Jeg var dog også lidt af en drømmer, og kunne li' at finde mig en solbeskinnet plet, hvor jeg længe sad for mig selv og drømte, eller så op i skyerne og forestillede mig alle mulige fabelvæsener og store bjerge. Jeg holdt også af at klatre i træer - hvilken dreng gør ikke det - og déroppe sidde med en hjemmelavet fløjte af en udmarvet hyldegren og efterligne fuglestemmer. Eller sidde med lukkede øjne og lytte til vindens susen i træet, - og forestille mig, at jeg var "Palle alene i verden" - alene i Universet - "hvordan ville det være, hvis jeg var helt alene".
Jeg legede også alene - med min bondegård, som jeg naturligvis også selv havde lavet. Traktoren af træ var bygget i skolesløjd, markredskaberne hjemme, af træ, søm og ståltråd, og så et stykke nedsænket glas som forestillede en sø. Det kunne jeg så ligge i et hjørne af haven og lege længe med, - "markerne" skulle jo pløjes og harves, tilsås og tromles.
Eller - alene på cykel den lange skolevej, efter en lang skoledag - køre en afstikker hvor der var spændende, søge ud til en af de mange trælunde mellem markerne, smide dagens fortrædelser, ja - smide alt, og gå rundt og lege Robinson i det dejlige sommervejr, drømme, tænke over sig selv, se sig selv . . eller nede i et vandhul plaske rundt, gøre alt muligt som man ellers ikke gjorde, - få øje på haletudser, vandkalve, og måske de sjove små salamander som ligner små krokodiller. Være dreng "helt ud" - det vil sige: en lille mand i svøb, være sig selv, og glemme tid og sted - og lektier. - Hvor mange børn har tid og rådighedsrum for det idag ?
Jeg fik dog også legetøj, noget af det bedste var en fiskekutter med alt udstyr - den står i min vindueskarm endnu idag, men også en traktor, et lastvognstog med tippelad, og en brandstation fuld af udrykningskøretøjer, - og så en scooter og en motorcykel. Det var mageløse "klenodier" som man passede på, - og dem har mine sønner nu overtaget. Til jul fik jeg engang som lille dreng et mekanisk tog af metal, og på skinner. Vognene havde sæder, som man så når man lå ned på gulvet og kiggede ind ad vinduerne, og så var lokomotivet jo et damplokomotiv, som trak vognene når man trak fjederen op. Det legede jeg med hele vinteren.
Et fast indslag blandt julegaver var en ny forsyning modellérvoks - uden vedlagte forme som idag. Det blev så brugt til talrige formål, både fantasifostre og indslag i andet legetøj, og blev efterhånden blandet så det blev til een grumset farve.

Piger foretog sig gerne mere "pigede" ting, men der var undtagelser, en zigøjnerpige, som nok var lidt skrap i munden, men også god til leg - og med på sjov når vi gemte os inde under ribsbuskene for at lege "doktor".
Jeg så hende aldrig i sko, hun havde vist hellerikke meget tøj, gik ikke i skole, og gik hun ud om vinteren var det på bare fødder som om sommeren. Familien rejste sommetider væk med omrejsende Cirkus. Deres hjem var med særprægede klunkemøbler, malerier eller vægtæpper, kobberting som fyldte stuen, og fremmede dufte. Da deres søn blev gift festede de i 3 dage med højlydt sang og zigøjnermusik og mange gæster, men kom op at slås, så sognefogeden - landsbyens "overmand", den stedlige myndighed, ham hvis køer jeg sommetider førte hjem fra engen - måtte komme og skille dem.
Pigen kunne også være ret krigerisk, og hvis noget gik hende imod fik man "læst og påskrevet" med stærke gloser - hvis hun da ikke ligefrem spøttede. Men det syntes jeg bare var spændende.
Andre pigebørn i landsbyen var mindre krigeriske, men til gengæld mere sippede, - undtagen hvis vi fik "forvildet os" ud i kornmarkens høje strå, hvor vi kunne gemme os, eller i høsttiden ind i de spændende, kornduftende "huler" af sammenstillede kornnég på stubmarken, - det var jo før mejetærskerne og man høstede med "selvbinder" - som slog og bundtede kornet i nég hvorefter det stilledes til tørring i A-form, og herinde kunne to børn lige netop gemme sig.
Den "feminine ynde" kom også ind i mit unge liv mens min mor var ude at hjælpe til i roerne og vi "blev passet" hjemme af en stor, frodig yngre kvinde - vistnok med et barn som hun ammede. Jeg ved ikke om jeg af nysgerrighed kredsede lidt om hende, men da jeg en dag kom ind i vaskehuset hvor hun var igang med vasketøj og vaskebrædt og den store brændekedel, stod hun dér i varme og damp - splitternøgen, våd, og hvid som marmor. Det gippede i mig, husker jeg, for jeg var ikke vant til at se voksne uden tøj. Men selvom jeg må have stirret på den barmfagre og - følte jeg - "spændende" dame,, fortsatte hun nynnende sit arbejde, så hendes tunge - smukke - barm vuggede indover arbejdet. - Og jeg genoplevede det når jeg drev køerne hjem fra engen, til malkning, og jeg så de mælketunge yvere . .

Det var som sagt før TV's tid, og med "Ugerevyen" som eneste radioprogram for børn var det ikke underholdning som optog drenge, men talrige ideer, - sort/hvid TV så jeg første gang da jeg var 14, i 1957, og de første farve-TV kom så småt i 1967, samme år jeg var hjemme på min første ferie fra Grønland, og da jeg fortalte om TV i farver så de fleste skævt til mig - det var endnu ikke almindeligt kendt herhjemme, mange troede ikke på det ! -

Radioen gav ideer, ligesom drengebøgerne, "Robinson Krusoe", "Gøngehøvdingen", "Onkel Toms Hytte", "Huck' Finn", og ikke mindst "Jan"bøgerne, og alle Peder Most bøgerne om den friske dreng som drog til søs, blev styrmand og eventyrer og oplevede hele verden. Og naturligvis dengang som nu Jules Vernes "drengefantasier" Rejsen til Månen, En verdensomsejling under havet (filmatiseret, om den mystiske Kaptajn Nemo og hans fabelagtige undervandsbåd-uhyre Nautilus), og i Den hemmelighedsfulde ø, Det sorte Indien, Rejsen til Jordens indre . . . hvilken rask dreng kan stå for de titler ? Men naturligvis også den berømte "Skatteøen" - og den uhyggelige "Den flyvende hollænder", som også er en opera - om spøgelsesskibet som hærgede på verdenshavet og varslede ulykke. Bøger som jeg læste flere gange.
Men også film gjorde indtryk, jeg husker "Kaptajn Hornblower" om kampen mod pirater til søs, et problem dengang såvel som idag mod moderne skibe !
Og den stadig berømte film "Afrikas Dronning" med Humphrey Bogart og Katherine Hepburn, virkede stærkt, så stærkt at jeg lavede en lille model at skibet med alle detaljer og drømte mig bort til Afrikas jungle og mangrove. Jeg havde jo allerede fornemmet lidt af det i Brasilien som lille dreng.

Fra radioen, som kun havde een kanal "Statsradifonien, København - Kalundborg Langbølge", fik man også iørefaldende hverdagssange - "døgnmelodier" - og blandt os drenge var det især "Texas' gule rose" eller "Jeg har min hest, jeg har min lasso" med Peter Malbergs amerikanske accent - og den unge friske Poul Reichhardts danske "modspil"

. . her har vi ingen cowboy, her lyder ingen skud,
men her er livet dejligt, når bøgen springer ud.
Måske man tænker på en pige, her i naturens drømmerige . .

I alle de riger og lande,
hvorhen jeg i verden fo'r,
jeg fægted med åben pande
for, hvad jeg for alvor tror.

En ørn var mit hjelmemærke,
på brynjen stod korsets tegn,
på skjold bar jeg løverne stærke
i hjerternes milde hegn.

Når mænd jeg kasted min handske,
opslog jeg min ridderhjelm,
de så, jeg var Holger Danske
og ingen formummet skælm.

Vil dansken i verden fægte,
men dølger åsyn og navn,
jeg ved, hans ånd er ej ægte,
jeg tager ham ej i favn.

Tekst: B. S. Ingemann, 1837 Melodi: J. C. Gebauer, omkring 1845



Eller vor flotte flagsang, som vi i min skoletid altid sang ved flaghejsning i Folkeskolen. Og indtil for få år siden når nye skibsofficers kadetter mødte på den gamle, traditionsrige Kogtved Søfartsskole i Svendborg

Vift stolt på Kodans bølge
blodrøde Dannebrog!
Din glans ej nat skal dølge,
ej lynet dig nedslog.
Du over helte svæved,
som sang i dødens favn,
dit lyse kors har hævet
til himlen Danmarks navn.

Fra himlen er du faldet,
du Danmarks helligdom!
Did har du kæmper kaldet,
som verden leder om.
Så længe rygtet svinger
sig over land og sø,
mens Nordens harpe klinger,
din ros skal ej uddø.

(Kodan=Østersøen)
Tekst: B. S. Ingemann, ca. 1807 Melodi: Rudolph Bay, 1817

Lignende stolte nationale sange er nok ved at forsvinde herhjemme, dybt desværre. Men i lande som USA er det stadig hverdag i Public School, at begynde dagen med flag eden og ofte 'God Bless America'. Det gør mere forskel, end man måske lige tænker over. Det samler nationen. Nok en af grundene til at amerikanske unge soldater stadig er villige til at gå i krig i verdens brændpunkter, langt fra deres land - ikke mindst de to verdenskrige. Og det må vi skylde dem uendelig tak for. Og man må ønske, at vort smukke Dannebrog også for vores dygtige unge soldater i deres heltemodige indsats imod terror og ondskab i Mellemøsten har lignende betydning.

Vi sang dengang også tit 'Sol er oppe, skovens toppe . . vågner, vågner danske helte" hvor vi i sjov ændrede "springer op og spænder bælte" til "spæner op og sprænger bælte" ! Men så vankede der også prompte en lussing fra vores lærer, senere konservativ undervisningsminister med efternavnet Jensen. Så var den sommerskønne "Se, det summer af sol over engen" præcis som det var, at gå i engen en dejlig sommerdag ! Jeg ved ikke hvad mit liv havde været, hvis ikke sange havde været der i tankerne......................... f.eks. på indlandsisen ....
Men jeg husker aftener ved hegnet, hvor jeg fulgte Solen der var ved at gå ned over engene. - Engang så jeg en skikkelse vandre ad vejen langt borte over engene, med tøjet lysende i solen . . og nogen tid efter kom hun forbi mig, og smilede et sært "Mona Lisa"-smil til mig. Dengang var der meget få biler, så man startede ikke bare bilen når man skulle afsted, - man gik . . men denne skikkelse . . jeg var sikker på at jeg havde mødt en engel.
Og mens jeg fulgte den nedgående sol - og fjerne kirkeklokker "ringede Solen ned", lød aftensangen som jeg kendte fra skolen - eller når min storesøster sang, i mine tanker -

Der står et slot i Vesterled,
tækket med gyldne skjolde
dér går hver aften Solen ned
bag rosenskyernes volde.

Det slot blev ej med hænder gjort.
Mageløst står det smykket !
Fra Jord til himmel når dets port.
Vorherre selv det har bygget !

Fra tusind tårne funkler guld
porten skinner som ravet . . .

Guds Sol går i sit guldslot ind
skinner i purpur klæder
I rosensky på borgens tind
står lysets banner med hæder !

Solengelen svinger lysets flag
vandrer til fjerne lande.
Ham følger liv og lys og dag
bag nattens glubende vande !

Lig Solen farer livet hen
går til forklarings kyster !
Med glans opdukker Sol igen
fra Paradiset i Østen

Webmaster Kjeld Holsting, Nærum. Velkommen til mit Grønlands Galleri

Læs / skriv i gæstebogen       mailbox