Biologirapport

Klik på forfatter.

Lou, Cec & A

Mathis, Mark og Jacob

Katrine, Ann-Sofie, Mia & Helene.            

Biologi rapport

Forsøg – kig i beskrivelse 

Ingredienser

3 regentglas

3 balloner/urinposer

3 termometre

3 vandbade (forskellige temperaturer 10, 37 og 80 grader.

gær 15 gram

sukker 3 gram

salt 3 gram

is

varmt vand

regentglasholder

Ballon-forsøg:

(Vores forsøg gik lidt galt, så vi valgte at lave et forsøg med aktive gæreceller.) Start med at måle alle ingredienser op. Pr. regentglas: 5 g. gær, 1 g. sukker, 1 g. salt og et ½ regentglas vand. Bland disse ting sammen i et måleglas.

Tag en sprøjte og træk blandingen fra måleglasset op, og sprøjt det ned i regentglasset, til det er cirka fyldt halvt op.

Sæt derefter balloner på. (Gerne i system så du kan finde ud af hvilke grader det skal være.)

Så tager man tre måleglas og måler vandet deri til de tre bestemte temperaturer. Nu sætter man så de tre regentglas ned i, og nu skal man opservere hvilken ballon der først puster sig op. I vores forsøg fandt vi frem til at det var regentglasset med sukker, vand og gær i 37c. 

Urinpose:

Hvis man hælder meget, meget sukker, lidt gær og lidt vand i flasken glider der bobler ned i posen og det bliver til væske nede i posen.

Men hvis man ikke putter så meget sukker men putter lidt sukker, gær, salt vand i flasken skulle der gerne komme co2 ned i posen.

Når så posen er fyldt med co2 skal det blæses ned i et glas med co2 indikator.

Så skulle det gerne blive gult i stedet for rødt.

Mikroorganismer er en slags virus, men denne særlige slags for virus kan ikke formere sig af sig selv. Den bliver nød til at slå sig sammen med en ’værtscelle’ for at blive til en virus. Mikroorganismer er fælles betegnelsen for mikroskopiskorganismer, som f.eks. bakterier, gær, alger, svampe og protozoer (encellede dyr.) De er som det siges i navnet, så små at man ikke kan se dem med det blotte øje. 

Gær er en mikroorganisme. Gær svampen hører under den art af sækkespore svampe Endomycetales, denne er encellet og formere sig mest i knopskydning.

Mange gærsvampe kan forgære sukker, uden at der er ilt til stede.

Hvad anvender vi gær til?

Vi bruger bl.a. gær til fremstilling af alkohol, som anvendes i øl og vin. Derudover også som hævningsmiddel i bagning. Når gærceller bliver udsat for varme (ikke for høj), hæver/udvider de sig. Det er derfor at man efter at have lavet dejen, sætter den til hævning et lunt sted. (Gerne lidt over stuetemperatur). Man kan sige at den laver luftlommer inde i dejen. Det er derfor at dejen bliver lettere og større efter hævning. Gæren omdanner sukkeret til kuldioxid og ethanol. Det er faktisk det eneste der sker. Gærceller lever bedst af søde stoffer, som f.eks. nektar, honning og frugter.

Andet: Gær bruges også til at fremstille medicin som fx insulin.

Gult forsøg:

 Vi tog et kolbeglas, og målte sukker, slat, gær og vand op.

Derefter satte vi en prop med hul i ned i, og satte en slange fast til den. Den anden ende af slangen lå inde i en urinpose. Da urinposen var fyldt helt op, tog vi slangen fra kolbeglasset ud, og satte den ned i kolbeglasset.

Så trykkede vi på plastic posen, og det begyndte at boble…

…Og det blev helt gult. Nu havde vi bevidst at der var CO2 i den blanding vi havde lavet.

                        Dette forsøg er lavet og skrevet af: Katrine, Ann-Sofie, Mia & Helene.             2005

 Mikroorganismer

Mikroorganismer er et fælles navn for små organismer, faktisk mikroskopiske organismer – heraf navnet…De fleste mikroorganismer er encellede organismer, der findes dog undtagelser. Et eksempel på en Mikroorganisme er bakterier, alger, amøber, virus, protozoer, svampe og heraf også gær. en Mikroorganisme lever af et stof f.eks. lever gær af salt eller sukker, når så gæret ”spiser” sukker (kulhydrat) eller salt (natriumklorid) skaber den kuldioxid (co₂) og ethanol/alkohol(hc³oh²oh). Det er også dette men udnytter når man bager brød: man propper gær i dejen, og så ”spiser” gæren så saltet eller slukkeren, som er i dejen, hvorefter dejen bliver luftet op med kuldioxid. faktisk er der også alkohol i dej, men alt alkoholen forsvinder når man bager brødet. Det  fordamper, fordi alkohol allerede fordamper ved 60^o. man bruger også gær når man laver alle former for alkoholholdige væsker, f.eks. vin, øl og også hårdere spiritus som rom, vodka og gin. Problemet med at få en alkoholprocent over 13 er at gærecellerne dør omkring 12-13 de  procent alkohol fordi alkohol er gift for gær, ligesom co₂ er gift for mennesker. Men da alkohol jo som sagt fordamper ved ca. 60^o  og vand først fordamper ved 100^o kan man opvarme væsken med alkohol til 65^o da fordamper alt alkoholen, og man kan derved, (altså ved at regulere mængden af vand der fordamper). opnå alkohol procenter på langt over 13.

 Gær formerer sig ved at der nærmest ”vokser” et lille barn ud på ”moder cellen”, dette ”barn” vokser sig så større, og til sidst giver det slip på ”moder cellen” og så kan der vokse et nyt barn ud. selvfølgelig kræver alt dette at gæret kan overleve hvilket det kun kan hvis det har ordentlige forudsætninger  for at leve, altså rigelige mængder af kulhydrat eller natriumklorid (sukker og salt.) Det er også på denne måde man dyrker gær, man tager en lille smule gær  og planter det i et medie, som er et sted hvor gæren for sine betingelser for at leve opfyldt. og så spreder gæren sig, og man kan så høste det.

 neden under kan du se hvordan man kan lave sit eget svampe forsøg, man kan også heri plante gær celler og så høste det, vi vil dog råde folk til ikke at spise gæren bagefter idet der kan have kommet andre svampe med ned i dyrkningen

1)      man tager et stykke frossen suppe.                                                                                       

2)      man varmer det op i et glas over en gas brænder .                                                                                                

3)      derefter sier man alle gulerødder og andre grønsager fra så man kun har det rene suppe tilbage.                   

4)      når alt dette er gjort tager du den rene suppe og fortykker den dette kan ske                       ved hjælp af husblas. det er vigtigt at du proper lidt husblas i af gangen og at din suppe er varm mens du propper det I.                                                                                                 

5)      når du så har en rimelig tyk blanding propper du dem ned i petriskåle så de er lidt under halvt fyldt op                                                                                                                                

6)      så tager du dem i køleskabet for at undgå svampe spore i at vokse                                                             

7)      når du så har en rimelig stiv blanding begynder du på at indfange svampe spore ved hjælp af en vatpind som du stryger over det sted du mener der er forekomster af svampe spore.                                                           

8)      så proper du det støv du formoder indeholder svampe spore ned i din petriskål med ”størknet” suppe i                                                                                                                                                   

9)      og så har du faktisk en ”svampe mark” som det er vigtigt at holde varm ( ca. 37,5 °C) og du skal du skal huske at se til dem hverdag 

Husk at alle instrumenter du bruger skal være fuldt steriliseret, så du ikke for svampe spore i din suppe. for så kan du jo ikke se hvor de forskellige spore er fra!

måden vi har dokumenteret forsøget på er ved at vi lavede 3 væsker med henholdsvis sukker, salt og sukker og salt blandet sammen, i disse tre væsker tilsatte vi så også gær dernæst fyldte vi hver væske i 3 reagensglas som vi så holdt på 10^o, 37^o og 80^o . Vi kunne hurtigt se at glassene som blev holdt på temporeturen 37o blev pustet mest op, dernæst prøvede vi at proppe den luft som var i ballonerne ned i noget co₂ indikator. hvor det hurtigt viste sig at vi havde fat i noget co²  

Forsøg med gærceller

Gærceller:

Gærceller hører til gruppen af mikroorganismer. Mikroorganismer er meget små organismer der ikke engang kan ses med øjet. Kun hvis man bruger mikroskop eller lign. For det meste er det kun virus, bakterier og svampe der hører til mikrobiologien. Mikroorganismer skal have organisk stof tilført, ellers dør de.

Mikroorganismer kan deles op i kategorierne: virus, bakterier, mikroalger og -svampe og encellede dyr. Deres eneste lighed er, at de alle sammen er meget små.

Gær er en svamp, der tilhører en gruppe sæksporesvampe, som hedder endomycetales. Gærsvampe findes oftest i søde frugter og nektar mm.

Vi anvender gær, når vi skal bage, for at dejen kan hæve, men også til at lave øl og vin.

Når man sætter en dej til hævning, begynder gæren at spise kulhydrater fra melet, og omdanne det meste af det til sukker. Man behøver altså ikke at tilsætte sukker, men man kan selvfølgelig ’hjælpe den lidt på vej’, ved at putte lige så meget sukker som gær, for gæren spiser stort set sin egen vægt af sukker. Jo lavere temperaturen er, desto længere vil det tage for dejen at hæve. Når gærceller skal formere sig, smelter to celler sammen, for at danne en stor celle. Den store celle kan dele sig i meiosporer, som derefter udvikler sig til gærceller. Der kommer fire gærceller ud af det, og de har kun halvt så mange kromosomer som deres forældre. De kan også dele sig med mitoser, hvor en celler bliver til to celler, med det samme antal kromosomer som deres forældre.

I hverdagen møder vi alle sammen bioteknologi, uden at vi lægger mærke til det selv. 

 1. fase i forsøget:

 Det man skal bruge:

 ·        9 reagensglas

·        Bundselbrænder

·        Gasslange

·        Stativ

·        3 termometre

·        Vægt

·        9 balloner

·        Is (til afkøling af vand)

 1a, 1b, 1c (de gule balloner) er med 1 g sukker og 1 g salt

2a, 2b, 2c (de orange balloner) er med 1 g sukker

3a, 3b, 3c (de røde balloner) er med 1 g salt

Der er 1 g gær og 20 ml. vand i hver.

Alle a’erne skal have en varme på 10°

Alle b’erne skal have en varme på 37°

Alle c’erne skal have en varme på 80°

Dette alt det man skal bruge.                           Dette er det opstillede forsøg.

 Observationerne:

1a: Der sker intet, afsluttet efter 30 min.

1b: Der kommer en lille smule luft i efter 10 min., vokser mest når vandet er præcis 37           grader, afsluttet efter 50 min.

1c: Lidt luft allerede efter 30 sek., afsluttet efter 50 min.

2a: Rejste sig inden den kom i vand, afsluttet efter 30 min.

2b: Luft efter 50 sek., rejst efter 5 min., vokser, stabil, afsluttet efter 50 min.

2c: Luft efter 50 sek., stod op efter 16 min., ustabil, står kun år vandet er præcis 37 grader, afsluttet efter 50 min.

3a: Der sker intet, afsluttet efter 30 min.

3b: Lidt luft efter 6 min., vokser mest når vandet er præcis 37 grader, afsluttet efter 50 min.

3c: Lidt luft efter 3 min., afsluttet efter 50 min.

De gule og røde vokser ikke meget.

For at få vandet ned på 10°, måtte vi bruge is.

Sukker får gær til at vokse mest. (Gær + sukker = alkohol.)

 2. fase i forsøget:

 Her skal vi finde ud af hvad gærceller udskiller. Det gør vi ved at tage den ballon der blev størst i 1. fase, som var ballon 2b, og gentager det vi gjorde med den, bare i en kolbe. Vi gætter på at det er CO₂, altså kuldioxid. For at bevise det kommer man CO₂ ned i noget CO₂ indikator. CO₂ indikator er lilla. Hvis du putter CO₂ i, bliver de gult.

Hav tålmodighed med forsøget.

 Ballon 2b:

·        15 g gær

·        15 g sukker

·        40 ml vand (37°)

Dette er det opstillede forsøg 

Man kommer ingredienserne ned i en kolbe, og kommer en prop med hul i. Så sætter man en urinpose på. Fra gæren kommer der CO₂ op i posen. Når posen er helt fuld med det vi tror er CO₂, beviser vi det ved at komme det ned i CO₂ indikator. Hvis det så bliver gult, har vi bevist at det er CO₂.

Dette er forsøget lige da vi havde kommet CO₂  ned i         Dette er efter det har stået lidt tid og vi har fået bevist at

indikatoren.                                                               det er CO₂..

 Brødforsøg:

I det første forsøg voksede sukker mest, så nu vil vi se om der sker det sammen når man bruger det til at bage. Så vi har bagt 4 forskellige deje, med forskellige mængder ingredienser.

Dej 1+2:

0,5 dl sukker

2,5 dl mel

12,5 g gær

1,5 dl mælk

1’eren satte vi i lys og stuetemperatur.

2’eren satte vi i mørke og skabstemperatur.

Dej 3+4:

2 tsk. salt

2,5 dl mel

12,5 g gær

1,5 dl mælk

3’eren satte vi i lys og stuetemperatur

4’eren satte vi i mørke og skabstemperatur 

Resultatet var at dej 1 blev størst, dej 2 blev næststørst, dej 3 blev næstmindst og dej 4 blev mindst. Til gengælde smagte dej 3 og 4 bedst.

Derfor har vi fået konstateret at sukker er bedst til hævning.

Dette er de færdige boller, de øverste er dem med sukker, de

nederste er dem med salt.