Vi boede - med undtagelse af mit første år i skolen - i landsbyen Langstrup mellem Fredensborg og Humlebæk i Nordsjælland, og var 3 - 4 drenge som gerne holdt sammen og gik på opdagelse i omegnen, f.eks. i den store Langstrup mose - ikke med min mors viden og billigelse, for det var et farligt vildnis med tætte krat, mudrede søer og dybe mergelgrave, og man kunne fare vild. Men der groede de herligste pilegrene som var gode til at lave flitsbuer af, og der var også masser af fisk  -  mest karusser, men også store gedder, som villigt bed på en regnorm, så det var tiltrækkende at forvilde sig herud på opdagelse med dolk og fiskestang. Fiskestangen var naturligvis hjemmelavet som næsten alt vi legede med, men vi fangede fisk, og med de medsmuglede tændstikker lavede vi også bål, stegte fisken og spiste den. Engang havde jeg fået lov til at tage derud at fiske sammen med min bedste ven, men havde vidst været for længe borte, for min mor tog ud at se efter os.
Men vi havde under fiskeriet fået lyst til at gå på opdagelse og forlod "fiskestængerne" i kanten af det dybe mosehul. Her fandt min mor det og frygtede, at vi var faldet i vandet. Hun fik fat i folk fra landsbyen som straks kom og "trak vod" med lange river  -  og så kom vi to frem af krattet. Så varede det lidt inden vi tog derud igen.

Som det mere end antydes er jeg religiøs, men ikke "sat i bås". Jeg er katolik, - ikke blevet det men født af en katolsk mor, derfor er jeg, og jeg vil snarere sige, det er alle Jer ikke-katolikker, der har forladt den sande, gamle kirke ! Engang var vi alle 'katolikker' - da var dette ord bare en del af trosbekendelsen på latin som alle gamle katolikker kender udenad og forstår, fordi vi er vokset op med den, hvor det hedder 'unam sanctam catolicam et apostolicam ecclesiam' = Een hellig almindelig og apostolsk kirke. DER VAR KUN EEN KIRKE, nemlig den som ved utallige munkeklostre byggede Danmark op af en kummerlig, voldelig og ulært stammetilværelse, og byggede alle vore gamle kirker !

Ordet 'katolsk' (catolicam=almindelig) er kommet i daglig tale efter Luthers reformation, det dybt ulykkelige "oprør" der satte kirkens splittelse igang (for splittelsen nøjedes ikke med at skabe en 'ny kirke'- 'protestanterne', det satte en uendelig splittelse igang, som stadig sker, stadig flere 'nyreligiøse' bevægelser dannes! Jo, det var en uoverskuelig tragedie, den bortløbne munk Luther satte igang).
"Katolsk" står for "det sande, almindelige" fordi det ER hvad Jesus selv stiftede, og i vores kirke synger vi "Sandheds Kirke, jeg aldrig dig vil svigte" ! Den Katolske Kirke står som den eneste tilbage med den oprindelige kristendom fra apostlenes tid ! Så kan man li' det eller ej, bekende sig til Jesu' sande lære, eller finde på noget selv, som passer bedre i ens eget kram - og se hvor langt man kommer med det, om det fører til GUD, Jesus, kærligheden, frelsen, livet efter døden.
Men DET er altså sandheden, sagt af Jesus Kristus - som Den kristne Katolske Kirkes stifter, bogstaveligt talt, for som det står i Bibelen, Jesus sagde til apostlen Peter: "PÅ DIG BYGGER JEG MIN KIRKE". Det skete efter Jesus spurgte sine apostle "hvem siger I, jeg er ?" Hvortil Peter svarede de berømte ord: " Du er Kristus, den levende Guds søn". Disse ord er grundlaget for Den Katolske Kirke, og står mejslet i mægtige mosaiker rundt i Kuppelen i Peters Kirke i Vatikanet, i Rom. Peter og de andre apostle /diciple udgik i hver sin retning af verden og udbredte kærlighedens og frelsens lære, som Jesus havde bedt dem om, med ordene: "Gå ud til alle folkeslag og døb dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn" ! Peter drog til Det Romerske Kejserrige, og endte i Rom, hvor han rejste en kristen menighed, som dog måtte leve i skjul for ikke at blive kastet for løverne, som en 'cirkusforestilling' i Collosseum, og først blev officiel statsreligion under kejser Konstantin i år 330. Derfor blev kirken selvfølgelig grundlagt her og blev til 'Den romersk-katolske' - den romerske kristne (Peters) kirke, mens der også var fraktioner som den græske (ortodokse), den engelske, og mindre fraktioner i Tyrkiet, Irak og Ægypten (længe FØR Muhammed opfandt Islam) alt efter hvor de andre apostle endte.

Jeg er døbt i den folkekirkelige JESUSKIRKEN på Frederiksberg (bygget for midler af brygger Jacobsen) dåb er dåb, uanset kirke, men ved konfirmationen vælger man idag, og jeg valgte at bekræfte min katolske tro. Allerede som stor dreng var jeg meget optaget af kirken og troen på Jesus og hans mor Maria, helt af egen vilje - og skæbnens veje. Mine forældre påvirkede os ikke meget, det var ikke samtaleemne derhjemme og vi bad ikke sammen.

Mogens Frohn, skipper på Fulton sagde: Mennesker der tror er ikke bedre end andre men de HAR det bedre ! Måske ja, for hvor andre mennesker svigter, så svigter GUD, Jesus Kristus aldrig, kærlighedens kilde, som aldrig svigter dig når du ber' en bøn om hjælp ! Det gir' os selvfølgelig et håb, en tilflugt og trøst, som ikke-troende frasiger sig (uvist af hvilken grund). Vi har samme problemer som alle andre, men vi føler at vi aldrig er ladt alene, vi har altid Gud, Jesus og Maria at "tale med". Vi "tilbeder" ikke Maria, det er en protestantisk falsk beskyldning, men det er som enhver der ber' sin mor om hjælp, det er det vi ber' Vor Frue, Guds mor Maria om - prøv det ! Guds mor er vores alles mor, fordi hendes søn Jesus kaldte os alle 'Brødre', og endda da Jesus hang sømmet fast til et Kors på Langfredag sagde til sin mor "Se dér er din søn" henvendt mod apostlen. Og til Apostlen: "Se, dér er din mor" ! Vor mor Maria vil aldrig svigte os ! Jeg ved det selv fra et langt liv i levende tro, selvom jeg gik mine egne vildsomme veje ! Vor mor Maria har endda grebet ind i Verdenshistorien flere gange: Hun trådte frem for børn i Frankrig og Portugal, og græd og advarede dem, sagde at de voksne ikke ville lytte, at verden ville blive kastet ud i to frygtelige krige (1. og 2. verdenskrig) og 'det store land i øst (Rusland) ville falde for djævelen og ligge i yderste nød i generationer (dokumenter med børnenes udsagn blev nedskrevet dengang, og opbevaret i dyb hemmelighed i Vatikanet, og måtte kun kendes af den til enhver tid værende pave) og Rusland ville ikke blive befriet før kirken bragtes til landet. Det skete i 1989 under pave Johannes Paul II med en kardinal som pavelig udsending til en katedral Moskva i en livsfarlig, hemmelig (men nu afsløret) mission under det kommunistiske terrorregime, hvorefter den kommunistiske verden som bekendt brød sammen, og kirken og friheden blomstrede igen i Rusland ! Pave Johannes Paul II forberedte det gennem sine modige besøg under kommunismen, til gigant-gudstjenester der samlede en million mennesker, og sin åbenlyse, frygtløse støtte og møder under fagforeningsoprøret 'Solidaritet' med elektrikeren Lech Walesha i spidsen på det store skibsværft i Gdansk i Polen, pavens eget hjemland, og pavens forbindelse med Englands premierminister Margareth Thatcher 'Jernladyen' og USA's præsident Ronald Reagan. Det var en mirakuløs, hemmelig alliance, nu afsløret, også i Russiske arkiver, og bevidnet af Sovjet-Ruslands sidste kommunistiske ministerpræsident Michail Gorbatchov (som stadig er erklæret kommunist, men selve ophavsmanden til den ny åbenhed mod Vesten / USA, og som har besøgt paven i Vatikanet flere gange !). - Igen i 1990 trådte Guds Mor frem i Jugoslavien og advarede om en ny frygtelig krig som ville hærge og splitte og bringe uendelig sorg og lidelse og true med 3. verdenskrig, fordi mennesker stadig ikke vil omvende sig mod Gud ! - Men er vi nu blevet klogere, har vi endelig omvendt os til Gud ? - Disse steder, hvor Guds Mor trådte frem, grædende, tryglende om vores omvendelse til Gud, er idag målet for millioner menneskers valfart, syge søger håb og helbredelse og uforklarlige mirakler sker, bevidnet af internationale lægekorps. Men det har ikke rigtigt verdenspressens interesse, for den er også besat af Djævelen !

Vi er alle enige om at fordømme nazismen for udryddelsen af 5 millioner jøder, de fleste voksne. Nu ved vi, fra bl.a. kommunistiske sovjet-russiske arkiver at der blev udryddet mindst 35 millioner mennesker under den frygtede russiske præsident Joseph Stalin, folk fra de besatte randstater, Baltikum, flest børn, man gik systematisk frem og nedskød hele familier med maskinpistol ! Men hvem er så værst af alle ? Jo, det er VI ! Det civiliserede, rige Vesten - undtagen Irland - står for udryddelsen af mindst 50 millioner uskyldige ufødte børn i moders liv, vi kalder det 'kvindens ret over sin krop' og dræber vore ufødte børn, i den uhæmmede sexlyst' navn ! Nazismen blev udslettet. Kommunismen blev udslettet. Hvordan tror du det vil gå os ?

Mens vi sad i kælderen under et bombardement af København under 2. verdenskrig, sang min mor "Lysets engel går med glans". Min mor var da hele kirken, Guds mor, Guds kærlighed, hun tænkte ikke på sit eget liv, men kun at trøste og beskytte sit barn, under bombardementets drønende, rystende bragen.
Kirkerne idag prøver med ringe held at (for)enes, men vores kirke var mere samlet da jeg var dreng og messen var på latin med den smukke gregorianske sang , og jeg sang med i gregoriansk kor. Selv som dreng vænnede man sig til latin og lærte det fordi man fulgte med i messebogen. Men idag gider børn ikke gå i kirke.
Men jeg kender svaret (det gør sikkert de fleste oprigtige mennesker, men vil ikke sige det højt) så det gør jeg, som drengen i eventyret 'Kejserens nye Klæ'r', siger den ubehagelige sandhed: Det moderne Vesten's krise, familiens krise, skilsmisser, manglende børnefødsler, kirkens mangel på nye præster og ordensfolk, det skyldes altsammen kvinden ! (Det kunne lyde som om jeg er 'kvindehader' - men det er helt forkert, jeg elsker, beundrer og hylder den gode, stærke KVINDE, MOR, HUSTRU. Men jeg foragter den 'kvinde' der vil prøve at leve som mand. De er en vederstyggelighed som burde brændes som Hekse til Sankt Hans !)
Selvfølgelig ved jeg - som mangeårig Falckredder at mange mænd ikke fortjener ordet 'mand'. Selv kan du prøve at se mig som mand, som far til fire. Gud gav mig fire fine, flotte, vellykkede sønner, og de har aldrig været i børnehave.
Den blide, kærlige kvinde, hustru & mor, hjemmets tryghed og varme, hører snart fortiden til. Børn skal nu være små voksne og klare sig selv. Kærligheden har det svært, det er der ikke rigtigt tid til når mor har sit arbejde og har travlt. Derfor ser vi ulykken brede sig. Børn mangler opbakning hjemme, bliver rodløse, driver rundt om aftnen, bliver kriminelle, begår selvmord. Alt dette var ukendt, bare da jeg var dreng ! Vist var der problemer og ulykkelige børn. Men mødre var mødre, kærligheden fandtes, hjemmet havde en kærlig mor der havde tid til sine børn. Men endnu værre er, at vi får alt for få børn !
Vi er blevet en UDDØENDE RACE fordi vi ikke har tid og lyst til at få børn. Men vi vil ha' hæmningsløs sex - vi vil bare ikke have konsekvenserne, børn. Så vi dræber vores ufødte børn, og kalder det 'kvindens ret over sin krop'. Det er Nazisme ! Mindst 50 millioner ufødte børn i den rige vestlige verden - undtagen Irland - er dræbt i "den frie aborts" navn, ligesom nazisterne dræbte jøderne, fordi de ikke ville have jøder ! Naturligvis har kvinder ret til ikke at blive gravide. Men når det sker er det et nyt liv hun ikke har ret over ! Fri abort er drab ! Og de ansvarlige vil betale en frygtelig pris, den kan de ikke slippe fra.
Hvor mange millioner civile og soldater omkom under 2.verdenskrig for at standse nazismen ? Alle disse mange, mange millioner ulykkelige menneskeofre råber til os, ligesom de ufødte børn, og kræver os til ansvar for i vores sexhunger at dræbe resultatet, uskyldige, ufødte børn ! Bliver vi aldrig klogere ? Ja, så vil vi føle !
Og mange forældre idag er helt (seksuelt) afsporet, eller tænker sig ikke om. Men forældre SKAL tænke sig om. Småpiger idag leger med bamse 'deres fremtidige kæreste', hvor piger altid før legede med dukker 'deres fremtidige børn' i dukkehus og dukkevogn. Det er fordi moderne kvinder vil ikke have mand og børn, og så indoktrinerer de deres uskyldige børn imod børnenes natur. Pigers natur er at føde børn - hvem ellers ? Derfor får piger bryster til at amme deres børn. Sådan er det overalt i dyreriget, og mennesket er ikke anderledes. Vi er skabt som mand og kvinde, for at videreføre slægten, og sex er naturens 'lokkemad' til at føde børn.
Men moderne kvinder er (seksuelt) afsporet, de vil selv være mænd, arbejde i grove mandefag som ødelægger deres kvindekrop. Endda giftes I KIRKEN - med en anden kvinde - og have ret til kunstig befrugtning uden at røre en mand ! Børn skal vokse op med to kvinder som mor og 'far' ! DET ER DJÆVELEN I LEVENDE LIVE.
Vi kan alle have sjælelige, seksuelle ar af overgreb i vores barndom, og kan være seksuelt afsporet. Men det er ikke problemet, Gud dømmer os ikke for det, Gud tværtimod støtter os i at leve med vores dystre arv, lige meget hvor grusom den er. Bøn er løsenet. Problemet opstår når vi vil lave verden og naturen om efter vores (seksuelle) præg, og går ud og påstår at det er 'normalt'. Da er vi på gale veje, og går i Adam og Evas spor, og Gud vil afvise os. Vi vil være fortabt, ulykkelige, døde.
Derfor uddør Danmarks befolkning. Vi danskere bliver stadig færre, mens indvandrere bliver stadig flere. De får mange børn, dræber dem ikke, og lever ikke som homoseksuelle. Derfor vil Islam overtage Danmark. Om måske 20-40 år vil de være flere end de 'gamle' danskere, som har levet i frit fald, i hæmningsløs sex, uden konsekvenser, UDEN GUD. Vi vil da se lukkede kirker, og åbnede moske'er. Vi vil se mange nye forbud, påbud og straffe iflg. Islam ! Borte er KÆRLIGHEDEN, JESUS !

Jeg var ikke helt lykkelig som dreng og fandt trøst i kirken som hos et varmt hjerte. Messen på latin lød smukt og gav gudstjenesten et guddommeligt skær som løftede op af tvivl og problemer, men jeg søgte lige så vel kirken alene, i stilhed. Den Gregorianske sang er fra 600-tallet, med aner til Mellemøsten og Jesu tid, og stamfader til al vestlig musik !
Vi burde idag mere end nogensinde, hvor en nyere "kultur" trænger frem og kalder os "vantro hunde" - samle os om det væsentlige: Jesus Kristus Verdens Frelser som den eneste der kan frelse / befri os af dødens lænker, Guds plan med os alle - altså: Følg Jesus ! Find vore kristne rødder ! Vi får stadig flere muhammedanere (islam). Deres "hellige bog" er en dårlig afskrift af vores Bibel, hvor al kærlig og barmhjertighed er erstattet af had og straf !! Hvordan kan vi tillade sådan en kultur i vores rene, gode gamle kristne Danmark !? Men det er måske Guds udfordring til os fordi vi har 'glemt' vores barnetro, og er helt ude på overdrevet og slår ufødte børn ihjel ! I synet på dette er sande kristne nemlig enige med Islam, ligesom vores syn på ægteskabets og familiens sammenhold. Vi har fået noget at tænke over.
Jeg er altså katolik, men har respekt for alle gode præster, ligesåvel som vi alle er præster for Vorherre. Men jeg kan kun have tillid til verdenskirken med paven som Jesu' stedfortræder, apostlen Peters efterfølger - udnævnt af Jesus selv - den eneste sande kirke - for dens vedholdende, ufravigelige syn på det enkelte menneskes ukrænkelighed, lige fra undfangelsen i mors liv, og familiens betydning, ikke mindst for børnene. Fraviger vi dette er vi på vej ud i uføre, det viser udviklingen allerede, desværre. Børn idag af brudte familier og enlige lider åndelig nød - og begår selvmord - som aldrig før i verdenshistorien, hvad hjælper det så at de får mad og tøj og computer og mobiltelefon . .

Jesus sagde: Du er Peter, på dig vil jeg bygge min kirke

Men til mine bedste tidlige erindringer hører også, at min far tog mig i hånden, til den store typiske gamle middelalder landsbykirke, i Asminderød ved Fredensborg. I skolen lærte vi salmevers udenad, og jeg syntes godt om salmesangen i kirken - og orgelbruset, og så syntes jeg næsten at præsten lignede Gud, og kan stadig se ham for mig og høre hans Gud- faderlige dybe røst, - den ærværdige gode folkekirke-pastor Reumert, som klappede mig så venligt på hovedet.

Min far og mor tog os også med andre steder, på cykel, til søen, slottet og parken i Fredensborg, og Frederiksborg Slot, Esrum Kloster, Kronborg, eller til ruinen af Valdemar Atterdags eventyrslot Gurre. Esrum var - næsten 500 år før Kronborg - hjørnestenen i det gryende kristne middelalderland Danmark, kun godt halvandet hundrede år efter vikingekongen Harald Blåtand rejste Jellingestenen med teksten "Jeg samlede Danmark" - og afbillede Jesus på korset.
De fleste danskeres opfattelse af kristendommen idag begrænses til den sortklædte præst med den løjerlige pibekrave, som holder sig oppe ved altret, og iøvrigt ikke "blander sig". Men det er ikke kristendommen, som den grundsten, hvorpå vort land blev til Danmark ! En munk, Ansgar, bragte kristendommen hertil i år 840, hvor landet bestod af vilde stammer med deres høvdinge, som lå i evig kamp, nærmest som i muslimske lande idag. Kristendommen slog rod, Ansgar købte slaver fri, og åbnede den første skole i landet. Klostre opstod, Esrum blev moderkloster til andre, og et kulturcentrum med bibliotek, skole, hospital og fattighjælp, og alderdomshjælp, voksede frem i klostrene, århundreder før noget af alt dette fandtes udenfor klostret. Og så en stor statelig katedral. - som idag er væk, og hvis sten er brugt i slottene Kronborg og Frederiksborg, efter Luthers reformation, hvor klostrene blev lukket og revet ned, og munkene drevet på flugt, hvis de da ikke blev slået ihjel. Men i Esrum idag - et sted under den forsvundne katedrals gulv - findes dronning Margrethe d.1.'s mor Hedvigs grav - et sted idag, blandt de små sirlige parcelhushaver, deres pyntelige blomsterbede og nyslåede græsplæner. Her sang munkene, her ligger mange begravet !
Men ude i Europa kan vi stadig se sådanne klostre som ikke blev revet ned, lyslevende i brug - cisterciensere (de som opfandt vandkraften, i Esrum i 1100 tallet !) og benediktinere, nu som dengang, et rigtigt klosterliv - hør her - døgnet rundt - LIVE gregoriansk sang.

Det store netværk af cistercienserklostre, der dækkede hele Europa, fik med sin standardisering, sin intense kommunikation og med fællessproget latin afgørende betydning for dannelsen af en europæisk identitet. Der var i begyndelsen af middelalderen ikke fælles europæisk enighed om ret meget, heller ikke rent praktiske forhold. Fx fejrede man o. 1200 nytår på seks forskellige tidspunkter, og det var usikkert, hvilket år man gik ind i, så blot at tidsfæste en begivenhed eller aftale et møde har været et problem. Cistercienserne brugte den samme kalender i hele Europa, og deres internationale orientering har på dette som på andre områder bidraget til at skabe en europæisk bevidsthed.

Vore biblioteker, universiteter, forskning, skoler, hospitaler, fattighjælp og alderdomshjælp m.v. som munkene havde indført og taget sig af, forsvandt sammen med munkene og klostrene ved Luthers protestantiske reformation af kirken i 1500-tallet - det der idag er "folkekirken", der opstod et århundredlangt tomrum af ødelæggelser, og forfølgelser af de gamle kristne, og først langt senere genindførtes en vis folkeoplysning og omsorg, og kun ved danske kongers personlige rolle, i større eller mindre grad, alt efter kongens ideer - tankevækkende i et land som vort, der gerne anser sig for foregangs- og mønsterland . . det er vi på nogle punkter, som eks. velordning og fred i gaderne . . hvis vi ikke idag selv ødelægger det ved indvandring af mennesketyper som er uforenelige med vores samfundsgrundlag, - men USA var det første demokrati, år 1776 ! Da havde vi et nådeløst diktatur med mange straffe og grusomme henrettelser, det "enevældige kongedømme" ! Alene hvad vi gjorde ved de mange klostre og deres tusinder af præster og munke var så bastialsk at ikke mange idag ville være det bekendt ! Og velfærd er så ny en opfindelse at vi ikke kan sige det er dansk, fremfor vore nabolande og andre vi normalt sammenligner os med ! Men det er jo egentlig en fallit for menneskeheden, for munkene førte jo Jesu bud om næstekærlighed ud i livet - og det forsvandt med dem !

Da jeg begyndte i skolen blev jeg også indmeldt i FDF-spejderkorpset som "ulveunge" og var med til festlige møder og arrangementer med alt hvad et drengehjerte kan begære af aktiviteter - lejrbål, bygning af vikingelejr, knivkast, brændehugning, knob og stik, og meget mere spændende - også bandeslagsmål, i Humlebæk. Men desværre flyttede vi tilbage til landsbyen, og jeg fortsatte ikke i FDF - cykelturen var fem kilometer ud, og hjem, ligesom til skole. Men som ovenfor og videre tydeligt fremgår, var der herude på landet så mange andre aktiviteter som var mindst lige så spændende. Vi drenge fandt altid på noget . . og nu havde vi både by og land og skov og mose som tumleplads. - Jeg var ingen mønsterelev i den dengang ret strenge folkeskole - men retfærdigheden havde det også lidt svært, man straffede dengang med lussinger - men ramte ofte de forkerte. Det førte til mange slagsmål, især efter skoletid, blodige slagsmål, som jeg ofte tog initiativet til fordi jeg var stædig og ikke ville finde mig i uretfærdighed. Og man hjalp selvfølgelig også hvis det gik ud over ens venner, og det var gensidigt.

Min bedste ven og klassekammerat lige siden vi mødtes i 1. klasse på Humlebæk skole i 1949, hed Jan ("børnehaveklasse" fandtes ikke). Vi tilbragte megen tid sammen, især hos Jan. - Selvom min familie stadig havde bondehuset, flyttede vi i mit første skoleår i moderne lejlighed i Humlebæk, og boede næsten dør om dør med Jans familie. Jan var noget særligt, - og så havde de været i Amerika (USA), mens jeg havde været i Sydamerika, - Jan var på mange måder min modsætning, men vi var fra første dag uadskillige venner. Jeg ved ikke hvorfor - vi var jo kun to smådrenge på seks år, men jeg elskede hans lyse 'karse'hår, lyseblå øjne og fregner, vi gik arm i arm og sang den kendte 50'er "En sømand elsker havets blå, og bølgernes brus . . farvel, farvel, min elskede ven, vi mødes vel snart igen" . . eller "Under den hvide bro, sejled' en båd med to, båden den vipped' og . . skreg Åh hvor jeg elsker dig".
Venskabet varede til 11-12 årsalderen, sålænge vi havde forbindelse med hinanden. I 2. klasse flyttede vi ud i bondehuset igen, og Jan besøgte os - ligesom hele klassens drenge, vi i vores klasse i Humlebæk havde et fortrinligt sammenhold, trods dengangs 'rig og fattig'. Men Jan boede hos os mange gange, og vi gik ud og oplevede den gamle landsby og vilde omegn. Da vi var 11 år flyttede først jeg, men vi skrev sammen og Jan besøgte os i sommerferien. Men efter at Jans familie også flyttede, mistede vi desværre kontakten, og i stedet kom jeg på kostskole, herom senere.

Vi legede også  -  som drenge gjorde dengang  -  cowboy og indianere, iklædt fantasifuldt improviserede kostumer, og enten med "riffel"  -  hjemmelavet af træstykker, eller med bue og et koggerfuld pile, og så gik præriekrigen ud over den ganske landsby, mellem alle gårdene, og vi "skød" vi det bedste vi kunne, også med vores pile - heller ikke dette helt til vore forældres begejstring.
På nogle gårde skulle man dog passe lidt på andre . . for dengang hyredes alle mulige mærkelige daglejere og "røvere" som gårdskarl, og de kunne være ret sære, og jage os drenge.
Men vi havde vores skjulesteder - som på høloftet - hvor drenges ærinder blev behandlet fortroligt, f.eks. at sammenligne noget meget maskulint . .
Eller vi samledes i hemmelige huler ude i de levende markskel, hvor vi tændte op i "ildstedet" og holdt "rådslagning", snittede os med knive og "blandede blod" som det hed mellem svorne frænder. Vikingeliv hentet fra skolens historietime.
Vi legede dog også mere "teknologisk"  -  engang havde vi hørt hvordan man indspillede grammofonplader ved at "skære" lyden ned i pladeskiven. Ingen af os havde grammofon, så vi vidste ikke hvad vi skulle tro, men det måtte efterprøves, så da vi fandt en rund metalskive med hul i midten i skrammelbunken udenfor smedjen, tog vi den ind på hjemmeværkstedet, satte skiven fast i et stort søm i skruestikken, satte den i rotation og holdt et andet søm ned imod den mens vi i kor skrålede så højt vi kunne.
End var der ikke mange biler i 50'erne. Men så lavede vi drenge nogle selv, og det var et kapløb om de bedste og flotteste, som ikke lader dagens statusræs meget efter. Hvis man var heldig at finde et udrangeret barnevognsstel var hjulene reddet, og så tømrede vi resten sammen af brædder. - Men prøvekørsel af sådan en halvfærdig "prototype" med for stor fart i svinget ned til sognefogedens gård kostede mig en dag, at jeg gled af og skrabede hele bagdelen, så min mor måtte pille småsten af min bare resten af dagen.

Det var i 8-9 års alderen hvor hukommelsen blev mere fast - imod de glimt det er hidtil. Jeg husker min fødselsdag hvor jeg tænkte "sådan er det at være en rigtig stor dreng, ikke mere et lille barn". Jeg tænkte over livet - og evigheden, dels ansporet af pastor Reumerts sindige ord om søndagen i Asminderød landsbykirke. Jeg "hørte" evigheden som et mægtigt sus, og "så" universet før livet var skabt, i et mærkeligt monotont grålys . . det var en svimlende tanke som gentog sig når jeg var alene ude i naturen, og det var jeg ofte.
Det var også i denne alder man fik sine rigtige småjob på gårdene, med at føre køerne i engen eller hjem til malkning, ordne foder, rejse kornneg til tørre på marken ved høsttid osv.
Men ofte satte jeg mig et lønligt sted i solen og lukkede øjnene, mens tiltrædelser i mit unge liv passerede for det indre, godt og mindre godt - men mest godt, mens jeg "hørte" strofer af salmer for det indre øre. Så var jeg lykkelig.

Webmaster Kjeld Holsting, Nærum. Velkommen til mit Grønlands Galleri

Læs / skriv i gæstebogen       mailbox