Kapitel 1
Hjemmebaseret telearbejde - en introduktion
I dette kapitel introducerer vi undersøgelsens genstandsfelt i form af hjemmebaseret telearbejde. Kapitlet indledes med et kort samfundsmæssigt perspektiv på hjemmebaseret telearbejde, hvor hjemmebaseret telearbejde relateres til en generel samfundsmæssig udvikling. Herefter behandler vi nogle centrale problemer med at fastlægge en almengyldig definition på hjemmebaseret telearbejde. Dette leder over til en gennemgang af empiriske erfaringer, der har været med anvendelsen af hjemmebaseret telearbejde, hvilket tager udgangspunkt i allerede foretagne undersøgelser. Et andet problem, der opstår som følge af problemerne med at fastlægge en almengyldig definition på hjemmebaseret telearbejde er problemer med at måle den faktiske udbredelse, hvilket også bliver behandlet. Den faktiske udbredelse hjemmebaseret telearbejde leder over til forudsigelserne omkring hjemmebaseret telearbejde, som også bliver behandlet i kapitlet. Herefter præsenteres undersøgelsens problemstilling og problemstillingens kontekst og relevans. Kapitlet afsluttes med en oversigt over den samlede undersøgelse, hvori undersøgelsens enkelte kapitler præsenteres på en overskuelig måde.
1.1 Hjemmebaseret telearbejde og informationssamfundet
I det 20. århundrede er der sket en samfundsmæssig og teknologisk udvikling, der har betydet nye måder at forstå og organisere vores samfund på [Bakka 1998:12]. Særligt ét forhold har betydet en mindre revolution for samfundet og dets måde at fungere på; fremkomsten af informationsteknologiske værktøjer som computere, mobiltelefoni og udviklingen af Internettet. Informationsteknologien har medført radikale forandringer i de industrialiserede samfund, hvilket har betydet, at der kan tales om en overgang fra industrisamfund til informationssamfund [Arbejdsministeriet 1998; Forskningsministeriet 1996b]. Den amerikanske sociolog Daniel Bell har givet informationssamfundet betegnelsen; det postindustrielle samfund [Harste i Andersen 1996:418]. Bell arbejder blandt andet med begrebet ‘vidensteknologi’, som kan forstås som teknologiske udviklinger, der vedrører såvel maskiner som sociologiske forslag til ny arbejdsdeling [Harste i Andersen 1996:418]. Det postindustrielle samfunds ændringer i vidensteknologi kan medføre betydelige forandringer blandt andet indenfor organiseringen af arbejdet [Harste i Andersen 1996:416ff; Teknologirådet 1992; Arbejdsministeriet 1998].
Ændringer i vidensteknologien og den teknologiske udvikling i samfundet vil betyde ændringer af ledelses-, organisations- og arbejdsformer, idet ændrede muligheder for kommunikation og adgang til viden kan få vidtrækkende konsekvenser blandt andet for organiseringen af arbejdet.
Her kan hjemmebaseret telearbejde være en mulighed:
"Muligheden for at arbejde hjemme og samtidig være i kontakt med arbejdspladsen, kunder, klienter og samarbejdspartnere vokser. Meget peger på, at en væsentlig del af arbejdskraften kommer til at udføre en stor del af deres arbejde fra hjemmet" [Forskningsministeriet 1999c].
Vi mener, at ændringerne overordnet kan betragtes udfra tre niveauer i forhold til vores felt, som er hjemmebaseret telearbejde. Det første niveau er individniveauet, hvor forandringerne bliver mærkbare for individer i samfundet, men stadigvæk ikke er slået igennem på de andre niveauer. Her har individer rundt omkring på arbejdspladserne hjemmebaseret telearbejde i et vist omfang, men det er ikke noget alle ansatte har. Det andet niveau er det organisatoriske niveau, hvor ændringerne har bredt sig til en række organisationer, og dermed til flere individer, men stadigvæk ikke har betydning for alle. Her har hele afdelinger i udvalgte organisationer hjemmebaseret telearbejde, men det er ikke udbredt til alle organisationer. Det sidste niveau er det samfundsmæssige niveau, hvor ændringerne har indvirkning på alle aspekter af samfundet, og dermed alle individer i samfundet. Her har det individualiserede forhold til arbejdet i organisationerne betydet en opsplitning af organisationerne, så de ansatte bliver frit tilknyttet som ’free agents’ i stedet for at være fastansatte.
Udbredelsen af hjemmebaseret telearbejde har endnu ikke slået igennem alle steder. Vi mener, at Danmark i øjeblikket bevæger sig mellem første og andet niveau. Vi har valgt at fokusere på det første niveau, hvilket betyder, at undersøgelsens relevans om 10 år afhænger meget af, om de påståede ændringer indtræder. Overordnet undersøger vi de ændringer som fremkommer, når individer telearbejder i en organisation, hvor resten har en traditionel arbejdsplads. Denne tilgang er valgt med henblik på at frembringe viden om det første niveau i transformationen.
1.2 Definition af telearbejde
Der eksisterer mange forskellige betegnelser for det begreb, som vi generelt kan betegne telearbejde. På både dansk og engelsk er der en række andre begreber, som ofte bruges til at betegne det samme fænomen. Herhjemme benyttes blandt andet betegnelser som ‘hjemmebaseret telearbejde’, ‘distancearbejde’, ‘mobilarbejde’ eller bare ‘hjemmearbejde’. Det problematiske ved de mange betegnelser er, at de kan gå fra at dække over det samme begreb til at indeholde ganske væsentlige betydningsforskelle [Holti 1986:13]. Konsekvensen heraf er blandt andet, at definitionerne for en stor dels vedkommende ikke er i stand til at indfange hjemmebaseret telearbejde som et unikt fænomen. En anden konsekvens er, at vurderingerne af udbredelsen af hjemmebaseret telearbejde er meget forskellige (se afsnit 1.4). Som en følge heraf vil der i denne undersøgelse blive opstillet en afgrænset definition på, hvordan vi forstår telearbejde. Desuden ønsker vi at fastlægge en valid definition af begrebet til anvendelse i denne undersøgelse med henblik på at afgrænse undersøgelsesfeltet.
1.2.1 Parametre til definition af telearbejde
I flere undersøgelser opereres med en række parametre, som skal være afklaret i en definition af telearbejde [Huws 1993; Korte 1996]. Vi har valgt at anvende fire parametre til en definition af hjemmebaseret telearbejde inspireret af den britiske telearbejdsforsker Ursula Huws [Huws 1993:3f]:
1) Arbejdets placering. Placeringen af telearbejdet relaterer til om arbejdet eksempelvis udelukkende udføres fra personens hjem eller om det også dækker over arbejde, der udføres fra for eksempel telecentre.
2) Andelen af arbejdstiden. Den del af arbejdstiden, der udgøres af telearbejde relaterer til om begrebet telearbejde kun skal anvendes i forhold til ansatte, der arbejder andre steder end på kontoret i hovedparten af arbejdstiden. Eller om telearbejde også kan anvendes i forhold til ansatte, der kun arbejder andre steder end på kontoret i en mindre del af den samlede arbejdstid.
3) Grad af afhængighed. Dette dækker over hvilken tilknytning den ansatte har til den organisation hvortil ansættelsesforholdet eksisterer. I den ene ende af kontinuummet er der de permanent fastansatte, mens der i den anden ende er freelancearbejderne, som ofte har et ansættelsesforhold til flere organisationer på samme tid.
4) Anvendelse af informationsteknologi. Brugen af informationsteknologi dækker over, hvilken form for elektronisk opkobling den ansatte har til organisationen. I den ene ende af kontinuummet er der den permanente faste opkobling og i den anden ende af kontinuummet er der ingen opkobling men kun brug af informationsteknologi i forbindelse med den konkrete udførelse af arbejdet.
Disse parametre kan resultere i forskellige former for telearbejde. Vi har benyttet parametrerne som grundlag for vores definition af hjemmebaseret telearbejde.
1.2.2 Vores definition af hjemmebaseret telearbejde
I forbindelse med det første parameter, arbejdets placering, er det muligt at fastlægge den substantielle betydning af definitionen på telearbejde. Vi har valgt at afgrænse telearbejdsbegrebet således, at det drejer sig om hjemmebaseret telearbejde. Årsagen til, at ordet ‘hjemmebaseret’ bliver anvendt i forbindelse med telearbejde er, at der dermed skabes en sproglig og substantiel adskillelse mellem mobilt telearbejde, telearbejde udført fra telecentre og telearbejde udført fra hjemmet. På den måde afgrænser definitionen vores undersøgelsesfelt væk fra eksempelvis sælgere, chauffører eller andre, der gør brug af IT og telekommunikation udenfor både arbejdspladsen og hjemmet. Hjemmebaseret telearbejde dækker således over arbejde, der udføres både i hjemmet og på arbejdspladsen. Hjemmebaseret telearbejde dækker dermed ikke over arbejde, der udelukkende udføres i hjemmet. Det skal understreges, at når betegnelsen ‘arbejdsplads’ anvendes i vores undersøgelse, er der tale om en arbejdsplads i den fysiske organisation udenfor hjemmet, mens arbejdspladsen i hjemmet betegnes ‘hjemmearbejdspladsen’ eller ‘hjemmet’.
Herefter følger parametret om hvor stor en andel af arbejdstiden der skal arbejdes hjemme for, at arbejdsformen kan betegnes som hjemmebaseret telearbejde. I denne undersøgelse er der etableret en minimumsgrænse på 20%, og en maksimumgrænse på 60% af den samlede arbejdstid. Minimums- og maksimumsgrænsen diskuteres i afsnit 3.3.
De to øvrige parametre er relativt simple. Graden af afhængighed er fastsat til kun at omfatte fastansatte. Derved udelukker definitionen freelance-ansatte og andre løst ansatte. Anvendelsen af informationsteknologien er bestemt således, at der skal være tale om en hjemmearbejdsplads, hvor der er en computer med fast opkobling til organisationens IT-netværk. Derved er det principielt muligt at udføre de samme arbejdsopgaver på hjemmearbejdspladsen som på arbejdspladsen.
På baggrund af ovenstående gennemgang af de fire parametre kan hjemmebaseret telearbejde i denne undersøgelse defineres som en arbejdsorganisering, hvor en fastansat medarbejder i minimum 20% og maksimum 60% af arbejdstiden arbejder fra sit hjem via en elektronisk opkobling til sin arbejdsplads.
Definitionen skal betragtes som undersøgelsens nominelle definition af hjemmebaseret telearbejde, og den er udgangspunktet for en senere operationalisering i form af caseudvælgelseskriterier. Det skal understreges, at definitionen kun har gyldighed i forhold til vores undersøgelse og ikke nødvendigvis i forhold til andre empiriske undersøgelser.
1.3 Empiriske erfaringer med hjemmebaseret telearbejde
Vi har anvendt en række empiriske undersøgelser som grundlag for at afdække problemfelter i relation til hjemmebaseret telearbejde. Vores formål med at afdække problemfelter udfra empiriske undersøgelser er at belyse hvilke empiriske fokus, som hjemmebaseret telearbejde kan belyses udfra, og derigennem relatere vores undersøgelse til en bredere empirisk ramme.
1.3.1 Incitamenter til indførelse af hjemmebaseret telearbejde
Et første punkt må være at fastlægge årsagerne til, at hjemmebaseret telearbejde indføres som en arbejdsorganisering. Anvendelsen af ny teknologi i form af blandt andet nye IT-værktøjer giver selvfølgelig nye muligheder, men hjemmebaseret telearbejde indføres ikke kun som følge af nye tekniske muligheder.
I en undersøgelse af europæiske virksomheder fremhæves følgende forhold som væsentlige grunde til at introducere hjemmebaseret telearbejde [Korte 1996:20ff]:
De opstillede grunde kan opdeles i to kategorier. For det første kan hjemmebaseret telearbejde anvendes som et middel til at øge organisationens effektivitet, og for det andet kan hjemmebaseret telearbejde bruges som et personalepolitisk tiltag overfor de ansatte. I en undersøgelse foretaget af Danmarks Teknologiske Institut af tolv frontløbervirksomheder konkluderes det, at deres hovedargument for at indføre hjemmebaseret telearbejde er ønsket om at fastholde kvalificerede medarbejdere ved en bevidst satsning på familievenlige arbejdspladser og arbejdsbetingelser [Arbejdsministeriet 1998]. Indførelse af hjemmebaseret telearbejde i Danmark har ikke i samme grad været et spørgsmål om omkostningsreduktion, som det er tilfældet på europæisk plan [Arbejdsministeriet 1998:98, 232]. Der er dog enkelte eksempler på, at et delformål med indførelsen af hjemmebaseret telearbejde har været at spare plads på arbejdspladsen. Der er indikationer på, at hjemmebaseret telearbejde bliver brugt som et personalepolitisk tiltag i danske organisationer [Arbejdsministeriet 1998:98]. Derfor har vi fundet det naturligt i vores undersøgelse af hjemmebaseret telearbejde i Danmark netop at fokusere på hjemmebaseret telearbejde i et personalepolitisk perspektiv.
1.3.2 De ansattes erfaringer belyst gennem empiriske undersøgelser
De hidtil udførte undersøgelser i Danmark har været beskrivende og har fokuseret på at tilvejebringe viden om overordnede fordele og ulemper ved indførelsen af hjemmebaseret telearbejde. Undersøgelserne har ikke haft et klart teoretisk grundlag for deres analyser, men snarere en pragmatisk kategorisering af generelle konsekvenser afledt af telearbejde. Samtidigt har der været tale om generelle tilgange til telearbejde som problemfelt, hvor et bredt organisatorisk område er søgt belyst [Arbejdsministeriet 1998].
Vi har valgt at fokusere på danske undersøgelser og dermed sikre sammenlignelighed mellem undersøgelserne. Derudover er valget faldet på undersøgelser, hvor de empiriske data er indsamlet på baggrund af interview med de ansatte og ikke kun fokusgruppeinterview med interessenter. Dette valg er foretaget, fordi der i undersøgelsen er tale om telearbejdets betydning for de ansatte. De ansatte har nogle konkrete erfaringer med telearbejde, og disse erfaringer vurderer vi til at have højere empirisk gyldighed end andre personers vurderinger af og holdninger til telearbejde. Følgende undersøgelser har været inddraget:
Formålet med at inddrage fire undersøgelser er at sikre en empirisk pålidelighed. Pålideligheden vil være relativ lav med blot én af undersøgelserne. For eksempel har der i undersøgelserne været tale om et relativt begrænset antal respondenter. Desuden har flere af undersøgelserne taget udgangspunkt i en enkelt organisation, hvor forholdene naturligvis ikke har været helt ens fra sted til sted.
1.3.2.1 Kategorisering af undersøgelsernes resultater
Undersøgelsernes resultater kategoriserer vi overordnet indenfor to kategorier: 1) Den ansattes kontrol og indflydelse på egen arbejdssituation og 2) muligheden for kontakt og fællesskab med andre i forbindelse med arbejdet. Vi er blevet inspireret af den svenske docent i arbejdspsykologi, Bertil Gardell, som har opstillet disse to kategorier som to ud af tre kategorier, der kan betragtes som indikatorer for om den ansatte føler arbejdsglæde [Gardell 1976:14]. Gardells tredje kategori; muligheden for at opleve sin arbejdsindsats som meningsfuld og vigtig, er ikke medtaget, da de fire undersøgelser ikke har berørt dette. De medtagne kategorier kan betragtes som indikatorer for, om den ansatte oplever telearbejde som et positivt element i sin arbejdssituation.
1) Kontrol og indflydelse på egen arbejdssituation
Følgende aspekter er kategoriseret til at have betydning for den ansattes oplevelse af kontrol og indflydelse på egen arbejdssituation: Kontrol fra ledelsens side, ledelsens tillid til den ansatte, frihed omkring arbejdstilrettelæggelsen, muligheden for tidsudnyttelse, frivillighed samt sammenhæng i familie-, arbejds- og fritidsliv.
Et gennemgående resultat fra undersøgelserne er, at de ansatte har fået mere frihed omkring arbejdstilrettelæggelsen. De kan i højere grad bestemme over, hvor opgaverne skal udføres i tid og rum, og dermed kan den ansatte udnytte sin tid mere optimalt.
Selve indførelsen af telearbejde signalerer en højere grad af tillid fra ledelsen til den ansatte. Der kan ikke på samme måde føres kontrol med den ansattes arbejdstid, og derfor kommer selve resultatet i højere grad i fokus. Vi har ikke fundet eksempler på, at organisationer prøver at kontrollere for tidsanvendelsen i forbindelse med arbejdet. I alle undersøgelserne har telearbejde også været frivilligt for den ansatte. Dette må ligeledes betragtes som et væsentligt punkt i forhold til kontrollen og indflydelsen på arbejdssituationen. Et andet væsentligt punkt er sammenhængen mellem arbejds-, familie- og fritidsliv. Der åbnes mulighed for en højere grad af sammenhæng, når den ansatte får kontrol over tid og rum til udførelsen af sit arbejde.
2) Muligheden for kontakt og fællesskab andre i forbindelse med arbejdet
Følgende aspekter er kategoriseret som nogle der har betydning for den ansattes oplevelse af kontakt og fællesskab i forbindelse med telearbejde: Daglige sociale signaler, uformelle netværk, gruppetilhørsforhold, manglende social kontakt, ingen isolation, social interaktion, manglende faglig kontakt, kollegial inspiration, team-arbejde, samarbejde, kommunikation (manglende "face-to-face" kommunikation), teknisk support og bedre koncentration (frihed for forstyrrelser).
I tre af undersøgelserne pointeres den manglende sociale kontakt som et problem. I én af undersøgelserne fremhæves den manglende sociale kontakt dog ikke som et problem [Arbejdsskadestyrelsen 1997:59].
Undersøgelserne indikerer desuden, at telearbejde har påvirket den faglig kontakt negativt. Forhold som kollegial inspiration, team-arbejde og samarbejde bliver alle steder nævnt som besværlige eller som værende helt fraværende som en konsekvens af telearbejde.
Undersøgelserne viser desuden, at der sker en forringelse af den sociale kontakt, eller den daglige sociale omgang. Forhold som daglige sociale signaler, uformelle netværk og gruppetilhørsforholdet bliver alle negativt påvirket eller vanskeliggjort ved indførelsen af telearbejde. Omvendt har forringelsen af kontakten betydet en frihed for forstyrrelser og dermed bedre muligheder for at koncentrere sig.
1.3.2.2 Sammenfatning
Ud fra ovenstående gennemgang af erfaringerne fra hidtidige empiriske undersøgelser fremgår det, at indførelsen af telearbejde indeholder både positive og negative elementer. De positive aspekter vedrører overordnet set den ansattes oplevelse af kontrol og indflydelse på egen arbejdssituation, mens de negative aspekter overordnet vedrører muligheden for kontakt og fællesskab i udførelsen af arbejdet. Det er derfor ikke muligt på baggrund af de fire undersøgelser entydigt at bestemme om telearbejde er positivt eller negativt for den ansatte.
1.4 Den aktuelle udbredelse
Den aktuelle udbredelse af telearbejde er vanskelig at klarlægge præcist, da forskellige undersøgelser når frem til meget forskellige tal. Årsagen til disse vanskeligheder kan primært tilskrives den manglende anerkendte definition af telearbejde. Den internationalt anerkendte telearbejdsforsker, professor Lars Qvortrup, sammenligner problemerne med at måle udbredelsen af telearbejde med problemerne med at måle længden af et elastik. Det er selvsagt umuligt, og man bør derfor undlade at komme med gæt, da gættet altid vil være upræcist i forhold til virkeligheden [Qvortrup i Jackson 1998:28f].
På europæisk plan vurderes det, at ca. 3 mio. mennesker har telearbejde i et givent omfang, hvilket svarer til knap 2% af arbejdsstyrken [Europa-Kommissionen 1999:25ff]. I Danmark vurderes det, at ca. 121.000 mennesker har telearbejde i et givent omfang, hvilket svarer til 4,5% af arbejdsstyrken [Europa-Kommissionen 1999:26ff]. Danske undersøgelser antyder, at mellem 5 og 15% af den danske arbejdsstyrke telearbejder i et givent omfang, afhængig af definitionen af telearbejde og undersøgelsesmetoderne [Europa-Kommissionen 1999:40].
Konsulentfirmaet PLS Consult undersøger hvert år, hvor mange offentlige og private virksomheder der tilbyder sine ansatte en PC til hjemmebrug. De har i deres undersøgelse fra 1998, hvor de sidste gang undersøgte udbredelsen af telearbejde, anslået at knap halvdelen af de offentlige virksomheder og en fjerdedel af de private virksomheder havde telearbejde i væsentlig grad [PLS Consult 1998:43]. I de fleste tilfælde drejer det sig dog om, at ansatte har fået en PC.
En undersøgelse blandt kommunerne foretaget af Kommunernes Landsforening, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og Danmarks Jurist- og Økonomforbund viste, at der er én eller flere telearbejdspladser for politikere, ledere og medarbejdere i hver fjerde kommune. Der er primært tale om hjemmearbejdspladser for politikere og ledere og i mindre omfang for andre medarbejdere. Der var ligeledes en tendens til, at udbredelsen af hjemmearbejdspladser var størst i de kommuner, der havde over 150 ansatte på rådhuset [Kommunernes Landsforening 1997a:22f]. Som en del af denne undersøgelse har vi foretaget en minikortlægning af udbredelsen af telearbejde i danske kommuner og amter (se appendiks). På baggrund af vores minikortlægning af hjemmebaseret telearbejde kan vi blandt andet konkludere, at der i minimum 4% af de danske kommuner og amter er mulighed for hjemmebaseret telearbejde. Dette skøn er meget forsigtigt, og det reelle tal er sandsynligvis højere.
På nuværende tidspunkt er den generelle udbredelse af telearbejde i Danmark ikke kortlagt præcist. Det seneste seriøse forsøg blev foretaget i 1997, hvor Forskningsministeriet estimerede, at der var 10.000 telearbejdere i Danmark [Forskningsministeriet 1997a:7]. Dette tal er dog behæftet med så stor usikkerhed, at det er vores antagelse, at den konkrete udbredelse af telearbejde ikke er fastlagt.
1.5 Forudsigelserne
Siden 1970’erne, hvor interessen for telearbejde begyndte, har estimaterne omkring den potentielle udbredelse af telearbejde været meget overdrevne. Dengang vurderede amerikanske forskere, at alle amerikanere kunne have telearbejde i 1990. I 1980’erne lå forskernes forventninger til udbredelsen på ca. 40% af arbejdsstyrken, og midt i 1990’erne forventedes 10 - 15% af befolkningen i den vestlige verden at benytte sig af telearbejde ved årtusindskiftet [Korte 1996:5].
I Danmark er der forskellige bud på potentialet for udbredelsen af telearbejde. I en rapport fra 1997 anslås det danske potentiale at ligge på en kvart million telearbejdere, hvilket svarer til ca. 9% af den samlede arbejdsstyrke [Forskningsministeriet 1997a:34ff]. Dette underbygges af estimater fra Europa-Kommissionen, der i deres statusrapport fra 1998 skønner, at 9,7% af den danske arbejdsstyrke er potentielle telearbejdere [Europa-Kommissionen 1998a:28]. Procenttallene er er udtryk for et anslået maksimalt potentiale og derfor hvor mange arbejdspladser, der kan flyttes væk fra eller supplere den traditionelle arbejdsplads. Potentialet skal dog tages med meget forbehold, da det er baseret på et skøn [Arbejdsministeriet 1998:105; Teknologirådet 1997:31; Transportrådet 1996:42f].
Sammenfattende kan det konstateres, at uklarheden omkring den aktuelle udbredelse også ledsages af en uklarhed omkring potentialet for udbredelsen af telearbejde. Men alle undersøgelser peger i retningen af, at der vil ske en fortsat udvikling af udbredelsen af telearbejde [bl.a. Qvortrup i Telektronik 1999:69; Arbejdsministeriet 1998:105; Forskningsministeriet 1997a:4].
1.6 Problemstilling
Danmark står sandsynligvis overfor en stigning i antallet af ansatte, der benytter hjemmebaseret telearbejde. Derfor er det efter vores opfattelse væsentligt at få undersøgt, hvilke konsekvenser indførelsen af hjemmebaseret telearbejde har i forhold til den ansatte og arbejdsorganisationerne.
Der er som tidligere nævnt en tendens i retning af, at hjemmebaseret telearbejde bliver brugt som et personalepolitisk tiltag i danske organisationer [Arbejdsministeriet 1998:98]. På den baggrund er det naturligt at fokusere på den personalepolitiske side i en undersøgelse af hjemmebaseret telearbejde i Danmark. Personalepolitik opfattes traditionelt set som et personaleadministrativt værktøj, der beskriver den overordnede måde virksomheden behandler sine ansatte på. En mere fremtidsorienteret opfattelse af personalepolitik ser den som et udviklingsværktøj, hvor den enkelte ansatte er i centrum [www.kl.dk]. Her drejer det sig derfor om, at virksomheden på baggrund af sine holdninger og værdier, skal give den enkelte ansatte muligheder for udvikling. Hvis en ansat skal have overskud til at udvikle sig såvel fagligt som socialt er det vigtigt, at den ansatte fysisk og psykisk befinder sig vel. Vi kan benævne fysisk og psykisk velvære i forbindelse med en arbejdssituation som arbejdsmiljøet. Det fysiske arbejdsmiljø vil ikke være i fokus i denne undersøgelse, idet vi ikke forventer, at hjemmebaseret telearbejde vil forandre denne side ret meget. Det psykiske arbejdsmiljø står derimod overfor større potentielle forandringer ved indførelsen af hjemmebaseret telearbejde. Men jf. vores tidligere gennemgang af undersøgelserne, er det ikke muligt at sige noget entydigt om, hvorvidt de ansatte opfatter hjemmebaseret telearbejde som positivt eller negativt for deres velbefindende. Der kan således heller ikke siges noget entydigt om, hvorvidt hjemmebaseret telearbejde som et personalepolitisk tiltag, kan skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø.
Det psykiske arbejdsmiljø kan overordnet ses som påvirkninger af individet, der skyldes arbejdssituationen og indebærer en risiko for forringelse af helbredet [Ledernes Hovedorganisation 1998]. I denne undersøgelse er vi dog interesseret i at have et bredere fokus, hvor vi også inddrager omgivelserne. Vi har derfor valgt at beskæftige os med det psykosociale arbejdsmiljø. Dette kan overordnet ses som individets opfattelse af sine arbejdsmiljøbetingelser, og det er et begreb, der tager udgangspunkt i arbejdssituationens sociale organisering [Ledernes Hovedorganisation 1998].
Hjemmebaseret telearbejde kan som et personalepolitisk tiltag medvirke til at forbedre eller forværre det enkelte individs psykosociale arbejdsmiljø eller lade det forblive uforandret. Udfaldet afgøres af, hvordan den enkelte ansatte opfatter ændringerne på baggrund af hjemmebaseret telearbejde. Hvis stigningen i udbredelsen af hjemmebaseret telearbejde fortsætter er det væsentligt for samfundsudviklingen, at fremtidens arbejdsform ikke forringer de ansattes psykosociale arbejdsmiljø og dermed deres velbefindende. Der er os bekendt ikke tidligere udført undersøgelser, der specifikt undersøger det psykosociale arbejdsmiljø blandt ansatte, der telearbejder. Vi mener derfor, at der er et stort behov for denne og lignende undersøgelser for at tilvejebringe viden om konsekvenserne af de personalepolitiske tiltag, der i stigende grad bliver gennemført. De hidtil gennemførte undersøgelser af telearbejde har været beskrivende undersøgelser med et bredt fokus. Vi har derimod valgt en mere fokuseret og afgrænset tilgang til undersøgelsen af hjemmebaseret telearbejde. Denne undersøgelse vil således have til formål at afdække, hvilken betydning anvendelsen af hjemmebaseret telearbejde har for telearbejderens psykosociale arbejdsmiljø?
Problemstillingens anvendelse af begrebet ’betydning’ skal forstås som hvilken positiv og/eller negativ påvirkning, som hjemmebaseret telearbejde har for den ansattes psykosociale arbejdsmiljø. For at afgøre hvilken betydning anvendelsen af hjemmebaseret telearbejde har gennemføres tolv singlecaseanalyser af ansatte med en hjemmearbejdsplads. For hver enkelt singlecaseanalyse har vi analyseret os frem til den betydning, som hjemmebaseret telearbejde har for deres psykosociale arbejdsmiljø. Disse analyser udgør grundlaget for en multipel caseanalyse, hvori vi identificerer og vurderer fællestræk mellem casene. Konklusionen bliver dermed baseret på en analytisk generalisering.
1.7 Præsentation af undersøgelsen
I dette afsnit vil undersøgelsens enkelte kapitler blive præsenteret, hvilket kan betragtes som en læsevejledning for den samlede undersøgelse.
Kapitel 1: Hjemmebaseret telearbejde - en introduktion
Kapitlet er en introduktion til det empiriske undersøgelsesfelt. Heri gennemgås de definitoriske problemer ved telearbejde og hjemmebaseret telearbejde, hvorefter der vil komme en præsentation af de empiriske erfaringer, der er tilvejebragt gennem tidligere undersøgelser. Endvidere redegøres der for nogle af forsøgene, der har været på at estimere den nuværende og fremtidige udbredelse af telearbejde. Derefter præsenteres og præciseres undersøgelsens problemstilling og kapitlet afsluttes med denne korte præsentation af undersøgelsen.
Kapitel 2: Den transaktionelle tilgang og det psykosociale arbejdsmiljø
Dette kapitel er en præsentation af undersøgelsens teorigrundlag. Teorigrundlaget udgøres af en individorienteret opfattelse af det psykosociale arbejdsmiljø, hvor det psykosociale arbejdsmiljø skal forstås som individets subjektive opfattelse af sine arbejdsmiljøbetingelser. Dette perspektiv er indeholdt i professor Mogens Agervolds transaktionsmodel for det psykosociale arbejdsmiljø. Transaktionsmodellen kan betragtes som den begrebsramme, der fungerer som grundlag for undersøgelsens begrebsoperationalisering af de psykosociale arbejdsmiljø.
Endvidere præsenteres Frederick Herzbergs tofaktorteori om motivation af individet i en arbejdsmæssig kontekst. Tofaktorteorien udgør grundlaget for en generel vurdering af, hvorvidt hjemmebaseret telearbejde indeholder et potentiale for, at individer der benytter sig af hjemmebaseret telearbejde kan opleve vækst og/eller misvækst som en følge heraf. I kapitlet relaterer vi også Herzbergs tofaktorteori til transaktionsmodellens vigtigste begreber, og gennem disse relationer skaber vi en sammenhæng i undersøgelsens teoretiske grundlag.
Kapitel 3: Undersøgelsens metodiske grundlag
Det tredje kapitel redegør for undersøgelsens videnskabsteoretiske og metodiske grundlag. Først præsenteres undersøgelsens videnskabsteoretiske tilgang som et grundlag for valget af dataindsamlings- og analysemetoder. Dernæst redegøres for undersøgelsens konkrete metodiske grundlag. Herunder optræder en diskussion af anvendelsen af transaktionsmodellen og tofaktorteorien i forhold til empirien samt modellens og teoriens interne sammenhæng. I kapitlet præsenterer vi også koblingen mellem det teoretiske begrebsapparat og de empiriske data i form af operationaliseringen af de teoretiske begreber. Derefter redegør vi for, hvordan empirien er skabt med anvendelse af det kvalitative interview. Endelig redegøres der for undersøgelsens analysedel. Første redegør vi for de tre analysemetoder som er; meningskondensering, meningskategorisering og meningsfortolkning, og hvordan disse relaterer til det teoretiske grundlag. Denne del udgør undersøgelsens analyseapparat. Der afrundes med en redegørelse for, hvordan vi har opbygget og struktureret singlecaseanalyserne og den multiple caseanalyse.
Kapitel 4: Singlecaseanalyserne
I dette kapitel gennemføres tolv singlecaseanalyser, hvori vi fortolker mening af de foretagne interview. Meningsfortolkningen struktureres efter det analyseapparat, vi har opstillet i kapitel 3. Derved sikrer vi, at alle casene analyseres udfra de samme variabler. Singlecaseanalyserne er baggrunden for den multiple caseanalyse, som vi foretager i kapitel 5.
Kapitel 5: Hjemmebaseret telearbejde og det psykosociale arbejdsmiljø
Kapitlet udgør undersøgelsens multiple caseanalyse. I denne analysedel identificerer vi fællestræk mellem casenes oplevelser med hjemmebaseret telearbejde. Identificeringen af fællestræk har to formål. For det første er de den analytiske generalisering, der grundlaget for, at vi kan drage en konklusion på problemstillingen. For det andet er de grundlaget for, at vi på baggrund af Herzbergs tofaktorteori kan konkludere på hjemmebaseret telearbejdes potentiale for vækst og/eller misvækst hos telearbejderen.
Kapitel 6: Konklusion
I dette afsluttende kapitel drager vi undersøgelsens samlede konklusion på problemstillingen. Kapitlet indeholder en præsentation af, hvilke henholdsvis positive og negative oplevelser, som flere cases har haft med hjemmebaseret telearbejde. Efter denne præsentation konkluderer vi på selve undersøgelsens analysedel, hvilket udgør konklusionen på den opstillede problemstilling. Endelig inddrager vi tofaktorteorien som vurderingsgrundlag for, hvorvidt hjemmebaseret telearbejde kan give grundlag for vækst og/eller misvækst hos telearbejderen.
| Kapitel 1 | Hjemmebaseret telearbejde - en introduktion |
| Kapitel 2 | Det transaktionelle tilgang og det psykosociale arbejdsmiljø |
| Kapitel 3 | Det metodiske grundlag |
| Kapitel 4 | Singlecaseanalyserne (fortroligt og derfor ikke tilgængeligt på www) |
| Kapitel 5 | Den multiple caseanalyse |
| Kapitel 6 | Konklusioner |
Siderne er oprettet januar 2000 og sidst opdateret d. 18/2-2002 af Kristian Alstrup Baden (mail kab@mail.dk)