Den jydske ur-adelsslægt QUIE

Medlemmer af Quie slægten nævnes i diverse "juridiske" dokumenter:

Niels Qvie beseglede d. 6. juni 1392 Mathias Torstensens skøde til Hennike Limbæk på alt hans gods i Malt Herred.

Den 2. februar 1395 overlod Jeppe Jensen til Hennike Limbæk for 100 mark alt det gods, som Niels Qvie havde pantsat til Jep Grummesen. Godset var beliggende i Nybøl i Almind Syssel
(= Almind sogn lidt nord for Kolding ?).

Videre nævnes Niels Qvie d. 6. april 1399, da han solgte alt sit gods i Jordrup, Nybøl og Arsballe til ridderen Hennike Limbæk. Niels Qvie betegnes da som væbner.

Peder Nielsen Quie er utvivlsomt den "Petrus Quik", der år 1400 vidnede på Hjerm herredsting om ejendomsforholdet til Borbjerg mølle. Han er den væbner Peder Nielsen, der ejede Østergaard i Gudum sogn, og som før 1400 skænkede til Gudum kloster gården "Hvidstensdal" "for sin sjæls bestandelse". (Borberg 1944).

Fra "Fru Eline Gøjes Jordebog" skrevet 1552 af A. Thiset, 1893, side 374

Angående "Ques Gaardtt":

1439 Marts 9.
c. Først it vidnne aff Skodborrig herritzting, att Pouill Quye vederkendis sig schyllig att vere sinn søster sønn Peder Arstsszøn aff Ørsse c rinnske gyldenn for skyld, hand haffuer opborritt aff hans godz, for huilchet hundret gylden hand tilpannt setter hannem Queesgaard, som hand selff ibode. Datum mandagenn nest for mitfaste mcdxxxjx.

1455 Febr. 17.
d. Jtem it vidnne aff Skodborigherritzting, att Jes Quye adspurde Jep Pedersszøn i Ørss, om hand kendis sig nogenn deel att haffue i Jep Quiesz gaard i Fabbierg sogenn ligendis, tha sagde Jep Persszøn ney oc sagde, haffuer ieg eller myne foreldre ther nogen breffue paa, tha melte ieg dennem magteløss. Datum fleske mandag medlv.

1483 April 4.
e. Jtt breff, att rigens cantzeller dømmer Jens Quye thenn gaard i Fabbierg till. Dat. Ribe freddagen effter paaske mcdlxxxiij.

1487 Juli 23.
f. Jtem it vidne aff Skodborig herritz ting, att Chresten Pedersszøn induorde med lagheffd Quessgaard mett sin tilligelsse. datum mandagenn for s. Oluffs dag mcdlxxxvij.

1490 Jan. 16
g. Jtem en dom aff landztinngitt, att thenne forskreffne lagheffd bør att were wid magtt. Datum leuerdagenn effter sancti Felicj dag mcdxc.

1490 Okt. 16
h. Jtem it stadfestelse aff rigens cantzeller paa samme lagheffd oc landztingsdom. Datum Wiborrig leuerdagenn effter sanctj Dionisij dag mcdxc.

1493 April 25
i. Jtem it breff, att Jep Chrestennszøn oc Chrestenn Chrestensszøn kenndis sig ingenn deel att haffue i Quessgaard i Fabierg sogenn. Datum s. Marcj dag mcdxciij.

1521 Mai 26
k. Jtem it breff, att Chrestenn Pedersszøn haffuer opladit oc i haandfaait Rasmus Clementsszøn alle the breffue oc beuisning, hand haffde paa Quessgaard mett miere godz i Bølligherritt, som hannem er tilfaldenn i rett arff, oc kendis sig ingenn rett att haffue til forskreffne gods oc kendis sig ingenn att haffue sold heller affhendt thett vden Niels Clemmedsszøn. Datum Blessbierg syndag for guds legoms dag mdxxj.
Egen note: Rasmus Clementsszøn er måske søn af Niels Clemmedsszøn; se noterne under Peder Thomsen.

Følgende breve fra 1493 omtaler gods i Bølling Herred tilhørende Quie slægten:

Brevene findes nu i Samlingen Nørrejylland 207-8;

Det første er et Vidne af Viborg Landsthing Løverdag næst for dominica quasimodogeniti (13. April),
at Jep Christiernsszen og Christiern Persszen, som kaldes Christiern Aal, forligtes i Viborg i Niels Scriffueres Stue om det Gods, hæderlig og velbaaren kvinde, Fru Margret Christiernsdotter havde af forskrevne Christiern Persszen og hans Fader, og som Jep Christiernszen, havde delt i saa Maade, at Fru Margret skulde beholde samme Gods sin Tid efter det brev, hun havde af Per Aal og Christiern Aal, men give dem hvert Aar 8 Tdr. Korn og Jep Christiernsszen 4 Tdr. (Bag på Dokumentet staar: Fru Margrett Quies Brev, som Per Aal og Jep Christiernsszen i Traberg have undt hende paa det Gods i Bøllingg 1493.)

Det andet brev er dateret die bti. Johannis ante portam latinam (6. Mai), og deri kjende Per Jensszen Aal og Christiern Persszen Aal sig skyldige at være til Jep Christiernsszen i Thrabiergh og Christiern Christiernsszen 2 Tdr. Byg aarlig af den Broderdel, som Brevudstederne arvede efter Jes Qwie i Gods i Bølling herred, i hvilket Gods Jep og Christiern Christiernsszen have en Søsterdel af ret Arvedel, for det Gods, Jes Qwie udsatte, og hvori deres Fader havde ret Arvedel; herfor gives nu Vederlag i en Gaard i Staffningh.

Landbohistorisk selskabs adkomstregister 1513-50 nævner en Christen Pedersen Ål i Kviesgård, Fabjerg, Skodborg herred fra 1514 til 1543.



Niels QUIE

Married:

NN

CHILDREN:

  1. Peder Nielsen QUIE
  2. Poul QUIE
  3. NN Nielsdatter QUIE

    __
 __|
|  |__
|
|--Niels QUIE ()
|
|   __
|__|
   |__

Notes:

Slægtsbogen:

Niels QUIE var adelsmand i Vestjylland og boede muligvis på Hanbjerg Hovgård.
Niels Qvie førte et våben visende et tværdelt skjold; delt med en takket linie med 2 vesselhorn besat med 3 påfuglefjer ovenfor. Niels Qvie beseglede d. 6. juni 1392 Mathias Torstensens skøde til Hennike Limbæk på alt hans gods i Malt Herred. Den 2. februar 1395 overlod Jeppe Jensen til Hennike Limbæk for 100 mark alt det gods, som Niels Qvie havde pantsat til Jep Grummesen. Godset var beliggende i Nybøl i Almind Syssel. Videre nævnes Niels Qvie d. 6. april 1399, da han solgte alt sit gods i Jordrup, Nybøl og Arsballe til ridderen Hennike Limbæk. Niels Qvie betegnes da som væbner.

Der har været nogen forviring om hvor vidt det var Niels Quie eller hans søn Peder som var gift med Inger Nielsdatter. På websiden http://jvo.dk/Trabjerg/Trykfejl.htm klarlægges det dog at det er Niels Quighs søn Peder Nielsen Quie som var gift med Fru Inger Nielsdatter.

Niels Quie havde 3 børn:

1. Peder Nielsen Quie er utvivlsomt den "Petrus Quik", der år 1400 vidnede på Hjerm herredsting om ejendomsforholdet til Borbjerg mølle. Han er den væbner Peder Nielsen, der ejede Østergaard i Gudum sogn, og som før 1400 skænkede til Gudum kloster gården "Hvidstensdal" "for sin sjæls bestandelse". (Borberg 1944).

2. N.N. Nielsdatter Quie, gift med Astradus Pedersen til Ørs, Gudum sogn. Det var til deres søn, Peder, Povl Quie pantsatte sin gård, Quiesgaard, for 100 gylden 1439.

3. Poul Nielsen Quie.


Person index

Poul (Nielsen) QUIE

Married:

NN

CHILDREN:

  1. Jes QUIE
  2. Jep QUIE
  3. (Maren ?) QUIE

    
 __Niels QUIE
|  
|
|--Poul QUIE (786)
|
|   
|__
   

Notes:

Slægtsbogen:

ejer og beboer af Qviesgård i Fabjerg Sogn, fik d. 9. marts 1439 udstedt et vidne på Skodborg Herredsting, om at han var 50 rhinske gylden skyldig til sin søstersøn Peder Astradsen i Ørsgård. (Eline Gøyes jordebog s. 3740).

På websiden http://home6.inet.tele.dk/jvo/midt-jyl/fam001xx/fam00172.htm skrives der:
Børn:
Jes Quie, † før 1493, lensmand på Riberhus
Jep Quie, ejer af Quiesgaard
NN Poulsdatter Quie, * ca. 1400, ~ med Christen Jepsen
Som kilde angives bl.a. L. P. Borberg "Slægtsbog over Familien Borberg", Skive 1944. samt O. Nielsen "Skodborg og vandfuld Herreder", 1894.

Fra websiden http://home20.inet.tele.dk/bjaerre/Viggo/per00352.htm:

Noter : Fra Viggo Bjærres slægtsbog "Andreas Bjærre 1857-1928" - revideret udgave 1991

43394. Poul Nielsøn Quie.

Povl Nielsen Quie tilhørte den gamle nørrejydskeur-adelsslægt Quie, som i tidligere tid også kaldtes Quik. Til ur-adel regnes et adelskab, hvis oprindelse taber sig i den historiske tids mørke.

Poul Nielsen Quie ejede og beboede slægtsgården Quiesgaard, beliggende i Fabjerg sogn. Denne gård må ikke forveksles med den Quiesgaard, som ligger i Borbjerg sogn, og som oprindeligt også hørte til Quieslægten. Trods adelsmand har Povl ikke hørt til de timeligt rige, det fremgår vel af, at han "Datum mandagen nest for mitfaste mcdxxxjx" (dvs. 9. marts) 1439 måtte pantsætte sin gård, Quiesgaard, til sin søstersøn, Peder Arstsøn af Ørsgaard i Gudum sogn, for 100 gylden.

Povl Nielsøn regnes for død 1455. Han havde i hvert fald 3 børn:

1. Jep Povlsen Quie, der må have fået Quiesgaard tilbage fra panthaverne (1455?) (bl.a. fætteren Peder Arstsøn eller rettere dennes søn Jep Persszøn), vistnok ved broderen Jes Povlsøn Quies hjælp. Samme Jes Quie fik fredag den 4. april 1483 tildømt Quiesgaard, så da må broderen Jep være død.

2. Jes Povlsøn Quie, formentlig ættens sidste mand, med den der drev det videst. Han omtales første gang 1455 på Skodborg herredsting. 1476 nåede Jes Quie at blive lensmand på det vigtige Riberhus slot. En stilling som normalt kun blev betroet medlemmer af højadelen, til hvilke Jes Quie ikke hørte Men kong Christian I må have haft tillid til ham, en tillid som Jes Quie velsagtens havde gjort sig fortjent til.
Borberg peger på, at kongen måske har påskønnet Jes Quies deltagelse i krigen mod svenskerne, f.eks. under Brunkebergslaget 1471. Jes Quie beholdt stillingen som lensmand indtil sin død i 1486. Samme år gav Jes og hustruen "Mergret" en kalk til det kgl. kunstkammer i København, nu nationalmuseet (hvilken ære for kalken og for giverne) og gav Karup kirke en anden og velsagtens ringere kalk.
Jes Quies enke, Margrethe Christiernsdatter, blev omk. 1493 gift med Anders Jepsen i Trabjerg. Hun må have været ikke så lidt yngre end sin første mand.

3. Maren Povlsdatter, som blev gift med sandemand Christen Ibsen i Trabjerg.


Person index
Genealogy Intro Page
Person index
Side oversigt
von der Wettering siden
Kehlet siden
Litteratur liste
Genealogy Links
Back to my homepage


This page is hosted by geocities logo Get your own Free Home Page