Natrium er et blødt metal, som reagerer eksplosivt med vand (det går opløsning). Chlor blev brugt som giftgas under 2. verdenskrig. Men kombinerer man Na og Cl bliver det til almindeligt køkkensalt (NaCl). Men man bruger ikke NaCl i praksis, da Na er et dyrt metal, og ikke findes frit i naturen, da det nemt går i opløsning med vand.

Ud af de 105 grundstoffer, er der 80 metaller, men kun 20 har nogen form for betydning. De 105 grundstoffer er også delt op i metaller og ikke-metaller (metal-trappen).

Et metal:

• er elektrisk ledende.
• er en god varmeleder.
• har metalglans.

Mange metaller indgår i mange kemiske forbindelser med andre stoffer. Rust indeholder også jern, blot ikke på metallisk form. Men for at der skal dannes rust skal der være O₂ (oxygen) tilstede.

Ferumsulfat (Jernsulfat)

Ferum + Svovlsyre à Ferumsulfat + Hydrogen

Fe + H₂SO₄ à FeSO₄ + H₂

Hvis så man fortage en elektrolyse på ferumsulfatet, vil der minuspolen dannes et sort pulver, dette pulver er ferum og kan bevises ved hjælpe af en magnet. Og ville man have en ferumklump ud af det, skulle ferummet smeltes ved høj temperatur.

• Når et metal går på ikke-metallisk form, siger man, at metallet oxyderes.

Spændingsrækken:

--------------------------------------------------------------------------------------------------à

Li K Ba Ca Na Mg Al Zn Cr Fe Ni Sn Pb H Cu Hg Ag Pt Au

• Metaller til højre for H kaldes ædle metaller, fordi de er utilbøjelige til at gå på ikke-metallisk form.
• Metaller til venstre for H (de uædle metaller) kan opløses i syre under udvikling af hydrogen.
• Jo mindre tendens et metal har til at gå på ikke-metallisk form, jo mere ædelt siges det af være.
• Li er starten på spændingsrækken, og er derfor også det bedste elektriske grundstof i rækken, og jo længere mod højre man går, jo dårligere bliver den elektriske ledelses evne.

Hvis man komme to forskellige metaller ned i en opløsning der en elektrisk ledende. Bliver der spændingsforskel mellem de to metaller.

Dette kan begrundes ved at sige:

• Jo længere væk de to metaller er fra hinanden i spændingsrække, jo større spændingsforskel kan man måle.
• Det af de to metaller, der længst til venstre i spændingsrækken, bliver negativ pol.

En strømkilde som den man her har anvendt, hvor kemisk energi omdannes til elektrisk energi, kaldes for et galvanisk element.

De ædle metal forekommer først og fremmest frit i naturen, men dem mod venstre har tendens til at forekomme i malme (en bjergart og en kemisk forbindelse, der er rig på metal). Alle de uædle metaller forekommer kun i malme. Og når metallet skal udvindes, skal det opvarmes (ristning) til metallets smeltepunkt.

• Når et metal frigøres fra en kemisk forbindelse og går på metallisk form, siger man, at den kemiske forbindelse reduceres.

Nogle metaller fremstilles ved elektrolyse. Dog er metoden dyr, og anvendes kun hvor billige metoder ikke kan bruges. I praksis bruge elektrolysering til en sidste rensning af det udvundne metal. De fleste metaller dannes ved minuspolen ved elektrolysering.

Natrium blev første gang fremstillet i 1807 af den engelske kemiker Humphry Davy (1778-1829), der også fremstillede kalium, calcium, berium og magnesium ved elektrolyse.

Al er det tredjehyppigste grundstof i jordskorpen, men var til trods et ukendt grundstof indtil 1825. Det lykkedes for H.C. Ørsted (1777-1851), at fremstille Al af mineralet bauxit (bauxit indeholde 55-65% aluminiumoxid). Aluminiumoxids kemiske formel er Al₂O₃.

Da Al blev et rent metal (1854) var meget dyrt metal, og ved verdens udstillingen i Paris anno 1854, spiste de fornemste gæste af Al tallerkner, mens de næste fineste kun måtte spise af guldtallerkner. Prisen på Al faldt, de elektrolytisk fremstilling gjorde Al billigt. Den første Al-fabrik blev bygget i 1887-1888 i Neuhausen i Tyskland, og nu er Al et billigt og meget betydningsfuldt letmetal, der mest bruges til legering (bruges også til rigger i kaproningsbånde). Det fremstilles ved smelteelektrolyse af Al₂O₃ opløst i Kryolit, Na₃AlF₆.

De vigtigste jernmalm er:

• Fe₃O₄ magnetjernsten (findes fx i Sverige og Sovjetunionen).
• Fe₂O₃ rødjernsten, hæmarit (Spanien, USA og Afrika).
• Fe₂O₃H₂O brunjernsten, limonit (Elsab -Lothringen).
• FeCO₃ jernspat, siderit (Tyskland, Schweiz).
• FeS₂ jernkis, pyrit (meget udbredt).