Nogle atomer reagerer voldsomt mod hinanden, mens andre slet ikke reagerer med hinanden (inaktive).

Der er findes tre slags elementarpartikler i et atom:

• protoner - de er positivt elektriske
• neutroner - de er neutrale
• elektroner - de er negativt elektriske

Protoner og neutroner er atomets kerne partikler, omkring dem kredser elektronerne. En proton og elektron er begge lige ladet.

• Et atom består af en kerne og elektroner, der kredser uden om kernen.
• Atomkernen indeholde protoner med positivt ladning, mens elektronerne er negativt ladet.

• Når atomer har lige mange protoner og elektroner, er det neutralt udadtil.
• Grundstofnummeret angiver antallet af protoner.

Ved en kemisk reaktion sker der ikke noget med atomets kerne, men med atomets yderste skal sker der en ændring.

• 1. skal: K-skallen
• 2. skal: L-skallen
• 3. skal: M-skallen
• 4. skal: N-skallen
• 5. skal: O-skallen
• 6. skal: P-skallen
• 7. skal: Q-skallen

Skallens antal af elektroner kan udregnes ved formlen: 2n²

Grundstoffer i samme hoved- eller undergruppe har samme kemiske egenskaber. Atomer i 1. periode har kun en skal (K-skallen). Atomer i 2. periode har to skaller (K & L-skallen). Hovedgruppe-nummeret fortæller hvor mange elektroner der er i yderste skal.

• Antallet af elektroner i yderste skal bestemmer et grundstofs kemiske egenskaber.

Grundstofferne i hovedgruppe VIII kaldes de inaktive gasarter, fordi de ikke reagerer med andre stoffer. Disse kaldes også ædelgasserne.

Når et atom har 8 elektroner i yderste skal, er det stabilt, dvs. det reagerer ikke med andre atomer.

Alle ædelgasser har et stabilt elektronsystem.

Atomerne fra hovedgrupperne I-VII danner bindinger på en sådan måde, at de opnår et elektronsystem, der ligner dét hos den nærmeste ædelgas.

• Oktetreglen

Et atom stræber efter at ligne den nærmeste ædelgas i sit elektronsystem.

Andre atomer kan opfylde oktereglen:

• enten ved at optage elektroner.
• ved at afgive elektroner.
• ved sammen med et andet atom at være fælles om nogle elektroner.