Tema i Fysik.

Man kan læse på en mælkekarton at mælken indeholder 190 KJoule pr. 100 gram. Vi ved, at vi bør spare på energien. Man mangler måske energi om mandag morgen.

Energi har hverken form, farve, lugt eller smag og derfor kan det være svært at forstå hvad energi er. Energi går fra en form til en anden når vi bruger den. Energien forsvinder ikke men den skifter "forklædning" også kaldet tilstand.

Elektrisk energi ser vi i første omgang, som noget vi får fra elselskaberne. Den elektriske energi kan omdannes til andre energiformer, fx varme. Man siger man så at man forbruger energi. Men i virkeligheden omdanner vi blot en energiform til en anden. Nemlig elektrisk energi til varme.

Man kan får elektrisk energi fra:

• generatoren
• batteriet
• solcellen
• termoelementet

I alle fire energikilde sker:

• kinetiske energi: generator: el-energi
• kemisk energi: batteri: el-energi
• lys energi: solcelle: el-energi
• varme energi: termagenerator: el-energi

Elektrisk energi bruges overalt i samfundet: radio, computer, tv, køleskab osv.

Hvis der i løbet at en bestemt tid, som vi kalder t omsættes en bestemt energi, som vi kalder E er effekten, som kaldes P givet ved:

Tiden (t) måles i sekunder (s)

Energien (E) måles i KJ.

Effekten (P) måles i W (watt). Watt = joule pr. sekund. Eller: W = J/s.

Et elektrisk apparat får tilført 60 KJ i løbet af 15 minutter. Hvor stor er apparatets effekt ?

P = 60 * 1000 J = 67 W.

15 * 60 s

Ligningen kan også bruges til at beregne den energi, som er brugt i en bestemt tid, af et elektrisk apparat, som vi kender effekten på ( Effekten kan ofte læses på et apparat eller pære)

Vi omskriver formelen til : E = P * t

Energi = effekt ^. tiden

En 60 W pære er tændt i 10 min.

Hvor meget elektrisk energi har den brugt i denne tid ?

Af E = P * t fås: E = 60 W * (10 * 60 sek) = 36 KJ

En 60 Watt pære omsætter 60 Joule hvert sekund, den er tændt.