Kroppen får hovedsaglig sin energi fra den mad vi spiser eller den væske vi drikker.

For at kroppen kan fungere er det nødvendigt med energi. Det er gammel viden at energi ikke kan komme ud af ingenting. Når kroppen bevæger sig bruger den energi. Derfor er det altså nødvendigt for kroppen at få noget energi.

Det er forskelligt hvor meget energi kroppen skal have fra dreng til pige. Hvis man bevæger sig meget eller ligger ned, om det er koldt eller varmt, har også en vis betydning.

Kroppens indtægter:

Kroppens udgifter:

Der er forskellige aspekter der kræver energi fra kroppen:

Bevægelse/arbejde.

De indre organers arbejde.

Nedbryde/opbygge stoffer.

Termostat (37° ).

Opbygning af nye celler.

Hjernen.

Når man snakker om hvad kroppen skal bruge for at holde sig i gang, er der tre ting der altid bliver nævt:

Kylhydrat

Protein

Fedt

Det er ikke ligemeget hvor meget man får af hvert stof når man spiser. Det er der lavet et sæt regler for:

Fedt Max 30%

Protein Min 10%

Kulhydrat Det betyder ikke så meget, kroppen skal bare have noget.

Hvert af de tre stoffer giver ikke lige meget energi:

Kylhydrat 1g giver 17Kj

protein 1g giver 17Kj

fedt 1g giver 38Kj

Hvis madens eneste opgave var at give energi til kroppen, kunne vi leve kun af fedt, med maden skal sørge for at vi vokser, og at gamle celler erstattes af nye O.S.V.

Planter er udgangspunkt for alt levende. Planter er opbygget af kulhydratet cellulose, der dannes af luftens kuldioxid og jordens vand. Solen giver energi til denne produktion. Almindeligt sukker og stivelse er eksempler på kulhydrater.

Kulhydrater har tre opgaver i kroppen:

1. Energistof.

Det meste af den energi man får fra maden kommer fra kulhydrater, for de nedbydes hurtigere end protein og fedt. Man får derved hurtig energi ved at spise kulhydrater. Energien kommer hurtigst fra stoffet glucose, som også er kaldet druesokker. Det findes i planter, i frugter og i honning.

2. Reservebrændsel.

Dyr og mennesker kan gemme kulhydrater glygogen i leveren. Her ligger det som en reserve og kan bruges, hvis der pludselig er brug for energi. Planter har også et energilager f.eks. er stivelsen i kartoffel et spdant lager.

3. Fibre.

Kulhydratet cellulose kan ikke fordøjes af kroppen, det hører til plantefibre. Cellulose kan ikke give kroppen energi. Cellulose virker som er fyldstof i maden. Det giver tarme og tænder motion. Det er et problem, hvis man ikke får nok fibre, da det giver dårlig fordøjelse. Man skal have 35 Gram fibre pr. dag.

Kulhydrater består af C, O, H

Ved nogle simple forsøg kan man påvise om der er glucose eller stivelse i maden.

Når man skal lave glucose prøven skal man:

opløse ½ spatel glucose i et reagensglas som er en 1/4 fyldt med vand.

Tilsætte ca.1 ml fortyndet natriumhydroxid (NaOH) og 4-5 dråber kobbersulfatopløsning.

Dette rystes og kommes i et bægerglas med kogende vand.

Nu vil der dannes et gult fint fordelt bundfald.

For at påvise stivelse skal man gøre følgende:

Opløs ½ spatelfuld stivelse i et reagensglas, som er 1/4 fyldt med vand.

Tilsæt 4-5 dråber jodopløsning

Der vil nu ske en kraftig blå farvning.

opvarm reagensglasset i kogende vand. Farven forsvinder.

Ved nedkøling kommer den blå farve tilbage.

For at lave dette forsøg med ægte levnedsmidler skal man gøre følgende:

Hæld 1/4 spatel fuld ned i et reagensglas og lad det koge et par minutter.

Protein findes i alt levende. Det er en meget stor gruppe stoffer, som ligner hinanden i deres opbygning. Alle proteinmonokyler er bygget som en lang kæde, af nogle særlige syrer, der kaldes aminosyrer. Der er ca. 20 forskellige aminosyrer. De 20 aminosyrer kan sammen sættes på utallige måder. I proteiner kan der være flere tusinde aminosyrer efter hinanden i kæden. Kæden bøjer sig og snor sig og tager en ganske bestemt form. Hver proteintype har sin egen for, det er aminosyrenes rækkefølge, der bestemmer formen.

Protein har en særstilling blandt hovednærindsstofferne, fordi det er byggemateriale til kroppens celler.

Ved fordøjelsen nedbrydes proteinet til aminosyrer, der transporteres ud i cellerne. Cellen kan opbygge tusindvis af forskellige proteinstoffer ved blot at ændre på syrernes rækkefølge. På den måde dannes alle de proteiner som kroppen består af.

Egenskaberne ved et protein ændres, hvis molekylernes form laves om. Det kan f.eks ske ved at varme proteinet op.

Når et æg koges eller spejles rettes de sammenrullede molekyler sig ud. Der dannes lange kæder, som filtrer sig sammen. Stoffet stivner. Man siger at det koagulerer. Kød og fisk indeholder også protein, som stivner når det koges eller steges. På brød dannes der en skorpe ved bagning. Det er koagulerede proteiner fra æg, mælk og mel.

Hvis man skal påvise protein skal man gøre følgende:

Opløse ½ spatel protein i et reagensglas som er en 1/4 fyldt med vand.

Tilsætte ca.1 ml fortyndet natriumhydroxid (NaOH) og 4-5 dråber kobbersulfatopløsning.

Dette rystes og kommes i et bægerglas med kogende vand.

Der vil nu dannes en violet farvning.

Der findes 8 aminosyrer som kroppen ikke kan danne selv, derfor skal være sikker på at få disse tilført med den daglige kost.

Mennesker med protein har mindre vækst og mindre modstandskraft overfor sygdomme.

Fedt er det næringsstof, der indeholder mest energi pr. g. Fedtets vigtigste opgaver i kroppen er:

-Energi tilførelse, fedt afbrændes i cellerne og af giver 38 Kj pr g.

-Energilager. Når vi spiser mere end vi har brug for, producere cellerne fedt, som lægges på lag under huden.

-Isolering. Fedt sørger for at kroppen kan holde på varmen, og det beskytter de indre organer mod stød.

-Beskyttelse. Fedt ligger som en hinde omkring kroppens celler. Det danner et beskyttende lag om nervetrådende.

-Fedt bruges til dannelse af hormoner, og det virker som et opløsningsmiddel for mange stoffer.

I almindelige fedtmolekyler findes der atomer af kulstof, oxygen og hydrogen. Det er samme slags atomer, som dem der sidder i kulhydrater, men atomerne er sat sammen på en anden måde.

Alle almindelige fedtstof-molekyler er opbygget af tre fedtsyrer. Der kan være fra 4-30 kulstof-atomer i en fedtsyrekæde. Når alle bindinger mellem kulstof-atomerne i kæden er enkeltbininger, siger man at fedtsyren er mættet.

Hvis man skal påvise fedt skal man:

Tage ca.1 ml fedt eller olie i et reagensglas og hælde lidt pentan oveni. Glasset rystes. Nogle dråber dryppes på et stykke filtrepapir og sp skal man lade dem tørre.

Nu skal det tørre. Så skulle man kunne se en fedthinde på papiret.

Udover hoved næringstofferne har vi brug for mineraler i vor kost.

Mieraler er salte, der indeholder forskellige metal-atomer. Vi skal have under 1 g pr. dag af mineraler. Nogle mineraler skal vi endda kun have under 1 mg pr. dag.

Kroppen skal bruge meget små mængder af vitaminer hver dag, ikke desto mindre er disse stoffer livnødvendige, fordi de indgår i stofskifteprocesserne i kroppen. Vitaminer er organiske stoffer, som vi skal have tilført, fordi vore celler ikke selv kan lave dem.

Næringsstoffer i maden kan ikke uden videre optages i kroppen. De store molekyler, som de er opbygget af, kan ikke trænge igennem tarmvæggen og ud i blodet. Molekylerne må først spaltes i mindre molekyler.

I et laboratorium kan spalte næringsstoffer ved at koge dem i en stærk syre i nogen tid. Sådan går det ikke til, når vi fordøjer maden.

I kroppen sker nedbrydningen af næringsstoffer ved hjælp af enzymer. Et enzym er et proteinstof, der kan virke som katalysator for en kemisk proces, dvs. det kan få processen til at forløbe langt hurtigere, end dem eller ville have gjort.

Nedbrydningen af næringsstofferne i maden foregår igennem mange små trin, og hvert trin kræver sit enzym. Under forsøget med spyt har du allerede mødt et enzym, fra det første trin i processen. Nemlig det enzym, der nedbryder stivelse, medens maden tygges i munden.

Næste trin er i mavesækken. Her findes et enzym som kaldes: Pepsin. Dette stof spalter store protein molekyler i mindre molekyler, men det kan kun fungere i en meget sur opløsning.'

Mavesaften er netop meget sur, fordi den også indeholder saltsyre. Du kender sikkert den stærke smag fra sure opstød eller opkastninger. Mavesækken rummer ca. 1½ liter mavesaft i væggen i mavesækken er der indbygget nogle stærke muskler, som trækker mavesækken sammen, så den virker som en æltemaskine, som kan blande føden og mavesaften grundigt.

Efter opholdet i mavesækken glider maden ud i tolvfinger tarmen, hvor næste trin i nedbrydningen foregår. Tolvfingertarmen er 20 til 30 cm lang, og ligger som en bue ned under mave sækken. I tolvfinger tarmen angribes manden af enzymer, der nedbryder kulhydrater, fedt og proteiner. Enzymer kommer fra en stor kirtel, bugspytkirtlen. Denne kirtel producere en væske, der basisk, og kan neutralisere saltsyre fra mavesækken.

Fra galdeblæren strømmer der galde ind i tolvfinger tarmen, galde er en væske,som kan opløse fedtstof, så det fordeles, som meget små dråber i væsken. På den måde angribes fedtet lættere af det enzym, der skal spalte det.

Spaltning af næringstofferne slutter i tyndtarmen, som ligger i forlængelse af tolvfingertarmen. Når tyndtarmen rettes ud er den ca. 6 meter på et voksent menneske. Indvendigt i tarmen sidder der en mængde små tarmtrevler, som har til opgave at suge næringsstofferne ud af føden og ind i blodårene.

Proteinstoffet i maden er nu blevet nedbrudt og suges op som aminosyrer, fedtet er nedbrudt til fedtsyre, og det meste afdet fordøjlige kulhydrat, findes som glucose.

Tyktarmen er det sidste afsnit i tarmkanalen, og hertil kommer de ufordøjlige dele af maden. I tyktarmen findes der store mængder bakterier, som angriber tarm indholdet og nedbryder det yderligere. Medens denne proces foregår, suges der vand ud af indholdet. Sammen med vandet optages der en del mineraler.

Sæber er salte, der dannes ved reation mellem en fedtsyre og en base er et stof, der indeholder hydroxid-ioner dvs. OH-ioner.

Almindeligt sæbe fremstille ved kogning af fedtstoffer, sammen med en stærk natriumhudroxid-opløsning.