Siden ses bedst i Fuldskærm - Tast F11
Mit navn er Kjeld Holsting, må jeg præsentere mine sønner, vi er fra Nærum på Københavns nordegn - lige nord for Dyrehaven, Mølleåen, Eremitagesletten
Nærum ligger ved Mølleåen i Rudersdal (Søllerød) kommune 'det grønne område' med Jægersborg Hegn og Skodsborg i øst, Vedbæk/Trørød i nord, Furesøen og Holte i vest og Mølleåen med Dyrehaven i syd

Blev alenefar i 1997 med mine fire sønner af 27 års ægteskab

De tre er skibsofficerer i rederiet A. P. Møller - Mærsk


Dual Officerer (styrmand & maskinmester i samme udd.) og Chief Officer (overstyrmand)
Tvillinger mødes på ruten . .

Den ene fotograferede den andens skib. Billede sendt hjem via mobiltelefon
Nogle af vores årlige sommerfornøjelser sammen
Frokostbord på Dyrehavsbakken. Dinner og aften i TIVOLI ("Dæmonen" - prøv den !) farmand yderst til højre
Nu "Himmelskibet", 80 m oppe i et let gys og en smuk udsigt ! Og Dyrehavsbakkens 75 år unge rutchebane
Og en særlig oplevelse: Louisiana i Humlebæk, verdensberømt og uforudsigeligt Kunstmuseumsmiljø, og smuk skulpturpark i pragtudsyn over Øresund. Faste og skiftende udstillinger. Café med varieret frokost og dinner inde og ude, i bedste selskab. Udvidede åbningstider efter øget tilstrømning. Et unikt internationalt miljø, som kalder det bedste frem i mennesker. Et absolut must !
Far til tre skibsofficerer
Hvad der fik mine sønner til at søge Rederiet bygger på flere ting, dels er vi en stolt, gammel søfartsnation, skibe har altid interesseret os. Vi har rødder i søfart. Som dreng gjorde jeg sørejsen rundt England - Sydeuropa - Canariske Øer - Sydamerika, og mine år i U. S. Air Force og U. S. Coast Guard har også gjort sit.
Drengene voksede op under billeder af de berømte polarskibe GJÖA og FRAM som nåede længst ud, mod nord og syd. Selv har drengene oplevet en del, Grønland, Amerika, og efter vi var flyttet til USA lærte de flydende engelsk på 2 mdr.
Utallige timer i Københavns Havn og på Langelinie, og Kronborg og Handels- og Søfartsmuseet, hvor vi så på skibe, er gået i blodet. Vi fulgte på afstand store skibe blive bygget på Burmeister&Wain værftet i København, mens vi boede på Dragør Nordstrand og fra vore vinduer så skibe passere.
1996 besøgte vi det nye A. P. Møller containerskib KNUD MÆRSK på Langelinie, da besluttede de sig. Ældre bror havde ventet længe på togt med skoleskibet Danmark, og i stedet taget en flot Højere Handelseksamen og butiksuddannelse, men sprang nu også til, mens tvillingerne gjorde deres skolegang til 9. klasse (public school i USA, senere privatskole i Danmark) derefter en flot matematisk studentereksamen på Virum Gymnasium, efter vi var flyttet nord for København.
Hos os kender vi ikke til 'generationskløften' - vi er de bedste venner. Og mine sønner vidste hvad de ville, passede deres studier og forfulgte deres mål. Og jeg bakkede dem naturligvis op.
Iøvrigt besluttede de sig mens de endnu kunne vælge mellem de traditionelle to linier til søs, Bro & Dæk (navigatør, styrmand), eller Maskinen (maskinmester). Inden tvillingerne nåede gennem gymnasiet til Søfartsskolen, havde den nye duale uddannelse (styrmand + maskinmester, dobbelt uddannelse !) erstattet de traditionelle valg mellem bro og maskine. De fik intet valg, men fortsatte ufortrødent, og fik ved både Junior- og Seniorofficereksamen ACADEMIET's højeste karaktergennemsnit, og præmier. De klarer sig også flot ombord sidenhen, på broen såvel som i maskinen, løser problemer som andre har ladet ligge, og som Uddannelsesofficerer for medsejlende kadetter. Mere motiverede og loyale officerer kan intet rederi ønske sig !
Flinke sønner med de bedste resultater
Dual senior officerer (Skibsfører + Maskinmester & El-Installatør) f.1982, og Overstyrmand (Chief Officer, Master Mariner) f.1973

Sejlede tankbåd ind "med Kronborg om styrbord".
Hilsner fra mine drenge - fra hjertet, fra hele verden




Hjemme i kølige Svendborg
Et skib er ikke 'bare et skib', for mig er et moderne skib en levende organisme, et velsmurt samfund med alle fornødenheder. Siden min lange oplevelse til søs som dreng har skibe været som en fortrolig ven, et stort trygt væsen med uanede muligheder. Bare at se et skib, at komme nær, komme ombord, og at sejle, altid har jeg elsket at sejle - lige meget hvad vejr, om så bølgerne slog bragende henover skibet, som en orkan med tårnhøje grønne bølger i Biskayen, eller i stormende kuling på vej til Færøerne. Som dreng nød jeg bare dette store trygge væsen. Efterhånden som jeg blev voksen opfattede jeg mere og mere den sublime verden ombord, den umådelige sum af dygtige menneskers kunnen, skibsbyggertraditioner, søfartstraditioner, kærlighed til den maritime verden, og respekt, en uundgåelig religiøs respekt for vældet. Skibet er som væsen suverænt, det behersker verdenshavene, og kommer i havn med ro og overblik, og atmosfære af fjerne lande. Et skib overvinder - på Guds nåde, og menneskers dygtighed - det frådende hav. Og man kan gå fra borde, iland på det tørre, og kan indtage den nye verden herfra. Også en bil er et frihedens væsen, men en bil er jo hjælpeløs overfor det våde element. I mine øjne har et skib også en særlig skytsengel som følger hvert eneste skib, og hver eneste af dets søfolk, i dets færd over de vilde vover. Der er sket fremskridt til søs, søfolk idag må ikke bare se hjælpeløse til at deres skib driver ind på kysten, til undergang og død. Skibe idag tordner afsted med tusind gange større vægt, i al slags vejr, tåge, mørke, storm og regn, uden at kunne se en meter ud. Elektronikken har sejret. Men dog - den årvågne styrmand, og den påpasselige maskinmester, er nu som før på sin post, nu omgivet af knusende stål, og hans indsats er altafgørende for skibets, lastens, og besætningens skæbne. I Guds hånd, som altid.
Men ellers vil jeg sige at folk iland vist ikke altid forstår, når de ser et skib. Når jeg ser et skib, hilser jeg det, og ønsker 'god vind', Guds velsignelse og beskyttelse på sin vej. Og således Jer, mine dygtige sønner !

Gæstebog
Postkasse