Biologirapport.
Forsøget:
Vi startede med at tage 1g gær i hver af de 9 reagensglas og opløste det i 10 ml vand (H2O).
Derefter puttede vi sukker i nogle (2A, 2B og 2C), og andre puttede vi sukker og salt i (1A,1B,1C), og i de sidste tre puttede vi kun salt i (3A, 3B og 3C).
Efter at vi havde gjort dette, varmede vi vand op i vandbad (10 o, 37o og 80 o C).
Som vi så puttede et reagensglas af hver slags i (en 1er i hver og en 2er i hver o.s.v.).
Vi holdt hele tiden de forskellige bade konstant varme, så der ikke kom et mærkeligt resultat.
Inden vi kom reagensglassene i, puttede vi en ballon over, så vi kunne se, hvor meget CO2, der kom ud (ballonen blev lige så stille pustet op).
Vi ventede, mens vi noterede, hvad der skete i en halv time.
Nogle af ballonerne vistet intet, mens andre gjorde store udslag.
Så efter en halv times tid tog vi dem op og så, hvilke der var mest i.
Det viste sig, at det var det reagensglas, der indenholdt kun gær og sukker, og som var i 37 o varmt vand (2B).
Men der sluttede eksperimentet ikke. Vi skulle nemlig også bevise, at det rent faktisk var CO2, vi havde.
Så det vi gjorde var at lave forsøget om, men denne gang kun med gær og sukker i 37 o varmt vand (2B).
I stedet for et lille reagensglas tog vi en kolbe med en urinpose fastgjort, hvor CO2en kunne komme ind i urinposen.
Efter at posen var fyldt op med det, vi mente var CO2, pustede vi CO2en ud i et glas med CO2 indikator, som så viste gult.
Forsøget var lykkes!
Grunden til, at det var lige netop var 2B, der var bedst, er på grund af at gæren dør ved 80 o. Den kan ikke tage den høje temperatur og går helt i stå, når den er nede på 10 o.
Hvad er Mikroorganismer:
Mikroorganismer er nogle af de mindste selvtænkende dyr i verden. De er over alt og man kan ikke se dem med det bare øje.
Plankton er et mikroorganisme, og mug/svamp er bare masser af mikroorganismer.
Men selv om at mikroorganismen er lille, er der helt vildt meget af den. F.eks. plankton - hvis man samler alt plankton i verden, vil det veje mere end alle fisk og hvaler tilsammen!!! (Kilde: TV-udsendelse på Discovery 02.05.05).
Uden mikroorganismer vil hele fødekæde gå i stå, efter som at de fleste fisk kun lever af plankton.
Planter er også mikroorganismer ligesom bakterier, og dem kunne vi hellere ikke overleve uden.
Hvilken kategorier kan mikroorganismer
deles op i:
Mikroorganismer kan deles op i følgene kategorier:
- Dyr
- Planter
- Bakterier
- Svampe
- Encellede
Hvad er gær:
Gær er en form for svamp. Der eksisterer mange forskellige former for gær med forskellige levevis, udseende og måde at formere sig på.
Bagegær er den gærart, vi bruger mest til madlavning. Bagegær er små æggeformet celler (5-10 unit store).
Der er gær næsten over alt på
kloden, og den trives særlig godt på søde frugter. Helt tilbage til oldtiden
kendte man til gær, som man brugte
til at
forandre madens smag.
Egypterne var nogle af de første til at bruge gær til madlaving.
Hvor anvender vi gær:
Det vi kender mest gær for er når man kommer det i brødet og så hæver det sig efter lidt tid.
Men gær kan også bruges på andre måder. Det er blandt andnet gær, der laver alkohol. Gær skal bruge energi for at overleve, men gær har den særlige evne, at den kan frigøre energien fra sukker uden brug af ilt. Gæren danner simpelthen sukker om til alkohol (gæring).
Hvorfor bruger vi gær, når vi bager:
Vi bruger gær til bagning af brød, når vi gerne vil have det luftigt, stort og let.
Gæren begynder nemlig at omdanne sukkeret i melet (gærings processen). Der dannes CO2, og det er det, der giver de små lufthuller i brødet, og gør det så dejligt lækkert.
Hvad sker der i gærings processen:
Gæren kan som sagt fjerne energi fra sukkert, (det er derfor at gær holder så meget af søde frugter med stort sukkerindhold) hvorfra den danne alkohol (som man så kan bruge til spiritus C6H12O6 ® 2CO2 + 2CH3CH2OH + energi (2ATP + 136 kJ)) og CO2 (gør brødet luftigt og lækkert)
Hvad lever gærceller af:
Gærceller er nødt til at indtage sukker konstant for at kunne lave energi
Hvor og hvordan produceres gær:
Det bagegær vi køber i butikkerne kommer fra de danske sprit-og gærfabrikker.
Hele gærprocessen starter ved, at man tager noget helt naturligt gær og putter det i kæmpe store tanke (100m3 eller mere).
I de kar bliver de så fodret med
alt det, der skal til for at gøre en celle stor og stærk. Når de så har
ligget der og formeret sig, kommer de over i en ny tank, hvor de igen bliver
passet og plejet. Sådan bliver man ved i ca.12-20 timer og så har man omtrant
30.000 kg frisk gær klart til at sende ud på market.
Hvordan formerer bagegær sig:
Bagegær er æggeformede celler, der ikke formere sig som andre celler ved celledeling, men skyder en slags knopper, der langsomt vokser på modercellen, indtil de er store nok og så hopper de af moderdcellen. Den nye celle ser ligesådan ud som modercellen, og snart er den nye celle klar til at danne nye celler.
Hilken betydning har bioteknologi i
hverdagen:
Mange mennesker forbinder bioteknologi med genplejsning og kloning.
Det er til dels også rigtigt, men bioteknologi er også meget andet.
F.eks.er det bioteknologi når man bager og gæret hæver,og når man vasker tøj vaskepulver er nemlig tilsat enzymer, der nedbryder pletterne i tøjet, eller ost og andre madprodukter hvor man har forsket i smag og konsistens.
Thomas, Adam og Mikkel 03. maj 2005
Til forsøget brugte vi:
Termometre
En vægt
Reagensglas
Holder til reagensglas
Balloner
En urinpose
Vandbad med forskellige temperaturer (10, 37 og 80 grader)
Gær
Sukker
Salt
Is
Varmt vand
CO2-indikator
Vi stillede 9 reagensglas op. Vi gav dem alle sammen et tal og et bogstav. Vi kaldte dem 1a, 2a, 3a, 1b, 2b, 3b, 1c, 2c og 3c.
Alle de reagensglas der hed noget med A, var 10 grader, dem med B var 37 grader, og dem med C var 80 grader varme.
Alle de reagensglas der hed noget med 1, var der gær, vand, sukker og salt i, dem med 2 var der gær, vand og sukker i, og dem med 3 var der gær, vand og salt i. Der var samme mængde vand, gær, sukker og salt i alle reagensglas.
Da vi havde fyldt reagensglassene med ingredienserne, satte vi en ballon på hvert reagensglas. Vi lod forsøget være i en time, bortset fra at vi passede på at temperaturerne hverken steg eller faldt. Da timen var gået, så vi på hvilke reagensglas, der havde pustet sin ballon mest op. Hvis gæren har gode forhold i reagensglasset, er der fuld gang i gæringsprocessen, og processens restprodukt, CO2 stiger op i ballonen og puster den op. Jo mere ballonen var pustet op, jo mere CO2 var der altså, og jo bedre forhold havde gæren.
forklaringen på, at det kun var i reagensglassene B1 og B2, at gæren trivedes og ikke i B3? Svaret er, at i både B1 og B2 var der sukker i, og det var der ikke i B3. Saltet påvirker ikke gæren, men gæren skal bruge sukker for at gære. Så altså de forhold gæren skal bruge for at have det godt, er stuetemperatur og sukker.
Efter forsøget tog vi noget CO2-indikator, og
gennemluftede det med luften fra ballonerne. CO2-indikatoren blev orange, og det
beviser, at det var CO2, der svævede fra gæren op i ballonen.
Hvad er Gær?
Gær er en gruppe svampe, som hører ind under
planteriget, selvom den faktisk er levende. Den mest kendte slægt er
Saccharomyces, som er den man bruger til alkohol og bagning. Saccharomyces
betyder på latin ”sukkersvamp”, fordi den elsker sukker, som vores forsøg
også viste. Gær er encellede organismer, som elsker sukker som den bruger til
at producere energi. Gær er en mikroorganisme. Gærsvampe kan findes overalt især
på søde genstande. Det første rene gær blev etableret i ca. 1880 af Emil
Christian Hansen, og kun nogle få år senere blev gær anvendt i ølbrygning.
En svampecelle er eucaryot, som betyder at cellen indeholder en cellekerne med
DNA omkring, og i cytoplasmaet findes forskellige organeller. Gærceller er
meget små. I 1 gram gær er der 10 milliarder gærceller.
Hvor anvender vi gær?
Vi anvender gær når vi bager eller brygger alkohol. Når gæret er i brug kaldes det at det gærer. Novo Nordisk anvender også gensplejset gær som bliver brugt til hormonet insulin, som er medicin. Gæret bliver anvendt steder hvor der laves brød, alkohol eller medicin. Uden gæren ville der ikke være noget alkohol og brødet ville være hårdt og tørt. Gær er i dag en meget fremragende modelorganisme. Det er en af de mest undersøgte celler.
Hvorfor bruger vi gær,
når vi bager? / Hvad sker der i gæringsprocessen?
Gæren gør at brødet hæver. Når brødet hæver, sker der gæring. Når det sker, nedbryder gæren sukker og fremstiller CO2 og ætanol (alkohol). Ved bagning udnyttes CO2 og ætanolet fordamper. Den proces gøres uden ilt til stede. Når melet bliver vådt nedbryder melets enzymer noget af stivelsen og omdanner det til maltsukker, som gæren straks optager og omdanner det til CO2 og ætanol. De små bobler af CO2 i dejen er dem der gør brødet let og luftigt. Hvis man skal lave stærk alkohol, som vodka, skal man destillere det. Dvs. at man fordamper spiritusen fra vandet så det bliver stærkere. Ved alkoholgæringen, som er en anaerrob proces danner gærcellerne alkohol som affaldsstof: C6H12O6 (kuldhydrat) = 2CO2 + 2CH3CH2OH(alkohol). I den anaerrobiske proces bruges der ikke ilt
Hvad lever gærcellerne af?
Gæren lever af sukkerstoffer og fugt. Gæren lever bedst ved stuetemperatur. Gæren dør hvis det enten bliver for varmt eller koldt.
Hvor og Hvordan
produceres gær?
Gæren produceres på de danske spritfabrikker A/S rundt omkring i landet. Gæren bliver samlet i små klodser af 50 gram. Gærpartiklerne bliver mast sammen til klumper.
Hvordan formerer bagegær
sig?
Gæret formere sig ved ukønnet knopskydning eller ved at udskille sporer. Knopskydning sker ved at der først kommer en lille bule på cellen. Derefter vokser den sig støre og til sidst giver den slip. Gærens sporer er meget små og lette. Gær kan, hvis det ikke bliver bevaret i køleskabet, brede sig ud over store områder. Gær elsker sukker og søde ting. Hvis den befinder sig i de omgivelser formerer den sig meget hastigt. Ifølge vores forsøg formerer gæren sig bedst ved stuetemperatur (37). Den kan hverken lide det for koldt eller for varmt. Derfor opbevarer man den i køleskabet hvor den ikke formerer sig. Hvis man glemmer at putte gæren i køleskabet og den ligger blandt fx nogle søde frugeter kan den brede sig meget hurtigt.
Mikroorganismer
Mikrooranismer er mikroskopiske organismer som fx bakterier, gær, alger, svampe og protozoer. De er så små, at de kun kan ses i et mikroskop.
Mikroorganismer deles op i tre grupper:
- de nyttige
- de fordærvende - dem der fordærver og ødelægger maden
- de sygdomsfremkaldende
De
nyttige
De nyttige mikroorganismer er mikroorganismer, der hjælper og er nyttige for mennesket i hverdagen. Deres egenskaber har været kendt og brugt i mange tusinde år.
Man bruger dem fx til at lave surmælksprodukter, og når man laver ost, bruger man mælkesyrerbakterier, og laver man brieost eller blåskimmelost, tilsætter man skimmelsvampe.
Gærs mikroorganismer bruger man også til meget. Når man bager brød, er det gæren og surdejen, der får brødet til at hæve, fordi gærsvampene omdanner kulhydrater i melet til luft, så dejen hæver, og brødet bliver luftigt. Og de er også med til at give brødet den rigtige smag.
Også når man fremstiller øl og vin, gør man brug af gær, der omdanner kulhydrater i vindruer og korn til alkohol.
De
fordærvende
De fordærvende mikroorganismer ødelægger maden, så den bliver uspiselig. De får maden til at rådne, syrne eller mugne, så den lugter eller smager grimt.
Man kan som regel se eller lugte, når maden er fordærvet. Man kan fx tydelig se eller lugte, når mælken er blevet rådden eller sur, rugbrødet har fået mugpletter eller kød, fisk eller pålæg er blevet surt.
Nogle typer madvarer bliver hurtigere fordærvet end andre. Det er fx mælk, fisk og skaldyr og kød. Fordærvelsen af madvarerne går hurtigst, når det er opbevaret for varmt.
Man skal selvfølgelig altid smide maden ud, hvis den er muggen, gammel eller fordærvet.
De sygdomsfremkaldende
Sygdomsfremkaldende mikroorganismer får man for det meste gennem maden. Det er den almindeligste årsag til sygdom, der stammer fra mad. Er der Sygdomsfremkaldende mikroorganismer i maden, ved man det ikke, før man er syg. Man kan hverken smage eller lugte dem, og er der nok af dem i maden, bliver man syg.
De sygdomsfremkaldende bakterier kommer hovedsagelig fra afføringen fra mennesker og dyr og fra miljøet/jord og forurenet vand. Men mennesker der har en infektionssygdom, kan også nemt overføre den til maden som personen tilbereder. Det kan ske ved, at man hoster og nyser i maden, og samtidig har halsbetændelse. Det kan også ske gennem et åbent sår på fx fingeren, og har man maveinfektion, kan det ske gennem afføringen, hvis man ikke vasker hænder, når man har været på toilettet.
Selvom man er helt rask, kan man godt smitte andre. Mennesker har tit nogle bakterier, der kaldes streptokokker i næsen og i svælget, og har man haft en salmonellainfektion, kan der komme bakterier med afføringen, op til flere uger efter man er blevet rask.
Gær:
Gær er levende celler, gærceller.
Gærceller er svampe. Ikke en enkel art, men mange med forskellige levevis,
udseende og måde at formerer sig på. Gærceller skal som alle andre organismer
skaffe sig energi for at kunne leve. Noget særligt ved gær cellen er at de kan
omdanne sukker til alkohol. Det kaldes en gæring, og det er denne egenskab, man
bruger, når man fremstiller øl og vin. Ved omdannelsen af sukker til alkohol
dannes luftarten kultveilte (CO2). Det bruger man på en hel anden måde, nemlig
til fremstille brød. Vi putter gær i brødet for at det skal hæve, fylde mere
og blive luftigt. Gærcellerne omdanner sukkeret i melet og der kommer CO2.
kultveilten (CO2) gør brødet luftigt, så det ikke synker sammen. En pakke
almindelig bagegær indeholder mere end 400 milliarder gærceller.
Bagegær har æggeformede
celler, der er 5-10µ store. Da jeg så i mikroskopet så det sådan her ud:
Og det bevægede sig.
Jeg lavede os et forsøg
hvor jeg tog noget vand og opløste noget gær i og tilsatte sukker. Så stod
det i varme i 5-10 min. Og så kunne man se det begyndte at boble.
Er det så gæren der prøver
at omdanne sukkeret?
Forsøg med gærceller:
Vi havde 3x3 reagensglas,
med henholdsvis:
Gær,
vand, sukker og salt. Gær, vand og sukker.
Gær, vand og salt.
Så blev de sorteret i A, B
og C’er, hvor:
A=10 C˚
B=37 C˚
C=80 C˚
Der blev puttet balloner på
reagensglassene. Derefter kom de ned i et bæreglas med deres rigtige
temperaturer og et termometer, så vi hele tiden kunne holde øje med at det var
den rigtige temperatur glassene hver især havde.
Og den ballon der blev
pustet mest op var 2 B, altså det reagensglas der blev opvarmet på 37 C˚
med gær, vand og sukker i. Nogle af de andre balloner blev også pustet op men
ikke ligeså meget som 2 B.
Så skulle vi finde ud af
hvad der var i ballonen, så vi lavede mere af 2 B blandingen.
Så fik vi gassen i en
pose. Derefter puttede vi gassen fra posen ned i CO2 indikator, og det skiftede
farve hvilket vil sige det i posen var CO2.