Danmarks vikinger
Vikingernes skibe
      Skibe. Vejen til succes. Sådan var det for vikingerne. Deres hurtige og sødygtige skibe gjorde dem frygtet i hele Europa. De var langt forud for deres tid. Krigsskibene blev også hurtigt et kendetegn for vikingerne. Vikingernes krigsskibe var lave og smalle i forhold til længden og nogle var meget lange, smalle og særlige elegante. Dette gjorde dem særligt hurtige. Der var dæk i hele skibets længde. Desuden havde krigsskibene årehuller, så man kunne ro, men det fungerede i virkeligheden blot som en hjælpemotor, hvis det var vindstille og man ikke kunne bruge sejlet. På nogle krigsskibe kunne man sætte skjold op på siden af skibene, så de beskyttede roerne. Desuden kunne årehullerne lukkes, så der ikke slap vand igennem dem. Masten kunne også lægges ned uden de større problemer og eventuelt også rejses igen. Dette var nyttigt når man lavede overraskelsangreb, militære dækmanøvrer samt under roning. Fordi at skibene både kunne ros og udnytte vinden, kunne de bruges både til hav- og flodsejlads. Desuden var man uafhængig af vinden, og man kunne klare mange vanskelige vind- og strømforhold.

       Disse prægtige skibe blev bygget i egetræ og var klinkbygget. Det betyder at sideplankerne går ned over hinanden. De holdes sammen af jernnagler og er tætnet med dyrehår. Denne konstruktionsform gør skibet meget elastisk. Det betyder at selve skibet rent faktisk kan vrides op til 6 tommer og, at bunden og kølen kan variere plads med op til 3-4 tommer, hvilket gør det meget sødygtigt, specielt i hårdt vejr. Et typisk krigsskib var omkring 20 meter langt og 3-4 meter bredt. De kunne naturligvis også være mindre eller større, der var mange varianter.

       Besætningen talte typisk 40-50 mand, mens langskibene kunne have helt op til 70-80 mand ombord. Desuden havde krigsskibene naturligvis de kendte dragehoveder på forstavnen. De skulle sprede skræk og rædsel, hvilket også lykkedes. Men de blev taget ned når man ikke havde fjendtlige hensigter eller når man ville handle. Skibene havde desuden en stor styreåre i højre side af skibets bagerste del. Det er derfor, det hedder styrbord. I 1893 blev et krigsskib sejlet over Atlanten, og man nåede op på en fart af 11 knob, hvilket er ret hurtigt. Foruden krigsskibene havde vikingerne handelsskibe, som var knap så hurtige, men til gengæld kunne laste op til 60 tons.
Et af vikingernes krigsskibe
Et af vikingernes krigsskibe
Et dragehovede, som vikingerne havde på deres skibe for at skræmme fjenden
Et af de berygtede dragehoveder
Endnu et vikingeskib
Endnu et af vikingernes berømte krigsskibe
Gå tilbage til "Vikinger" Gå frem til "Togter"
Vikinger generelt Vikinger Skibe Togter Guderne generelt
Guderne