerre) med hvem hun fik en søn Erik Lauritsen Grøn (* ca. 1480).
I følge slægtsbogen:
Erik Gjødesen
til Bjerregård i Åle Sogn og Rask i Hvirring Sogn, er født omkring 1470.
Den 21. marts 1498 fik brødrene Erik og Søren Gjødesen udstedt et tingsvidne på Tim Herredsting af 8 dannemænd, der
vidnede, at de havde set og hørt, at Severin Juel og Markvuard i Bording på deres hustruers vegne skødede til Erik og
Søren Gjødesen, deres mor og deres søstre, 2 gårde i Bjerre i Vrads Herred m.m.
Samme dag fik "beskeden" mand Søren Juel i Bjerre et 8 -mands vidne på Nim Herredsting
om, at Erik og Søren Gjødesen af Rask med deres søstres og medarvingers samtykke skødede til Søren Juel den gård
i Bjerre som Oluf Jepsen iboer samt en trediedel af Bjerregårds mark. Dette blev også bekræftet af svogeren Las Grøn
til Rask.
Erik Gjødesen, der var adelsmand og førte en syvoddet stjerne over bølger i sit våben,
var sikkert gift med en datter af Jens Grøn, hvilket bekræftes af den omstændighed, at
han lod sin søn døbe med samme navn (Egen note: d.v.s. at han har mindst 2 sønner?).
Adelsslægten Grøn kan givetvis føre sin afstamning tilbage til den Jens Grøn, der
levede 1325 og som i sit våben førte en opspringende halv grå ulv over tre bølger.
Erik Gjødesens mor synes at være af adelsslægten Rækhals og er i såfald datter af den
Erik Rækhals, en vestjydsk herremand, der nævnes fra 1446. Adelsårbogen oplyser, at
Erik Rækhals' to døtre var gift til Rask Hovedgård. Slægten Rækhals fører i sit våben
en syvoddet stjerne og anses for at være en gren af de fra vestjylland kendte
Stjerne-Juul'er.
Gjøde Eriksen der var bosat på Bjerregård i Åle, er født omkring 1500, og han døde før 1573. Han var gift med Kirsten Andersdatter der er født i tidsrummet 1515-1520 på Trabjerggård i Borbjerg Sogn. Hun nævnes som død 1589, Hun var blevet gift anden gang før 1573 med Jacob Bertelsen, der beboede Bjerregård og siden Løgagergård og senere nævnes som ridefoged på Silkeborg Slot. Den 7. januar 1552 udstedte kongen fra Dronningborg Slot et åbent brev om, at Gjøde Eriksen på Bjerregård havde berettet, at hans gård, gods og alle hans breve på hans bondegods "ere brændte, så forbydes alle at forurette ham eller hans arvinger på hans lovlige bondegods". (Cancelliets brevbøger I, S. 110) I 1578 skødede Gjøde Eriksens arvinger en del boet tilhørende gårde til Gjøde Eriksens kusines søn, Claus Glambæk, der var lensmand på Skanderborg.
Jens Christensen der boede i Langlund, Gellerup Sogn, er født ca. 1540,og han levede endnu 1606. Han var gift med en datter af Gjøde Eriksen, Kirsten Gjødesdatter der var født ca. 1540. Hun døde antagelig efter 1589. Den 9, oktober 1589 blev Jens Christensen stævnet af Peder Andersen, der betegnes som borger i Kolding. Denne var gift med Jens Christensens kones søster, og man ønskede nu den arv, som søsteren var tilfalden efter moderen Kirsten Jacobs i Løgager. Landsdommeren i Viborg befalede, at arven efter Kirsten Jacobs skulle skiftes mellem arvingerne af 12 samfrænder.
I følge JVO skulle Jens Christensen Langelund endvidere være søn af Kirsten Andersdatter og hendes første mand, en Christen fra Holstebro.
I følge Ole Munks web side, skulle Gjøde Eriksen og
Kirsten Andersdatter havde haft 2 børn:
Sidsel Gødesdatter, * ca. 1566, død efter 1580 i Kolding (det må være hende der her foroven er gift med Peder Andersen)
Anders Gødesen, * ca. 1567, død før 1578
Kirsten Gjødesdatter (* ca. 1540) der imod skulle være datter af Gjøde Eriksen og en tidligere (ukendt) hustru ?
(Egen note: hvis Kirsten Gjødesdatter ikke var datter af Kirsten Andersdatter hvorfor skulle hun så, som nævnt ovenfor,
arve efter hende ?)
Erik Gjødesen skulle endvidere også have haft en datter: Barbara Gjødesdatter(?) (* ca. 1525)
~ Anders Lauritsen Bonde; Herredsfoged i Gjern Herred.
Kilde: www.skjaerlund.dk/kresten/GEDHTanc/anclist.htm