Arbejdsmiljø på distancen
- en undersøgelse af hjemmebaseret telearbejdes betydning for det psykosociale arbejdsmiljø blandt offentligt ansatte.

Kapitel 3

Det metodiske grundlag

Videnskabelig forskning kan betragtes som en proces, der i et vist omfang er bevidst og styret af nogle valg [Andersen 1997a:23]. Kernen i denne proces er, at forskeren på forhånd træffer nogle valg som ramme for, hvad der ønskes viden om og hvordan denne viden skal søges tilvejebragt. Disse valg kan sammenfattes med begrebet metode [Andersen 1997a:18]. Som udgangspunkt for at træffe valg om, hvilket metodiske grundlag og hvilke teknikker, som undersøgelsen skal betjene sig af, er det væsentligt at få afklaret det videnskabsteoretiske grundlag. Videnskabsteori kan kort defineres som læren om, hvad videnskab er, hvordan den udvikler sig, og hvordan den spiller sammen med praksis og samfundsudviklingen i det hele taget [Andersen 1997a:19]. Videnskabsteoribegrebet vil efter vores mening ofte have snitflader med metodologien, hvor forskeren beskæftiger sig med hvilke underliggende antagelser, som de metodiske fremgangsmåder hviler på, og hvilke forklaringstyper der anses for tilfredsstillende [Andersen 1997a:19]. Gennem metodologien bliver videnskabsteorien og afklaringen af det videnskabsteoretiske grundlag efter vores mening relevant for alle undersøgelser, der ønsker videnskabelig status.

Dette kapitel indledes foruden denne introduktion med en præsentation af det videnskabsteoretiske grundlag. Herefter er kapitlet struktureret med undersøgelsens enkeltdele som ramme. Det betyder, at de metodiske aspekter omkring problemstillingen og valget af undersøgelsesdesign præsenteres først. Herefter gennemgås det multiple casestudie som undersøgelsesmetodik og herunder optræder selve udvælgelsen af undersøgelsens cases også. Valget af den teoretiske forståelsesramme gennemgås med tilhørende overvejelser omkring gyldighed. Endvidere operationaliseres de teoretiske begreber i kapitlet, således de kan anvendes til skabelsen af empiri. Dette følges af en gennemgang af, hvorledes empirien er skabt gennem anvendelsen af interview. Endelig præsenteres analysens opbygning og selve analyseapparatet, der bruges til at relatere empirien til det teoretiske grundlag.

3.1 Det videnskabsteoretiske grundlag

Grundlaget for denne undersøgelses vidensproduktion ligger indenfor rammerne af fortolkningsviden i samfundsvidenskaberne [Andersen i Andersen 1994:153ff]. Hermed distancerer vi os fra det positivistiske enhedsideal om, at der findes en og kun én videnskabelig metode til frembringelse af sand viden indenfor både naturvidenskaberne og samfundsvidenskaberne [Andersen i Andersen 1994:154].

Fortolkningsviden kan metodologisk betragtes som et bredt fundament, der har opnået stadig stigende anerkendelse efter det positivistiske paradigmes dominans i 1960-erne [Andersen i Andersen 1994:162]. Bredden indenfor videnskabsteoribegrebet fortolkningsviden, betyder naturligvis, at begrebet må præciseres for opnåelse af forståelse heraf. Vi har valgt at præcisere det på baggrund af to centrale retninger, fænomenologien og hermeneutikken, og spørgsmålet er nu: Hvordan kan hhv. fænomenologi og hermeneutik anvendes som metoder til at opnå valid viden indenfor samfunds- og humanvidenskaberne? Inden dette spørgsmål diskuteres vil vi redegøre for to grundlæggende metodologiske overvejelser, nemlig spørgsmålet om induktion og deduktion i vidensproduktionen.

3.1.1 Induktion og deduktion

En grundlæggende overvejelse drejer sig om forholdet mellem induktion og deduktion i undersøgelsen. Forholdet mellem og valget af hhv. den induktive og den deduktive metodologi drejer sig om grundlaget for vidensgenerering i undersøgelsen.

Den induktive metodologi handler om at slutte fra en endelig liste af singulære udsagn til en begrundelse af et universalt udsagn [Knudsen i Andersen 1994:86]. I udgangspunktet benytter denne undersøgelse sig af en induktiv metodologi. Den induktive metodologi fremtræder gennem den fænomenologiske metode, hvor vi på det empiriske felts præmisser søger at generere viden gennem direkte interaktion med feltet i form af kvalitative forskningsinterview. Gennem skabelsen af empiri om enkelttilfælde søger vi at slutte til generel viden om hjemmebaseret telearbejde og betydningen for det psykosociale arbejdsmiljø.

Den deduktive metodologi handler om, at man på baggrund af nogle universale love, der kan være fremkommet ved induktion, er i stand til at deducere implikationer, der kan fungere som hhv. forklaringer og forudsigelser [Knudsen i Andersen 1994:87]. Det forholder sig derfor således, at man ved anvendelse af et deduktivt ræsonnement tager udgangspunkt i nogle bestemte udsagn (præmisser) og arbejder sig væk fra disse og frem til en bestemt konklusion [Knudsen i Andersen 1994:87].

Således kan induktionsmetodologien og deduktionsmetodologien betragtes som to forskellige veje, når der skal produceres viden. Lidt firkantet kan induktion betragtes som en metodologi, hvor forskeren bevæger sig nedefra en række enkelttilfælde og opad til en generel konklusion. Heroverfor står den deduktive metodologi, hvor forskeren bevæger sig oppefra en eller flere generelle lovmæssigheder og nedad til en række enkelttilfælde med henblik på at forudsige eller forklare disse. I praksis er det ofte vanskeligt at skille den induktive metodologi fra den deduktive metodologi, da disse vil være vævet ind i hinanden og de to metodologier kan operere samtidig gennem hele undersøgelsesprocessen [Andersen 1997a:40].

Undersøgelsens teoretiske ramme er baggrund for dataindsamlingen, hvilket kan lede tankerne i retning af, at undersøgelsen benytter sig af en deduktiv metodologi. Her skal man dog være opmærksom på den teoretiske rammes rolle i undersøgelsen. Rammens rolle er netop at fungere som teoretisk ramme for datafangsten og ikke som generelle love, der kan forklare og forudsige bestemte konklusioner. Dette skal ses i forhold til, at vi har en eksplorativ problemstilling, der lægger op til forståelse fremfor forklaring, og således opererer vi primært indenfor den induktive metodologi.

3.1.1 En fænomenologisk forståelse

Undersøgelsen kan betragtes indenfor rammerne af den fænomenologiske forståelse af, hvordan viden genereres. Fænomenologi kan grundlæggende betragtes som en måde, hvorpå der søges tilvejebringelse af viden om de fundamentale principper for, hvordan verden opleves på det subjektive plan. Samt hvordan vi strukturerer vor subjektive verden, og hvordan dette betinger vore handlinger [Andersen i Andersen 1994:162]. Dermed kan et fænomen betragtes som en social konstruktion, der kan begribes med den ‘rigtige’ metode. Dette kan betragtes som en indkredsning af selve formålet med fænomenologien. Men hertil kommer der også overvejelser om selve metoden, som fænomenologien betjener sig af. Gennem den fænomenologiske metode søger forskeren at generere viden gennem en direkte oplevelsesbeskrivelse uden overvejelser om oprindelsen eller årsagen til oplevelsen [Kvale 1997:62].

Endvidere kan den fænomenologiske metodes dualisme fremhæves i den forstand, at der skelnes mellem det tilsyneladende og fænomenet, hvor der påbegyndes med det tilsyneladende, som det der tilslører og vildleder. Herfra skal alle tilsløringerne gradvist fjernes, således fænomenet endelig kan fremtræde klart for vor bevidsthed [Nørreklit 1994:29]. Essensen i denne metode udgøres således af to aspekter; abstraktion og væsensskuen. Hvor abstraktion drejer sig om at se bort fra det tilsyneladende og det irrelevante, så drejer væsensskuen sig om at fokusere på selve fænomenet, således det træder frem [Nørreklit 1994:28].

Det centrale spørgsmål, der nu kan rejses, er: Hvad udgør undersøgelsens fænomen(er)? Der kan argumenteres for, at såvel hjemmebaseret telearbejde som det psykosociale arbejdsmiljø kan udgøre fænomenet, men vi har valgt at betragte hjemmebaseret telearbejde som fænomenet. Begrundelsen herfor er, at vi betragter hjemmebaseret telearbejde som en subjektivt opfattet og social konstruktion, der i sagens natur baserer sig på individuelle subjektive opfattelser. Den samme begrundelse kunne også fremføres overfor det psykosociale arbejdsmiljø som et (hypotetisk) fænomen, men det psykosociale arbejdsmiljø er snarere at betragte som et perspektiv, hvorigennem fænomenet hjemmebaseret telearbejde kan undersøges, og skal som sådan betragtes som et instrument til afgrænsning af selve det empiriske felt. Fænomenet i undersøgelsen er derfor hjemmebaseret telearbejde, som belyses gennem det psykosociale arbejdsmiljø som perspektiv. Spørgsmålet er nu, hvordan fænomenet belyses og på hvilket grundlag? Her kommer hermeneutikken ind i billedet.

3.1.2 Skabelse af viden gennem fortolkning

Fortolkning kan betragtes som et forsøg på at skabe klarhed over et fænomen som ellers optræder uklart [Gilje 1993:156]. Fortolkning sker ofte i forhold til tekster, og her kommer hermeneutikken som metode ind i billedet. Hermeneutik kan kort beskrives som studiet af tekstfortolkning, og det egentlige formål med hermeneutikken er at nå frem til en gyldig og almen forståelse af en teksts betydning [Kvale 1997:56]. I denne undersøgelse udgøres det tekstlige grundlag ikke af religiøse, litterære og juridiske dokumenter, som var det oprindelige genstandsfelt for hermeneutikken [Kvale 1997:56], men derimod af interviewudskrifter. Interviewene fungerer som metoden, hvorpå vi indsamler empiri til belysning af fænomenet, og interviewudskrifterne danner grundlag for initieringen af fortolkningsprocesser i undersøgelsen. Fortolkningsprocesserne gennemføres som sagt med henblik på at nå frem til en gyldig og almen forståelse af tekstens betydning eller mening. Teksten kan betragtes som et udtryk for det fænomen, som vi ønsker at forstå, og dermed tillægger vi implicit fænomenet mening. Vi antager dermed, at fænomenet a priori har mening som vi kan opnå viden om og forstå [Gilje 1993:142]. Det er ikke sikkert, at denne antagelse er korrekt, men det er efter vores mening nødvendigt at arbejde udfra antagelsen, når undersøgelsen hviler på et fortolkningsteoretisk grundlag.

Vi har valgt primært at arbejde udfra en såkaldt holistisk tilgang til forståelsen af fænomenet. Den holistiske tilgang kan sammenfattes på to punkter [Gilje 1993:161]:

• Kriteriet for korrekt tekstforståelse er, at detaljerne skal harmonere med helheden, og
• man skal se på det meningsfulde fænomen sådan som det, isoleret set, foreligger.

Umiddelbart er den holistiske tilgang, således som den er skitseret ovenfor, meget bred og giver ikke nogle konkrete anvisninger på, hvordan den korrekte forståelse af fænomenet findes. Spørgsmålet er hvilke garantier der er for, at vi faktisk har opnået den korrekte forståelse af fænomenet? Der er faktisk ingen garantier, og her kommer vi ind på et vigtigt princip indenfor al fortolkning, nemlig metodologisk tolerance [Gilje 1993:163]. Metodologisk tolerance drejer sig om, at flere fortolkninger af det samme fænomen kan være lige gyldige, og som fortolker skal vi være åben overfor, at andre fortolkninger end vores egne også kan have noget vigtigt at sige [Gilje 1993:163]. Vi mener, at dette princip kan sammenfattes således, at en sag (et fænomen) altid kan ses fra flere sider og alle anskuelserne kan være lige gyldige og have noget at bidrage med.

3.2 Metodiske aspekter i forhold til problemstillingen

I gruppen var der enighed om, at undersøgelsen skulle omhandle hjemmebaseret telearbejde i forhold til det psykosociale arbejdsmiljø, men vi overvejede flere tankebaner inden dette fokus blev endelig fastlagt. I begyndelsen af 1999, da arbejdsprocessen begyndte for alvor, fandt vi ud af at hjemmebaseret telearbejde som område var relativ uudforsket. Det betød, at der var mange aspekter der kunne tages fat på, ved en undersøgelse af området. Der var særligt to områder, der trængte sig på. For det første så vi læring som et interessant perspektiv at belyse hjemmebaseret telearbejde udfra. Læring skulle her forstås som såvel individuel som organisatorisk læring, men aspektet omkring organisatorisk læring skabte problemer. Det viste sig, at hjemmebaseret telearbejde i dansk målestok foregik i et omfang, der ikke kunne antages at have indflydelse på den organisatoriske læring og vi opgav derfor at forfølge dette perspektiv videre. Dette førte os frem til det psykosociale arbejdsmiljø som et muligt perspektiv for undersøgelsen af hjemmebaseret telearbejde. Gennem studier af andre undersøgelser, er vi ikke stødt på nogle, der eksplicit opererer med det psykosociale arbejdsmiljø som et perspektiv. Dette har selvsagt været en motivationsfaktor for valget af perspektiv i forhold til undersøgelsen. Relativt tidligt efter det psykosociale arbejdsmiljø blev fastlagt som perspektiv, blev der skabt enighed om en problemstilling, som endte ud i følgende formulering af undersøgelsens formål som er at afdække:

hvilken betydning anvendelsen af hjemmebaseret telearbejde har for telearbejderens psykosociale arbejdsmiljø?

Problemstillingen skal betragtes som en eksplorativ problemstilling, der har til formål at afdække et felt gennem en bred og åben tilgang [Nielsen 1994:29]. Årsagen hertil er den efter vores opfattelse begrænsede forskning, der har været omkring telearbejde generelt og dets betydning for det psykosociale arbejdsmiljø i særdeleshed. Således er det udfra vores definition af hjemmebaseret telearbejde et relativt nyt empirisk område, som vi ønsker at trænge dybere i og opnå en højere forståelse af. Den eksplorative karakter hænger også sammen med undersøgelsens induktive metodologi, og problemstillingen kan derfor betragtes som eksplorativ induktiv [Andersen 1997b:104].

3.2.1 Valg af undersøgelsesdesign

En første forudsætning for at gennemføre undersøgelsen er at vælge et metodisk stringent undersøgelsesdesign. Undersøgelsesdesignet beskrives som den måde, hvorpå vi vælger at undersøge vor problemstilling, og dermed bestemmer undersøgelsesdesignet kombinationen af de former for data, der bliver benyttet i undersøgelsen [Andersen 1997a:61]. Der kan nævnes tre overvejelser, der skal gøres, og valg der skal træffes. For det første skal det afklares, om der skal arbejdes med kvalitative eller kvantitative data. For det andet skal det afklares, om fænomenet skal følges over tid, eller om det er et øjebliksbillede, der søges indfanget. For det tredje skal den overordnede undersøgelsesmetodik fastlægges [Andersen 1997a:61f; 153ff].

I denne undersøgelse udgør kvalitative data den primære dataform. Dette valg betyder, at vi gennem forskellige former for dataindsamling bliver i stand til at skabe en dybere forståelse for det problem, vi studerer [Andersen 1997a:41]. Dermed er konturerne af forskellen mellem kvalitative og kvantitative data også tegnet, idet vi hermed kan sige, at kvalitative data søger at tilvejebringe forståelse, mens kvantitative data søger at forklare fænomener [Andersen 1997a:41; Nielsen 1994:54]. Det vil sige, at det er dybde (kvalitativ forståelse) overfor bredde (kvantitativ forklaring) [Nielsen 1994:55]. Valget af kvalitative eller kvantitative metoder kan afgøres på flere måder, men generelt gælder det, at problemstillingens karakter og undersøgelsens genstandsfelt bør være afgørende for valget af metode [Andersen 1997a:44]. I denne undersøgelse finder vi det naturligt at arbejde med kvalitative metoder af to årsager. For det første er der tale om en eksplorativ problemstilling, der søger at udforske et relativt nyt genstandsfelt med begrænset teoriudvikling indenfor for netop denne kontekst. I sådanne tilfælde vil en kvalitativ metode ofte være at foretrække fremfor en kvantitativ [Jensen 1991:19]. For det andet ligger problemstillingen op til en dybdegående analyse af udvalgte individers livsverden og deres opfattelser af det psykosociale arbejdsmiljø. En problemstilling med dette sigte vil alt andet lige blive optimalt belyst udfra kvalitative metoder [Kvale 1997].

I undersøgelsen foretager vi kun analyse på situationen, som den ser ud i et øjebliksbillede. Dette betyder, at undersøgelsen metodisk kan beskrives som et øjebliksstudie af ændringer. Metodisk skal individet beskrive sin situation i dag med hjemmebaseret telearbejde relateret til situationen før hjemmebaseret telearbejde. Det vil ikke give mening udfra den teoretiske transaktionelle forståelse at lave en måling med to tidsmæssigt forskudte øjebliksbilleder, idet individet ikke nødvendigvis vil relatere sin nutid (øjebliksbillede 2) til den målte fortid (øjebliksbillede 1). Med andre ord vil individets nuværende opfattelse af fortiden være afgørende for, hvordan nutiden ses af individet.

Endelig skal den grundlæggende undersøgelsesmetodik som nævnt fastlægges. Denne del er mere omfattende end de to ovenstående dele, og derfor bliver der redegjort for valget af undersøgelsesmetodik selvstændigt i nedenstående afsnit.

3.3 Undersøgelsen som et casestudie

Et case-studie kan defineres som en empirisk undersøgelse, der:

"investigates a contemporary phenomenon within its real-life context, especially when the boundaries between phenomenon and context are not clearly evident" [Yin 1994:13].

I afsnit 3.1 fastslog vi, at hjemmebaseret telearbejde er undersøgelsens fænomen, og det psykosociale arbejdsmiljø er perspektivet, som fænomenet anskues igennem. Når der er tale om hjemmebaseret telearbejde som fænomen og det psykosociale arbejdsmiljø som perspektiv herpå, er det passende at anvende casestudiet som undersøgelsesmetodik, da fænomenet vanskeligt lader sig adskille fra konteksten.

Der skelnes normalt mellem to grundlæggende former for casestudier, nemlig et single- og et multipelt casestudie. I undersøgelsen er det multiple casestudie valgt som undersøgelsesmetodik. Forskellen mellem et single- og et multipelt casestudie er ikke substantiel, idet den blot ligger i, at det multiple casestudie indeholder flere (multiple) enheder indenfor flere kontekster [Yin 1994:44f]. Vi har valgt at foretage en række singlecasestudier, fordi vi herved sætter individet i centrum. Denne fremgangsmåde stemmer også overens med, at individet er den mest gyldige størrelse i forhold til transaktionsresultatet og det psykosociale arbejdsmiljø. Hjemmebaseret telearbejde med det psykosociale arbejdsmiljø som perspektiv indfanges dermed mest optimalt gennem singlecasestudier. Samtidig ønsker vi også at indfange og belyse tendenser indenfor fænomenet hjemmebaseret telearbejde. Til trods for at vores definition af hjemmebaseret telearbejde er ret snæver, åbner den op for en varians indenfor definitionen. Dette er også tilsigtet, da vi ønsker at kunne sige noget om en bredere gruppe af ansatte, som har hjemmebaseret telearbejde. Derfor kan vores undersøgelse betragtes som et multipelt casestudie, idet vi har foretaget en række singlecasestudier som forarbejde til en multipel caseanalyse. Vi mener på den baggrund, at vi kan tillade os at konkludere på såvel det psykosociale arbejdsmiljø som perspektiv og hjemmebaseret telearbejde som fænomen, da der både er taget hensyn til perspektivet og fænomenet i valget af undersøgelsesdesign.

Et spørgsmål der kan stilles i forbindelse med valget af et multipelt casestudie er, hvor mange cases der skal udgøre det empiriske grundlag? Vi mener ikke, at der kan opstilles et præcist minimumskriterie for antallet af cases. Dette skyldes den transaktionelle tilgang, hvor individer vil opfatte deres arbejdssituation forskelligt. Derfor vil der principielt ikke være en minimumsgrænse, men vi har vurderet, at ti cases vil være tilstrækkeligt til at dække variansen indenfor vores definition af hjemmebaseret telearbejde. Undersøgelsens tolv cases udgør således et tilstrækkeligt grundlag for at konkludere på undersøgelsen.

3.3.1 Kriterier for caseudvælgelse

Det har været en vanskelig proces at finde frem til de enkelte cases. Hvis man orienterer sig i dagspressen, kan man let få fornemmelsen af, at der er mange danskere, der har hjemmebaseret telearbejde. Problemet er blot, at mange af de ansatte som har muligheden for at benytte sig af hjemmebaseret telearbejde, slet ikke benytter sig af det i et omfang, der kan gå ind under vores definition af hjemmebaseret telearbejde. Dette er blandt andet årsagen til, at vores udvælgelseskriterier for casene har været igennem en større udvikling. Formålet med at anvende de samme kriterier for valg af cases er at styrke komparationsmulighederne mellem casene, og som Yin udtrykker det, så gælder det, at:

"Each case must be carefully selected so that it either a) predicts similar results… or b) produces contrasting results but for predictable reasons…" [Yin 1994:46].

Det vil sige, at der er tale om en replikationslogik, hvor de enkelte cases er valgt udfra de samme kriterier med henblik på senere at kunne kompareres udfra de samme dimensioner.

Som det vil fremgå senere, er der på den ene side stor lighed på tværs af casene, mens casene på den anden side divergerer fra hinanden udfra særligt to kategorier, nemlig stillingskategorien og uddannelseskategorien. Her er der tale om et relativt bredt udsnit af stillinger indenfor kontorområdet og tilsvarende et bredt udsnit af uddannelser, og hvor dette i begyndelsen var vores eneste mulighed, blev det senere til et bevidst valg. Valget af de forskellige stillingskategorier og uddannelseskategorier betød nemlig, at vi havde mulighed for at opnå forståelse for såvel ens vurderinger som forskellige vurderinger fra individerne med henvisning til de forskellige stillinger og uddannelser, som casene har.

En hovedstrategi der ofte anvendes, når der skal udvælges cases indenfor den multiple metodik er, at casene udvælges efter de samme kriterier af hensyn til komparationen mellem casene [Andersen 1997b:104]. Denne hovedstrategi har vi også valgt som grundlag for undersøgelsen. Derfor fastlagde vi to overordnede og relativt skrappe kriterier, som skulle opfyldes, før vi kunne bruge individerne som cases i undersøgelsen.

1. kriterium: Casen skal have hjemmebaseret telearbejde

Med udgangspunkt i Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansattes definition kan vi overordnet definere tele- og hjemmearbejde som arbejde, der udføres på afstand fra den normale arbejdsplads ved hjælp af en PC, en elektronisk kommunikationsforbindelse eller andet materiale, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren. Arbejdet skal desuden have en fast tilbagevendende karakter [Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 1997:8].

I vores undersøgelse er hjemmebaseret telearbejde defineret mere specifikt som en arbejdsorganisering, hvor en medarbejder i minimum 20% og maksimum 60% af arbejdstiden arbejder fra sin bolig via elektronisk opkobling til sin arbejdsplads. Tidsangivelsen giver dog let nogle metodiske problemer.

For det første er der et problem med, at eventuelle ændringer af det psykosociale arbejdsmiljø indtræder gradvist og ikke først, når telearbejderen runder 20% af sin arbejdstid i hjemmet. Dette taler for, at det ikke er rimeligt at fastsætte en præcis grænse. Et mindre problem i denne sammenhæng er, at vi ikke har haft mulighed for at kontrollere præcist, hvor meget tid de udvalgte cases bruger, og der er derfor en risiko for, at nogle faktisk bruger mindre end en dag om ugen. Generelt antager vi, at hvis en medarbejder telearbejder en dag eller mere om ugen, så vil eventuelle ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø være målbare for os. Den nedre grænse på 20% er valgt, fordi det i praktisk svarer til en dag om ugen og dermed er forholdsvis simpelt for folk at afgøre, om de falder ind under grænsen eller ej. Derudover er det også den mest udbredte grænse både i andre undersøgelser samt i ministeriel sammenhæng (se f.eks. [Arbejdsministeriet 2000:1; Forskningsministeriet 1997a:4; Bartel 1999:4]). Den direkte konsekvens af minimumsgrænsen på 20% er, at vi indskrænker det potentielle empiriske felt. Til gengæld har vi gennem den snævre definition kunnet udvælge cases, som alt andet lige, har haft mere markante ændringer, end hvis vi havde anvendt en bredere definition.

For det andet kan det være problematisk at have en grænse for, at den ansatte maksimalt må benytte sig af hjemmebaseret telearbejde i 60% af arbejdstiden. Det kan udelukke enkelte ansatte som måske telearbejder lidt over de tre dage om ugen uden dog at arbejde fuldstændig uafhængigt fra kollegerne. 60% er valgt som maksimumgrænse for at sikre et nogenlunde ens sammenligningsgrundlag. De medarbejdere, der telearbejder i f.eks. 80% af arbejdstiden, står efter vores mening med så store potentielle ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø, at de ikke kan sammenlignes med de medarbejdere, der telearbejder i et mindre omfang. I praksis har det også vist sig, at de lokalaftaler der er indgået indenfor den offentlige sektor maksimalt tillader medarbejderne at telearbejde i 60% af deres arbejdstid. Derudover anbefaler HK også en grænse på 2 - 3 dage om ugen, og i flere af de empiriske undersøgelser er 60% ligeledes den øvre grænse [Forskningsministeriet 1997a:9; Transportrådet 1998:25]. Vi er ikke indenfor den offentlige sektor stødt på medarbejdere, der har telearbejdet i mere end 60%, så betydningen af denne grænse har i praksis været ret begrænset.

Endelig for det tredje regnes begrebet ‘arbejdstiden’ som en almindelig 37 timers arbejdsuge, og eventuelt overarbejde medregnes derfor ikke. I flere af landets kommuner og amter bliver hjemmebaseret telearbejde overvejende brugt til overarbejde, og disse medarbejdere er dermed blevet forbigået med den stramme definition af arbejdstiden. Vi valgte dog undervejs i undersøgelsen at gøre en undtagelse fra denne definition af arbejdstiden ved at tillade, at medarbejdere med en lederstilling kunne indregne en vis del af overarbejdet som den almindelige arbejdstid. Dette blev gjort, fordi vi fornemmede, at der i ledernes arbejdstid i højere grad end hos øvrige medarbejdere ligger en fast pukkel af overarbejde. Vi antager, at lederen opfatter overarbejdet som en del af normale arbejdstid.

2. kriterium: Casen skal være fastansat i en kommunal eller amtslig organisation

Kriteriet om fastansættelse er medtaget, fordi vi ønskede cases, der formelt var forankret over tid i en organisation. Valget af den offentlige sektor er foretaget udfra to argumenter. For det første viste vores gennemgang af avisudklip fra 1996 og frem til 1999, at det overvejende har været offentlige organisationer, der er blevet omtalt i pressen i forbindelse med indførelse af eller forsøg med telearbejde. For det andet udarbejder PLS Consult hvert år en statusrapport over anvendelsen af IT i danske offentlige og private virksomheder. PLS Consults undersøgelse viser, at udbredelsen af telearbejde er væsentligt større indenfor den offentlige sektor end indenfor den private sektor [PLS Consult 1998:43]. Disse to argumenter var væsentlige, fordi vi fra begyndelsen af undersøgelsen havde betydelige problemer med at finde egnede cases. Vi valgte derfor primært kommuner og amter, fordi udbredelsen af hjemmebaseret telearbejde var større her end indenfor den statslige sektor samt indenfor den private sektor. Vi ønskede ikke cases fra både den private og offentlige sektor, da vi ville have de forskellige cases til at være så sammenlignelige som muligt, og derfor med så ens organiseringsformer som muligt. Dette mener vi, at kommunerne og amterne lever op til, da de alle er politisk styrede og opbygget efter de samme principper, selvom størrelsen af organisationerne naturligvis varierer en del, og afdelingsstrukturerne derfor også gør det. Staten har satset på enkelte ‘spydspidsforsøg’ med hjemmebaseret telearbejde (se bl.a. [Arbejdsskadestyrelsen 1997]), hvilket begrænser den generelle udbredelse meget indtil videre.

3.3.2 Processen for caseudvælgelse

Det var en lang arbejdsproces fra beslutningen om at gennemføre interview var taget til vi havde fundet interviewpersonerne. Denne proces beskrives i det følgende for dels at give et nærmere indtryk af det empiriske felt og dels for at redegøre for, hvor stor en del af feltet vi har afdækket. Da der ikke findes brugbare undersøgelser af den konkrete udbredelse af hjemmebaseret telearbejde i Danmark (jf. afsnit 1.4), endte vores søgning efter egnede cases med at blive en ‘minikortlægning’ af den konkrete udbredelse af hjemmebaseret telearbejde amter og kommuner i Danmark. Det er denne proces, der bliver beskrevet i det følgende.

De første søgninger efter egnede cases

Via en række danske undersøgelser (jf. litteraturlisten), internet (primært HK’s hjemmeside [http://www.distancearbejde.dk]) samt presseudklip fra 1996-1999 fandt vi 9 jyske arbejdspladser, der havde ansatte med hjemmebaseret telearbejde. Arbejdspladserne fik hver en e-mail med spørgsmål om udbredelsen og omfanget af hjemmebaseret telearbejde på deres arbejdsplads samt nogle tekniske spørgsmål. Det væsentligste kriterium for, at de ansatte kunne anvendes som cases i undersøgelsen var, at de skulle være kontoransatte med hjemmebaseret telearbejde i minimum 20% af arbejdstiden. Derudover søgte vi også efter større enheder af medarbejdere (f.eks. en afdeling eller større dele heraf), som alle havde hjemmebaseret telearbejde, da vores perspektiv på daværende tidspunkt stadigvæk var organisatorisk og individuel læring. Arbejdspladsernes svar var meget forskellige og ikke alle lige tilfredsstillende, og der var ingen større grupper af medarbejdere med hjemmebaseret telearbejde. Det var også kendetegnende, at de fleste ansatte med hjemmebaseret telearbejde ikke kunne leve op til vores minimumskriterium om at telearbejde i mindst 20% af arbejdstiden.

Resultatet af den første henvendelsesrunde var ret nedslående. Der var arbejdspladser med enkelte medarbejdere der levede op til vores kriterier, men ikke hele afdelinger. Vi overvejede derfor, om vi skulle justere kravene til omfanget af hjemmebaseret telearbejde, men som det fremgik tidligere (jf. afsnit 3.3) var det dog væsentligt for undersøgelsen, at casene levede op til dette kriterium. Vi fastholdt desuden kravet om, at casene skulle komme fra den samme afdeling, og vores eneste mulighed var derfor at udvide søgningen efter egnede cases.

Vi udsendte derfor yderligere 29 e-mails til private og offentlige arbejdspladser med de samme uddybende spørgsmål, som vi tidligere havde udsendt. Vores undersøgelsesfelt blev i denne omgang udvidet til hele landet og til alle virksomheder, som havde været nævnt i dagspressen samt diverse faglige blade siden 1996. Med så omfattende et felt var vi sikre på, at vi ville finde så mange potentielle cases, at vi blev nødt til at vælge nogle fra. Kriterierne var uændrede i forhold til den første udsendelse, og resultatet blev desværre også lige så nedslående. De fleste blev igen sorteret fra pga. vores tidskriterium, men der var igen enkelte ansatte, der telearbejdede i så stort et omfang, at de kunne bruges som cases.

Status var således, at vi havde fundet 9 organisationer med enkelte potentielle cases. Det var ikke lykkedes for os at finde en større enhed af ansatte, der alle havde telearbejde. Da dette ikke var muligt, blev vi nødt til at ændre perspektivet i undersøgelsen, således at fokus ikke længere var på individuel og organisatorisk læring men i stedet på det psykosociale arbejdsmiljø. Vores vinkel blev derfor mere individuel, og vi kunne således alligevel bruge de potentielle cases, som levede op til tidskriteriet, men som var blevet droppet, fordi de ikke indgik i en større enhed af telearbejdere.

Der var dog en meget stor forskel på organisationerne, og på dette tidspunkt besluttede vi at fastlægge nogle klare kriterier for de potentielle arbejdspladser, således vi kunne være sikre på, at de kunne bruges i komparationsøjemed. Først og fremmest søgte vi at undgå virksomheder, der kunne karakteriseres som høj-innovative. Årsagen hertil var, at vi ville belyse hjemmebaseret telearbejde i en kontekst, hvor hjemmebaseret telearbejde i sig selv kunne betyde de største forandringer og omvæltninger for personalet, hvilket vi antog ikke ville være tilfældet indenfor høj-innovative virksomheder. Dette kriterium forårsagede, at vi på forhånd satte fokus på offentlige myndigheds- og serviceproducerende organisationer, hvilket resulterede i, at vi afskar ca. halvdelen af de potentielle cases. Indenfor den offentlige sektor valgte vi amter og kommuner. Vi så således bort fra staten, idet der ikke var noget, der tydede på, at staten var ret langt fremme i forbindelse med indførelse af hjemmebaseret telearbejde.

Med de ændrede kriterier stod vi tilbage med 8 cases, der opfyldte vores kriterier. Vi havde besluttet os for, at 10 cases ville være tilstrækkelig. Vi ville dog gerne interviewe flere personer, således vores undersøgelse ikke blev forsinket, hvis der var en eller flere, der meldte fra eller alligevel ikke levede op til kriterierne. Vi fortsatte derfor vores søgen efter cases.

De endelige cases i undersøgelsen

Via Statens Informations officielle webside [www.danmark.dk] fandt vi e-mailadresserne på alle de kommuner og amter i Danmark, der havde e-mail, hvilket i foråret 1999 var 186. Vi havde haft kontakt til enkelte af disse organisationer på daværende tidspunkt, men resten fik en e-mail med spørgsmål om udbredelsen af hjemmebaseret telearbejde i deres kommune eller amt. Målet var, at vi i alt skulle finde minimum 10 personer, der ville deltage i undersøgelsen. Vores hidtidige kontakt havde været uforpligtende for de berørte kommuner og amter, og der var derfor ingen, der havde givet tilsagn om at ville deltage i vores undersøgelse. Vi samlede svarene fra de to foregående runder med svarene fra denne sidste runde, da alle således havde haft lige muligheder for at fungere som cases.

I alt 112 kommuner og amter besvarede vores spørgsmål, hvilket giver en svarprocent på 60. Heraf havde 60 (54%) indført telearbejde i et eller andet omfang. Desværre viste det sig, at de fleste havde svært ved at leve op til kriteriet om at have telearbejde i mindst 20% af arbejdstiden. Faktisk var det kun 11 af de i alt 60 kommuner og amter med telearbejde, der havde en eller flere ansatte, der levede op til dette kriterium. 4 af disse arbejdspladser havde ansatte, der alle levede op til vores fastlagte kriterier, men som alligevel ikke deltog i vores undersøgelse. Årsagerne varierede fra, at deres geografiske placering besværliggjorde gennemførelsen af interview til, at deres svar indkom for sent i forhold til gennemførelsen af undersøgelsen. Endelig var der en enkelt arbejdsplads, som skønnede, at deres 2 medarbejdere ikke havde tid til at deltage i undersøgelsen. De resterende 7 arbejdspladser havde tilsammen 12 medarbejdere, der levede op til vores kriterier. Medarbejderne blev herefter kontaktet personligt per e-mail med et uddybende spørgsmål, om de telearbejdede i mindst 20% af arbejdstiden samt med en beskrivelse af undersøgelsens fokus og den mulige rolle, de kunne få i vores undersøgelse. Samtidig blev de anmodet om at give besked tilbage per e-mail, hvis de ønskede at deltage i undersøgelsen. Alle ønskede at deltage og for at sikre os, at der var enighed om, hvad det var de skulle medvirke til, udfærdigede vi en samarbejdsaftale. De fleste arbejdspladser ønskede at indgå en samarbejdsaftale, der forpligtede den ansatte til at deltage samt lovede dem anonymitet. Med indgåelsen af samarbejdsaftalen eller deres skriftlige erklæring om at ville deltage, endte alle vores 12 potentielle cases som egentlige cases i undersøgelsen. Der var dog et problem af metodisk karakter med 3 af de udvalgte cases i form af, at de havde benyttet sig af en mulighed for at arbejde hjemme, før de fik en ‘rigtig’ hjemmearbejdsplads. Dette forhold kunne gøre det vanskeligt for os at opretholde en skarp før-efter-distinktion i forhold til hjemmebaseret telearbejde, da de i forvejen havde kendskab til situationen med hjemmearbejde blot under en anden form. Men vi vurderede, at ændringerne for deres vedkommende mellem det tidligere ‘hjemmearbejde’ og det nuværende hjemmearbejde ved en ‘rigtig’ hjemmearbejdsplads trods alt er af et sådant omfang, at de er relevante i undersøgelsen.

Jf. afsnit 1.4 findes der ikke statistisk materiale, der præcist klarlægger hvor stor udbredelsen af hjemmebaseret telearbejde er i Danmark. Derfor betragtede vi det som relevant at lave vores egen minikortlægning, og resultaterne fra denne er samlet i et appendiks. På baggrund af denne minikortlægning er det vores vurdering, at de cases, der har medvirket i denne undersøgelse, udgør en stor del af den samlede masse af folk i Danmark, der lever op til de opstillede casekriterier.

Problemer ved caseudvælgelse

I forbindelse med caseudvælgelsen er der et par væsentlige problemer. For det første henvender vi os til arbejdspladser med medarbejdere, der allerede har hjemmebaseret telearbejde. Da medarbejderne p.t. benytter sig af hjemmebaseret telearbejde, er sandsynligheden for at de er meget utilfredse med deres nuværende arbejdssituation ikke stor, da de i så fald nok ville have stoppet med at telearbejde. Vi har prøvet at undgå problemet ved at acceptere, at 3 af de 12 cases ikke længere har hjemmebaseret telearbejde, og således fortæller de om deres tidligere erfaringer med hjemmebaseret telearbejde. For det andet var det enkelte steder ikke os selv, der udvalgte de enkelte cases på arbejdspladsen. Via vores minikortlægning fandt vi selv arbejdspladserne, og lod vores kontaktperson finde de enkelte cases. Hvis kontaktpersonen for eksempel var en leder, ville det måske have været oplagt for lederen at give et positivt indtryk af arbejdspladsen ved at henvende sig til de medarbejdere, der er positive overfor hjemmebaseret telearbejde. En mulighed for at modvirke dette ville have været, hvis vi havde fundet en samlet afdeling med medarbejdere, der alle havde hjemmebaseret telearbejde, og for nyligt havde fået muligheden for det. Dette var som førnævnt ikke muligt. Problemet var kun aktuelt på to arbejdspladser, hvor vi ikke interviewede alle de ansatte der levede op til vores kriterier.

De ovenstående to problemer kan have betydning for undersøgelsens konklusioner, da de kan forvrænge resultaterne, uden at vi har haft kontrol over eller indblik i forvrængningen. Det kan med andre ord betegnes som en bias, der eksisterer i forbindelse med undersøgelsen. Problematikken opstår automatisk, da der ikke er tale om en eksperimentel undersøgelse, hvilket betyder at tilfældigheder kan øve indflydelse. Vi kan derfor ikke sige, hvor meget det betyder for konklusionen, at de udvalgte cases frivilligt har valgt at telearbejde. Ligeledes kan vi heller ikke med sikkerhed sige, hvilken betydning det har, at de udvalgte cases udgør en minoritet i de organisationer eller afdelinger, hvor de arbejder.

3.4 Den teoretiske ramme

Undersøgelsens teoretiske ramme er af central betydning for undersøgelsens resultater og værdien af disse resultater. Med værdien menes, hvilken validitet undersøgelsen kan tilskrives. Der kan overordnet foretages en todeling af validiteten i intern og ekstern validitet. Den interne validitet vedrører det teoretiske plan, mens den eksterne validitet vedrører det empiriske plan [Olsen 1995:30f]. Den interne validitet er således spørgsmålet om, hvorvidt de teoretiske begreber er dækkende i forhold til hinanden og samtidigt ikke er inkonsistente. Den eksterne validitet drejer sig om, hvorvidt operationaliseringen af det teoretiske apparat er adækvat, således at de indsamlede data er i overensstemmelse med både det teoretiske og det empiriske plan. I de nedenstående afsnit vil vi fremhæve, hvilke problemer af teoretisk karakter, som undersøgelsen er stødt på, og hvordan vi søger at løse dem eller mindske dem. Den analytiske anvendelse af den teoretiske ramme bliver ikke præsenteret her, men i afsnit 3.5 om operationalisering og afsnit 3.6 om undersøgelsens analysedel.

Ved valget af undersøgelsens teoretiske ramme, er der sket et fravalg af andre potentielle teoretiske rammer. I afsnit 1.1 antog vi, at der er tre niveauer, som hjemmebaseret telearbejde kan anskues fra, hvilket er individniveauet, det organisatoriske niveau og endeligt det samfundsmæssige niveau. Den teoretiske ramme, som vi har valgt, befinder sig imellem individniveauet og det organisatoriske niveau, og vi belyser således ikke hjemmebaseret telearbejde udelukkende fra et niveau. Vi har for eksempel valgt ikke at anskue hjemmebaseret telearbejde udelukkende på individniveau, men udfra individets vurderinger af sine omgivelser. En mere individorienteret tilgang kunne være valgt ved hjælp af en psykologisk tilgang, hvor det centrale omdrejningspunkt ville have været individernes behov og specielt hvorfor individer opfatter omgivelserne som de gør i forhold til disse behov. Med vores teoretiske ramme antager vi blot, at individer har behov i relation til en arbejdssituation. Ligeledes har vi fravalgt udelukkende at anskue hjemmebaseret telearbejde udfra et organisatorisk eller samfundsmæssigt niveau, hvilket vi kunne have gjort gennem en institutionel tilgang. Ved anvendelsen af et institutionelt perspektiv kunne omdrejningspunktet for undersøgelsen være et spørgsmål, om hjemmebaseret telearbejde som et nyt fænomen ville gøre en forskel på de i forvejen eksisterende institutioner. Ligeledes vil det også være et spørgsmål, om hjemmebaseret telearbejde blive formet og defineret efter de eksisterende institutioner. Der vil derfor være fokus på, hvordan hjemmebaseret telearbejde som fænomen opstår og interagerer med institutioner i organisationen eller samfundet.

3.4.1 Rammens interne validitet

To forhold er væsentlige for den interne validitet. For det første skal teorien være konsistent og sammenhængende uden indre modsigelser i teoriens logik. For det andet er vores anvendelse af teorien af betydning.

Denne undersøgelses teoretiske ramme udgøres af to elementer; nemlig Agervolds transaktionsmodel for det psykosociale arbejdsmiljø og Herzbergs tofaktorteori. Disse forskellige elementer betyder, at det kan være relevant at indkredse teoribegrebet, og her har vi valgt at støtte os til følgende forståelse:

"Med teori… forstås et sæt af logisk sammenhængende begreber og generelle påstande der tager sigte på at forklare bestemte fænomener" [Bakka 1998:318].

På baggrund af denne forståelse må Herzbergs tofaktorteori betegnes som en teori, der indeholder antagelser om individets behov. Den logiske sammenhæng er således, at de faktorer der har betydning i en arbejdsmæssig kontekst står i forhold til de behov, som individet har. Ligeledes står kategoriseringen af faktorerne i motivations- og hygiejnefaktorer i forhold til antagelserne om individets behov.

Anderledes forholder det sig med modelbegrebet, der kan betragtes som et begrebsapparat, hvor relationerne mellem begreberne er klart angivet [Andersen 1997a:111]. En model skal på samme måde som en teori betragtes som et forenklet system af et udsnit af virkeligheden, og begrebet er knyttet op på en analytisk tankegang [Andersen 1997a:111]. En særlig form for model, hvor sammenhængen mellem begreberne eksisterer, men hvor sammenhængen er mere løst antydet kan betegnes en begrebsramme [Andersen 1997a:113]. Transaktionsmodellen for det psykosociale arbejdsmiljø må i forhold til ovenstående afklaring af teori-, model- og begrebsrammebegrebet betragtes som en begrebsramme. Transaktionsmodellen kan dog betragtes som en model i den forstand, at den er en forenklet system (tre interagerende elementer: arbejdsmiljøbetingelser, individ og transaktionsresultat), der beskriver et udsnit af virkeligheden (individets psykosociale arbejdsmiljø). Problemet med at betragte transaktionsmodellen som en model i metodisk forstand er, at den ikke klart redegør for relationerne mellem elementerne og subelementerne i modellen. Derfor vælger vi at betragte Agervolds transaktionsmodel for det psykosociale arbejdsmiljø som en begrebsramme snarere end en model.

3.4.1.1 Teorikritik

Agervolds transaktionsmodel og Herzbergs tofaktorteori har forskellig tidsmæssig historisk oprindelse, hvilket afspejles i kritikken af dem. Hvor Herzbergs tofaktorteori efterhånden har en række år bag sig (første gang publiceret i 1959, [Herzberg 1959]), og således også er blevet kritiseret fra flere sider, så er Agervolds transaktionsmodel i den valgte udformning af relativ ny dato [Agervold 1998a]. Det betyder, at kritikken af transaktionsmodellen foretages som logiske slutninger fra vores side, hvorimod kritikken af tofaktorteorien bygger på tidligere foretagne undersøgelser.

Et kritisk aspekt ved transaktionsmodellen er, at den ikke er direkte normativt forklarende for det psykosociale arbejdsmiljø. Indirekte kan vi tolke normative aspekter, idet de psykosociale faktorer er tre dimensioner, der er benævnt med deres ‘positive’ udfald. De tre dimensioner kan betragtes som kontinuumer mellem to yderpunkter. De positive yderpunkter betegnes som; autonomi, integration og kooperation. Vi mener, at de tilsvarende tre negative yderpunkter kan betegnes udfra tre af fremmedgørelsesdimensionerne; magtesløshed, meningsløshed og isolation [Graversen i Petersen, 1984:260]. Disse modsvarer fraværet af autonomi, integration og kooperation.

Et andet problem ligger i, at Agervold ikke opstiller kriterier for, hvordan de psykosociale faktorer skal tolkes, hvilket vanskeliggør en analyse indenfor rammerne af transaktionsmodellen. Analysen bliver i væsentligt omfang udsat for bias fra forskerens side, idet analysen af empirien i høj grad sker på forskerens præmisser. Vi betragter dog dette som et generelt problem ved anvendelsen af begrebsrammer fremfor solide teorier, hvor relationerne mellem begreberne er klarere.

Herzbergs teori udmærker sig først og fremmest ved at være enkel og operationel, og som sådan har den også opnået en vis gennemslagskraft, på trods af at senere forskning har vist, at dikotomien mellem de to faktorer; hygiejnefaktorer og motivationsfaktorer kan være problematisk [Bakka 1998:174; Graversen 1976:191; Graversen i Petersen 1983:256]. Eksempelvis placerer Herzberg som bekendt de interpersonelle relationer som en hygiejnefaktor, hvorimod bl.a. Graversen empirisk identificerer denne faktor som værende en motivationsfaktor [Graversen 1976:190ff]. Problemet omkring de interpersonelle relationers placering i modellen kan også tilskrives de forskellige kontekster som Herzberg (en amerikansk kontekst) og Graversen (en skandinavisk kontekst) har arbejdet i.

Et andet problem ved Herzbergs teori er selve metoden, som Herzberg anvendte for at nå frem til sine resultater og dermed sin teori. Det metodiske grundlag for Herzbergs teori bygger på en særlig interviewteknik, hvori han bad interviewrespondenterne fortælle om hhv. deres bedste og dårligste oplevelser i forbindelse med deres arbejde. En sådan metodik kan være problematisk, for mennesker har tilsyneladende en tilbøjelighed til selv at tage æren for, hvad der går godt, og skyde skylden over på andre for, hvad der går dårligt [Maaløe 1996:37f]. Det betyder, at det er en form for psykologisk selvhævdelse, som Herzberg gennem anvendelsen af denne metode måler, snarere end hvad der faktisk kan virke motiverende for folk i arbejdet [Maaløe 1996:38].

Men på trods af nogle problematiske aspekter ved tofaktorteorien står den alligevel som en grundlæggende solid teori, der har opnået anerkendelse blandt et bredt publikum [Maaløe 1996:40].

3.4.1.2 Koblinger mellem begrebsramme og teori

Udgangspunktet for den teoretiske ramme udgøres som tidligere nævnt af transaktionsmodellen for det psykosociale arbejdsmiljø, og Herzbergs tofaktorteoris relation til transaktionsmodellen er således væsentlig for den interne validitet. Et grundlæggende problem ved at relatere transaktionsmodellen til Herzberg tofaktorteori er, at transaktionsmodellen kan betragtes som en begrebsramme, der beskriver det psykosociale arbejdsmiljø, mens tofaktorteorien er en teori, der kan forklare, hvordan individer kan motiveres i arbejdssituationen. Gennem koblingen mellem begrebsramme og teori kan det påstås, at vi konstruerer en model. Modelkonstruktionen sker gennem tilføjelsen af en forklarende dimension til transaktionsmodellen, hvor relationen mellem begreberne klart angives. Udfra denne tankegang er der tale om en model i den forstand, der blev redegjort for i afsnit 3.4. Men metodisk har vi ikke arbejdet udfra en modeltankegang. Begrundelsen herfor er, at vi ikke har konstrueret en sådan model som grundlag for dataindsamlingen, men alene anvendt transaktionsmodellen for det psykosociale arbejdsmiljø som grundlag for dataindsamlingen.

Dette leder over til et andet problem ved den interne validitet i forhold til teorikoblingen i undersøgelsen. Problemet består i, at tofaktorteorien anvendes til analyse på data, der er indsamlet på grundlag af transaktionsmodellen. Dermed er der ikke en umiddelbar sammenhæng mellem en del af den teoretiske baggrund (tofaktorteorien) og empirien. Problemet søges løst gennem en eksplicit kobling mellem transaktionsresultatet i transaktionsmodellen og tofaktorteorien, hvilket foretages i afsnit 2.4. Gennem koblingen sikrer vi, at vi på trods af at data indsamles udfra transaktionsmodellens begreber, også kan analysere data på baggrund af tofaktorteorien.

Endvidere kan vi fremhæve et tredje problematisk aspekt i teorianvendelsen. Tofaktorteorien opererer med en hovedpræmis i form af, at der findes nogle grundlæggende behov, som alle individer har. Vi analyserer og problematiserer ikke denne hovedpræmis i undersøgelsen, og således kan vi heller ikke vurdere, hvorvidt denne hovedpræmis om individers grundlæggende behov faktisk også er gældende for de individer, vi undersøger. Vi må derfor acceptere teoriens hovedpræmis og betragtes undersøgelsens konklusion på baggrund heraf.

I forlængelse heraf er det også værd at være opmærksom på divergensen mellem tofaktorteoriens universelle perspektiv (grundlæggende behov hos alle individer) og transaktionsmodellens individuelle perspektiv (transaktionsbegrebet/resultatet er subjektivt opfattet og individuelt). Således kan tofaktorteorien efter vores opfattelse rummes i transaktionsmodellen i den forstand, at tofaktorteorien kan medvirke til en analytisk generalisering af transaktionsresultaterne, som vi gennem analysen kommer frem til.

3.4.2 Forholdet mellem teori og empiri

Denne del omhandler undersøgelsens eksterne validitet og er et udtryk for, om operationaliseringen af det teoretiske apparat er adækvat, således at de indsamlede data er i overensstemmelse med det teoretiske niveau [Olsen 1995:30f]. Ofte udtrykkes denne form for validitet som definitionsvaliditet, hvilket dækker over, hvorvidt der er overensstemmelse mellem de teoretiske definerede begreber og de operationelt definerede begreber [Andersen 1997a:110]. I dette afsnit vil vi fremhæve tre centrale problemer i forbindelse med den eksterne validitet i denne undersøgelse, mens selve begrebsoperationaliseringen foretages i afsnit 3.5.

Det første problem drejer sig om forholdet mellem selve transaktionsbegrebet, og den skabte empiri. Grundlæggende er der tale om, at transaktionsbegrebet dækker over processer, der ikke er afgrænset i tid. Heroverfor står empirien, som vi indfanger gennem interview, og således har karakter af ’øjebliksbilleder’ af individernes opfattelser. Dette er en grundlæggende forskel mellem den teoretiske forståelse som undersøgelsen opererer udfra og de ressourcer og muligheder, som vi har haft til rådighed i forbindelse med empiriskabelsen.

En anden problematik er empiriskabelsen i relation til arbejdsmiljøbetingelserne i transaktionsmodellen. I undersøgelsen behandler vi arbejdsmiljøbetingelserne subjektivt i den forstand, at vi tager personernes opfattelser som det eneste udtryk for ændringer i arbejdsmiljøbetingelserne. Dette sker på trods af, at modellen forudsætter, at arbejdsmiljøbetingelserne kan beskrives udfra objektive parametre. Konsekvensen er naturligvis, at det ikke er muligt at kontrollere personens opfattelser udfra objektive parametre, der ligger udenfor personens livsverden. Men her kan valget af fremgangsmåde også begrundes med, at det er individernes opfattelser og deres vurderinger, der er i fokus.

Endeligt er der et tredje væsentligt problem, idet vi anvender transaktionsmodellen som undersøgelsesperspektiv på hjemmebaseret telearbejde. Problemet opstår, idet vi undersøger ændringer i forbindelse med indførelsen af hjemmebaseret telearbejde og deres betydning for det psykosociale arbejdsmiljø. Vi tager dermed ikke empirisk udgangspunkt i det psykosociale arbejdsmiljø. Problemet er, at vi ikke indfanger aspekter af casenes arbejdsliv, der udelukkende relaterer til arbejdet på arbejdspladsen. Et hypotetisk eksempel kan være konflikter med kollegerne i form af mobning på arbejdspladsen. Dette ville uden tvivl være af stor betydning for den ansattes oplevelse af kooperation og vedkommendes psykosociale arbejdsmiljø. Ved at fokusere på ændringer i forbindelse med indførelsen af hjemmebaseret telearbejde kan vi hypotetisk komme frem til en konklusion, der for den enkelte ansatte er uvæsentlig i forhold til de problemer, der ligger udenfor for vores tilgang. Løsningen på problemet ville være at tage udgangspunkt i selve det psykosociale arbejdsmiljø i stedet for at tage udgangspunkt i ændringer af det psykosociale arbejdsmiljø. Men dette vil automatisk afføde problemet med at vurdere og afgøre, hvilken betydning hjemmebaseret telearbejde har haft for det psykosociale arbejdsmiljø i forhold til medarbejderens ’hele’ arbejdsmiljø.

De to første af de ovennævnte problemer relaterer sig til vores ressourcer i arbejdsprocessen, og således betragter vi problemerne som eksterne begrænsninger på selve undersøgelsen. Det sidste problem er en uundgåelig konsekvens af, at hjemmebaseret telearbejde er fænomenet og det psykosociale arbejdsmiljø er perspektivet. Mulighederne for at eliminere de tre problemer er derfor efter vores mening begrænsede, og i forbindelse med konklusionen skal problemerne holdes for øje som begrænsninger i undersøgelsen.

3.4.3 Problemer i anvendelsen af tofaktorteorien

Vi har i tidligere i afsnit 3.4 redegjort for, at transaktionsmodellen kan rumme tofaktorteorien. På den måde som vi har valgt at bruge transaktionsmodellen og tofaktorteorien er det vigtigt, hvorledes de overlapper hinanden på de udvalgte variabler, som vi har koblet. Overordnet kan de 8 af de 10 motivations- og hygiejnefaktorer, som Herzberg opererer med relateres til de meningsbærende variabler under de psykosociale faktorer. De to af Herzbergs faktorer, der ikke umiddelbart kan relateres til de psykosociale faktorer, er lønfaktoren og arbejdsforholdsfaktoren. Disse er begge hygiejnefaktorer. I forhold til transaktionsmodellen kan lønfaktoren og arbejdsforholdsfaktoren derimod betragtes indenfor arbejdsmiljøbetingelserne, hvor der er tale om eksterne forhold i relation til individet. Det er logisk, at det er hygiejnefaktorer, der ‘falder udenfor’ transaktionsmodellen, da disse som udgangspunkt relaterer sig til forhold udenfor individet. Denne logik berettiger også implicit valget af Herzbergs tofaktorteori. Arbejdsforholdsfaktoren kan desuden relateres til det fysiske arbejdsmiljø som vi har afgrænset os fra. Derfor mener vi ikke, at det er et væsentligt problem, at disse to faktorer falder udenfor variablerne under transaktionsresultatet.

Der kan være flere forskellige problemer, når variablerne og faktorerne relateres til hinanden. Der er for det første spørgsmålet om, hvorvidt en variabel dækker over mere, det samme eller mindre end den relaterede faktor. Der er her risiko for upræcise relationer mellem variablen under en psykosocial faktor og en hygiejne- eller motivationsfaktor, idet variablen under den psykosociale faktor for eksempel dækker over mere end hygiejne- eller motivationsfaktoren. For det andet er der et afledt problem af ovenstående. Problemet er, at der under én af variablerne under de psykosociale faktorer kan være to hygiejne- eller motivationsfaktorer. Det er ikke et væsentligt problem, når der er tale om henholdsvis to hygiejne- eller motivationsfaktorer, da det som udgangspunkt kun er faktorens karakter (en hygiejne- eller en motivationsfaktor), der skal fastlægges. Derimod er det et problem, når der kan bestemmes både en hygiejne- og en motivationsfaktor i relation til den pågældende variabel indenfor de psykosociale faktorer. Hvis det er tilfældet, kan vi ikke udtale os entydigt på baggrund af tofaktorteorien om den pågældende variabel. Et tredje problem i forbindelse med sammenkoblingen er, at én hygiejne- eller motivationsfaktor kan relateres til to variabler under de psykosociale faktorer. Derved overlapper nogle af hygiejne- eller motivationsfaktorerne flere af de meningsbærende variabler. Dette er ikke et væsentligt problem i forhold til anvendelsen af tofaktorteorien, da det som førnævnt er karakteren af faktoren, der er i fokus.

I forhold til ovenstående problemer er det kun problemet med, at hygiejne- eller motivationsfaktorerne ikke er dækkende for den meningsbærende variabel, der kan få alvorlige følger. Her må løsningen være, at der under analysen foretages en vurdering af om de tolkede betydninger af ændringer i arbejdsmiljøbetingelserne også er dækket af den tilhørende hygiejne- eller motivationsfaktor. Hvis ikke dette er tilfældet, vil det pågældende fællestræk eller afvigelse ikke kunne vurderes på baggrund af Herzbergs tofaktorteori.

3.5 Operationalisering af den teoretiske ramme

Formålet med denne operationalisering er først at skabe begreber, der kan anvendes som værktøj til dataindsamlingen og derefter at benytte disse værktøjer til gennemførelsen af singlecaseanalyserne. Operationaliseringen har dannet baggrund for oprettelsen af interviewguiden, hvilket er årsagen til den høje detaljeringsgrad i operationaliseringen.

Transaktionsmodellen for det psykosociale arbejdsmiljø udgør den teoretiske begrebsramme for undersøgelsen, og dermed er det også denne models begrebsapparat, som skal operationaliseres. Modellen består af tre elementer; individ, arbejdsmiljøbetingelser og transaktionsresultat, og det er indenfor disse elementer operationaliseringen vil blive foretaget. Elementerne vil blive operationaliseret i den nævnte rækkefølge.

3.5.1 Individet

Vi har valgt at se individet som en unik enhed, der skal undersøges og beskrives udfra en række objektive variabler. Valget af objektive variabler som beskrivelsesgrundlag er foretaget udfra et ønske om at opnå sammenlignelighed mellem individerne, således at de kan beskrives udfra samme dimensioner. En beskrivelse af individet på baggrund af objektive variabler er ligeledes anvendt i de fleste empiriske undersøgelser af det psykosociale arbejdsmiljø, hvilket i et vist omfang kan tilskrives vanskelighederne ved at operationalisere forskellige personlighedsteorier [Agervold 1998a:163f].

De objektive variabler, der udgør operationaliseringen af individet er:

• Køn; beskriver individets biologiske køn. Variablen kan have betydning for hjemmebaseret telearbejde udfra en familiemæssig betragtning, hvor det kan antages, at kvinder og mænd har forskellige incitamenter til og argumenter for at have en hjemmearbejdsplads.
• Uddannelse; beskriver de formelle kvalifikationer, som individet har tilegnet sig [Nielsen 1994:57]. Uddannelsesvariablen beskriver i denne undersøgelse kun individets grundlæggende erhvervsmæssige uddannelse uden at medtage erhvervsrelevante kurser, som siden er gennemført. Den grundlæggende erhvervsmæssige uddannelse kan f.eks. være cand. scient. pol. og endvidere kan vedkommende have gennemført 3 forskellige erhversrelevante kurser. Uddannelsesvariablen tillægges i dette tilfælde ‘værdien’ cand. scient. pol. Variablen kan have betydning for hjemmebaseret telearbejde, idet det må antages at forskellige typer af uddannelser har betydning for dels måden, hvorpå individet arbejder og dels hvilke typer af arbejdsopgaver, som individet har.
• Arbejdsmæssig stilling; beskriver individets formelle stilling i organisationen. Hermed menes den betegnelse for stillingen, som individet udtrykker. Stillingsvariablen kan eksempelvis dække over kommunaldirektør eller fuldmægtig. Denne variabel kan have betydning for anvendelsen af hjemmebaseret telearbejde udfra en betragtning om, at stillingen ofte vil afspejle typen af arbejdsopgaver.
• Anciennitet; beskriver i hvor lang tid individet har været ansat i samme organisation. Variablen kan have betydning for hjemmebaseret telearbejde, idet det må antages at den ansatte skal have et vist kendskab til organisationen, dens medarbejderstab og kultur for at opnå størst muligt udbytte af hjemmebaseret telearbejde.

Vi har udvalgt disse variabler, og relateret dem til det psykosociale arbejdsmiljø og hjemmebaseret telearbejde. Variablerne kan betegnes som beskrivende variabler. De vil medvirke til at vurdere resultaterne fra den multiple caseanalyse. Variablerne vil ikke blive brugt enkeltvist til at rangordne casene, idet karakteren af de værdier som variablerne kan antage ikke underbygger en rangordning.

3.5.2 Arbejdsmiljøbetingelserne

Arbejdsmiljøbetingelserne kan opdeles i to hovedfaktorer: Teknologifaktoren og organisationsfaktoren, og disse to hovedfaktorer udgør rammerne for operationaliseringen af arbejdsmiljøbetingelserne.

Når arbejdsmiljøbetingelserne operationaliseres resulterer det i nogle variabler, der kan antage forskellige former. I interviewguiden bliver disse variabler til samtaleemner, der skal afdække om casene har oplevet ændringer af disse i forbindelse med indførelsen af hjemmebaseret telearbejde. Det er ændringerne, der er i fokus. Selve variablernes former anvendes til at beskrive ændringerne, og således får de status af at være beskrivende variabler.

Variablerne under arbejdsmiljøbetingelserne rangordnes ikke. Dette skyldes, at variablerne ikke kan tilskrives en objektivitet, der gør dem umiddelbart sammenlignelige. Der er nemlig udelukkende tale om individernes subjektive opfattelse, som er afgørende for variablernes form.

3.5.2.1 Teknologifaktoren

I undersøgelsen har vi udvalgt følgende variabler, der kan beskrive teknologifaktoren:

• Hardware på arbejdspladsen og hjemmearbejdspladsen; variablen skal redegøre for en eventuel ændring mellem arbejdspladsen og hjemmearbejdspladsen, når der tales om anvendelsen af tekniske hjælpemidler. Eksempler på hardware er: Computer, telefon, fax og kopimaskine.

• Software på arbejdspladsen og hjemmearbejdspladsen; denne variabel skal redegøre for en eventuel ændring mellem arbejdspladsen og hjemmearbejdspladsen, når der tales om anvendelsen af software til løsningen af arbejdsopgaver. Eksempler på software er: computerprogrammerne Microsoft Word, Lotus Notes eller Geografisk Informationssystem (GIS).

I forhold til de ovenstående to variabler adskiller de næste tre variabler sig i form af et implicit ændringsperspektiv. Det betyder, at de følgende tre variabler relaterer sig direkte til hjemmebaseret telearbejde, og der er således tale om nye helt elementer for den ansatte. Disse elementer er integreret i arbejdssituationen som en følge af indførelsen af hjemmebaseret telearbejde, og de er beskrivende for kommunikationen mellem hjemmearbejdspladsen og arbejdspladsen.

• Telefonomstilling mellem arbejdspladsen og hjemmearbejdspladsen;

• Automatisk omstilling af telefonen fra arbejdspladsen til hjemmearbejdspladsen.

• Opkoblingsformen mellem hjemmearbejdspladsen og arbejdspladsen; denne variabel henviser til opkoblingshastigheden ved opgaveløsning via arbejdspladsens server. De mest almindelige opkoblingsformer er: ISDN-forbindelse og almindelig telefonlinje.
• Muligheder for informationsadgang fra hjemmearbejdspladsen i forhold til arbejdspladsen; variablen kan antage to former:

• Informationer i digital form: Alle informationer som der er elektronisk adgang til. Det vil sige elektroniske postsystemer, Internet, intranet, elektronisk kalender og elektroniske databaser.
• Informationer i fysisk form: Alle informationer som eksisterer i papirformat.

3.5.2.2 Organisationsfaktoren

Organisationsfaktoren beskriver vi udfra fire dimensioner; selvbestemmelse, støtte og respons, samarbejde og kvalifikationskrav. Disse dimensioner operationaliseres nedenfor i en række variabler.

Selvbestemmelsen

Den ansattes selvbestemmelse operationaliseres i følgende variabler:

• Arbejdstidspunkt; om den ansatte selv bestemmer hvornår arbejdet påbegyndes og afsluttes i løbet af en dag, og endvidere omfanget af selvvalgte pauser.

Den ovenstående variabel har et eksplicit ændringsperspektiv mellem situationen før hjemmebaseret telearbejde og situationen efter hjemmebaseret telearbejde. De to følgende variabler indeholder derimod et implicit ændringsperspektiv, idet de knytter sig direkte til situationen med hjemmebaseret telearbejde, således at de ikke kan forstås udenfor denne kontekst.

• Arbejdssted; om den ansatte selv bestemmer over og vælger, hvornår arbejdet må udføres fra hjemmearbejdspladsen.
• Arbejdsopgaver; om den ansatte selv bestemmer over og vælger, hvilke arbejdsopgaver, der må udføres fra hjemmearbejdspladsen.

Den ansattes selvbestemmelse kan betragtes som et generelt udtryk for fleksibiliteten i den ansattes arbejdssituation.

Støtte og respons

Støtte og respons fra ledelsen operationaliseres i følgende variabler:

• Vejledning; om ledelsens information til den ansatte, og denne variabel er beskrivende for ledelsens forventninger til den ansatte i arbejdssituationen.
• Tilbagemelding; om ledelsens måde at følge op på den ansattes arbejdsudførelse og resultater. Denne opfølgning kan tage form af 1) en evaluering, 2) en uformel diskussion eller samtale mellem de involverede parter eller 3) ingen opfølgning.

Fagligt samarbejde

Det faglige samarbejde operationaliseres i følgende variabler:

• Den ansattes faglige kontaktflader i forbindelse med løsningen af arbejdsopgaver.
• Vidensudveksling af faglig karakter, der ikke sker i forbindelse med løsningen af den ansattes arbejdsopgaver.

Socialt samarbejde

Det sociale samarbejde operationaliseres i variablen;

• samarbejde med kolleger omkring ikke-fagrelaterede emner.

Kvalifikationskrav

I undersøgelsen opererer vi som tidligere nævnt kun med tekniske kvalifikationskrav. De tekniske kvalifikationskrav operationaliseres i variablen:

• i hvilket omfang har den ansatte gennemført kurser som en direkte følge af, at hjemmebaseret telearbejde?

Her ligger der også et implicit ændringsperspektiv, idet der simpelthen er taget udgangspunkt i gennemførte kurser som en direkte følge af hjemmebaseret telearbejde. Omvendt eksisterer der også mulighed for, at medarbejderen giver udtryk for, at der måske var et behov for mere uddannelse, hvilket også vil indikere en ændring.

3.5.3 Tolkningen af transaktionsresultatet

I vores anvendelse af transaktionsmodellen operationaliseres transaktionsresultatet ikke som variabler til anvendelse i interviewguiden. Derimod tolkes transaktionsresultatet indenfor rammerne af de tre psykosociale faktorer efter, at skabelsen af empiri har fundet sted.

De nedenfor angivne variabler er meningsbærende i den forstand, at de sammen med de beskrivende variabler kan skabe udgangspunkt for vores tolkninger af det empiriske datamateriale. De meningsbærende variabler er således den tolkede betydning af, hvad casene har udtrykt omkring en ændring indenfor de beskrivende variabler. Dette er baggrunden for at vi faktisk foretager en undersøgelse af den opstillede problemstilling, idet de meningsbærende variabler relaterer til det psykosociale arbejdsmiljø og de beskrivende variabler relaterer til indførelsen af hjemmebaseret telearbejde.

1) Autonomifaktoren tolkes udfra to variabler:

• Kontrol og indflydelse over eget arbejde; variablen udtrykker den ansattes oplevede selvstændighed i forhold til sin arbejdssituation.
• Rolleklarhed; variablen udtrykker i hvilket omfang den ansatte oplever, at der er klarhed omkring dels egne, dels kollegernes og endelig ledelsens forventninger til vedkommende i arbejdsmæssig sammenhæng.

2) Integrationsfaktoren tolkes udfra to variabler:

• Engagement; variablen udtrykker i hvilket omfang den ansatte oplever interesse for og forpligter sig i forhold til sit arbejde.
• Meningsfylde og sammenhæng imellem arbejde og personlig udvikling; variablen udtrykker i hvilket omfang den ansatte oplever arbejdet som betydningsfuldt for sin personlige udvikling, herunder forhold, som ligger udenfor selve arbejdssituationen i form af for eksempel familiære forhold.

3) Kooperationsfaktoren tolkes ligeledes udfra to variabler:

• Samarbejde; variablen udtrykker den ansattes oplevede faglige relationer i forhold til sin kontaktflade.
• Den sociale kontaktflade; variablen udtrykker den ansattes oplevede sociale relationer i forhold til sine kolleger.

3.6 Skabelse af empiri

I undersøgelsen af det psykosociale arbejdsmiljø indgår empiriske data af forskellig karakter. Vi har primært valgt at bruge det kvalitative forskningsinterview som metodisk grundlag for skabe empiri til anvendelse i analysen, og dette afsnit har til formål at klarlægge de overvejelser, vi har gjort os om indsamlingen af de empiriske data.

3.6.1 Valg af interview som metode

I afsnit 3.2 fremgik det, at indsamlingen er baseret på en kvalitativ dataindsamlingsmetode. Vores undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø kræver meget åbenhed fra interviewpersonens side, og her har det kvalitative forskningsinterview et fortrin fremfor andre dataindsamlingsmetoder [Kvale 1997:92].

Det kvalitative interview kan udføres på flere måder og i denne undersøgelse har interviewet karakter af at være delvist strukturerede og delvist standardiserede. Vi har forsøgt at styre interviewene så lidt som muligt men samtidig fundet det vigtigt, at der var en vis ensartethed mellem interviewene for at kunne anvende dem analytisk i det multiple casestudie. Formålet med interviewene var at få klarlagt interviewpersonernes vurdering af ændringerne af deres arbejdsmiljøbetingelser som følge af, at de begyndte at have hjemmebaseret telearbejde. Med Kvales ord skal vi:

"…indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener" [Kvale 1997:19].

3.6.2 Interviewenes udformning

Interviewene blev foretaget efter interviewguide, som vi havde udformet i forvejen. Interviewguiden sikrede en rimelig styring af form og indhold i interviewene, således at interviewene kunne anvendes analytisk.

3.6.2.1 Strukturering og standardisering af interviewene

I udgangspunktet ønskede vi en meget løst struktureret interviewguide, således at vi som interviewere i mindst muligt omfang ville påvirke interviewpersonerne til at tale om bestemte emner og lede dem til at sige bestemte ting. Vi ønskede at overlade det til deres personlige vurdering at beslutte, hvad der var vigtigt, og hvad der ikke var. Dette ligger i forlængelse af vores forestilling om det psykosociale arbejdsmiljø, som er den ansattes egen opfattelse af sine omgivelser. I praksis ville dette betyde en række ustrukturerede og ikke-standardiserede interview.

På den anden side ønskede vi også ens interview, som kunne sammenlignes og analyseres indenfor rammerne af det multiple casestudie. Ligeledes ville det være en fordel, hvis vi kunne styre interviewet, og herved sikre at vi fik svar på de spørgsmål, der relaterer til problemstillingen og den teoretiske ramme. Det kunne vi få ved at lave interviewene meget strukturerede og standardiserede.

Resultatet blev et kompromis, som vi kalder delvist strukturerede og delvist standardiserede personlige interviews [Andersen 1990:143f]. De første to emner var de samme i alle interviewene, nemlig åbne beskrivelser hvor interviewpersonen selv kunne vurdere, hvad der var vigtigt. Derefter var strukturen meget varierende. I stedet for at have formuleret spørgsmålene på forhånd, havde vi klarlagt emnerne. Det var således op til interviewerne at formulere de konkrete spørgsmål, hvilket gjorde interviewene meget levende og naturlige. Det betød desværre også, at vi enkelte gange var nødsaget til at omformulere spørgsmålene, fordi de ikke var klare nok. Alle emnerne skulle berøres indgående under interviewet for at sikre os, at der blev sammenhæng mellem teori og empiri, og der var således en standardisering af interviewene. Emnernes rækkefølge var derimod mindre vigtig, da vi foretrak at lade interviewpersonen selv komme ind på så mange af emnerne som muligt. Hvis der var et emne, som ikke blev berørt, havde intervieweren mulighed for at spørge specifikt til emnet. Der var derfor en ringe grad af strukturering af interviewene.

3.6.2.2 Anvendelse af interviewguiden

Interviewguiden havde fire punkter; to åbne generelle emner, en række samtaleemner (beskrivende variabler) og baggrundsemner (objektive variabler).

Det første punkt var en generel beskrivelse af en typisk arbejdsdag i hjemmet og på kontoret. Her ønskede vi, at interviewpersonen skulle fortælle om, hvordan en almindelig arbejdsdag foregår. Ved at begynde interviewet med at lade interviewpersonen selv fortælle, gav vi personen mulighed for selv at vælge det ud som personen fandt væsentligt. Emnet lagde naturligvis nogle rammer for, hvad personen skulle snakke om, men ellers var det meget åbent. Både ‘hjemmet’ og ‘kontoret’ var med, for at vi kunne få et indtryk af dagligdagen begge steder. Dette kunne være relevant, hvis der under ændringer i det formelle samarbejde blev relateret til, hvordan det fungerede før indførelsen af telearbejde. Ved at nævne begge steder undgik vi desuden at bruge ordet ‘ændring’ og dermed spore samtalen i en bestemt retning fra starten.

Det andet punkt handlede om årsagen til, at interviewpersonen telearbejdede. Her ønskede vi, at interviewpersonen kort skulle redegøre for, hvorfor personen havde valgt at telearbejde, for eksempel på grund af familien eller fordi personen havde en lang transporttid til og fra arbejde. Dette var vigtigt, for at vi kunne få en forståelse af, hvorfor personen måske vurderede hjemmebaseret telearbejde som en fordel. Derudover ønskede vi at vide, om personen selv havde taget initiativet i forbindelse med oprettelsen af hjemmearbejdspladsen, eller om det var noget, der var blevet initieret af arbejdspladsen. Dette var interessant i forbindelse med personens generelle motivation for at benytte sig af hjemmebaseret telearbejde.

Det tredje punkt var de konkrete samtaleemner, som udgjorde arbejdsmiljøbetingelserne. Udgangspunktet for samtaleemnerne var operationaliseringen i afsnit 3.5, der blandt andet havde til formål at sikre, at vi som interviewere havde samme opfattelse af samtaleemnerne og dermed variablerne under interviewforløbene. Når der var tale om emner skyldes dette også, at nogle af samtaleemnerne er relativt brede og subjektive. Det vil sige, at det ikke på forhånd gav mening at tillægge dem værdier, da det var den enkeltes oplevede livsverden, der var i centrum. Udgangspunktet var, at personerne skulle redegøre for ændringerne i forbindelse med indførelsen af hjemmebaseret telearbejde indenfor rammerne af samtaleemnerne og dermed udfra de beskrivende variabler. Det var først under dette punkt, at vi som interviewere blev direkte aktive. Her skulle vi sikre os, at interviewpersonerne fik beskrevet de eventuelle ændringer, der var sket ved indførelsen af hjemmebaseret telearbejde. Det var vigtigt, at interviewpersonerne vurderede alle samtaleemnerne. Dette punkt var det vigtigste, da det er interviewpersonernes vurdering af de enkelte samtaleemner, der i analysen bliver koblet sammen med vores teoretiske ramme.

Svarene varierede meget hos de enkelte personer og for at sikre os, at alle svarede uddybende nok på spørgsmålene, havde vi et standardopfølgningsspørgsmål. Her bad vi personen vurdere, hvilken betydning ændringen havde haft for såvel det faglige og personlige plan. Dette var relevant i forhold til at mindske mulighederne for fejlfortolkning og dermed sikre den eksterne gyldighed, når vi i analysen skal relatere arbejdsmiljøbetingelserne til det psykosociale arbejdsmiljø. Vi var desuden meget opmærksomme på ikke at anvende begrebet psykosocialt arbejdsmiljø med risiko for, at interviewpersonerne ikke havde den samme opfattelse af det psykosociale arbejdsmiljø som os. Derfor lod vi interviewpersonerne fortælle om de eventuelle ændringer i deres arbejdsmiljøbetingelser, som de havde oplevet, og på baggrund af disse fortællinger tolkede vi, hvorvidt hjemmebaseret telearbejde havde påvirket deres psykosociale arbejdsmiljø.

Det fjerde punkt udgjorde baggrundsoplysninger om interviewpersonerne. Dette punkt bestod af konkrete spørgsmål, som relaterede til de objektive variabler og dermed en beskrivelse af individet. Formålet med at inddrage baggrundsemnerne var at identificere eventuelle ligheder mellem de cases, der viser sig at have fællestræk i den multiple caseanalyse.

3.7 Undersøgelsens analysedel

Valget af det multiple casestudie som undersøgelses metodik har konsekvenser for den grundlæggende opbygning af analysen, hvilket vi beskriver i følgende afsnit. Ligeledes redegør vi for de kvalitative analysemetoder, som vi anvender i forbindelse med behandlingen af de transskriberede interview, og metoderne bliver relateret til anvendelse af teorien i analysen. Dette sker i forbindelse med en beskrivelse af, hvordan analysen er struktureret i henholdsvis singlecaseanalysen og den multiple caseanalyse. Denne sidste del udgør undersøgelsens analyseapparat.

3.7.1 Valg af analysemetode

I analysen anvender vi en fortolkningsorienteret tilgang. Når der er tale om en fortolkningsorienteret analyse på kvalitative data kan der ikke foretages en detaljeret beskrivelse af, hvordan analysen gennemføres, idet analysen samlet kan betragtes som en række meningsskabende processer [Kvale 1997:186ff].

Grundlaget for analysen udgøres af en ad-hocanalysemetode, som består af kombinationer af forskellige analysemetoder [Kvale 1997:188ff]. Der er ikke nogle a priori krav til, hvilke metoder en ad-hocanalysemetode skal indeholde [Kvale 1997:201], men vi har valgt at bruge tre metoder, der anvendes i kombination, og disse metoder er; meningskondensering, meningskategorisering og meningsfortolkning [Kvale 1997:188ff].

Meningskondensering som analysemetode drejer sig om at kondensere udtrykte betydninger i interviewene til mere essentielle betydninger [Kvale 1997:192]. Det vil sige, at datamængden bliver reduceret med henblik på at skabe et overblik over de enkelte personers ytringer. Kondenseringen sker på baggrund af personens selvforståelse, således at vedkommendes udsagn ikke bliver draget i tvivl. Meningskondensering kan derfor betragtes som en fænomenologisk metode, hvor personens ytringer bliver taget for pålydende [Kvale 1997:192]. Vi mener ikke, at meningskondensering som analysemetode kan stå alene, da vi ønsker at analysere i forhold til de beskrivende og meningsbærende variabler. Således som empiriskabelsen er sket udfra en interviewguide, der er standardiseret i forhold til samtaleemner, kan der heller ikke skabes empiri, som udelukkende bygger på personens selvforståelse.

Den anden analysemetode, der anvendes, er meningskategorisering. Meningskategorisering betyder, at ytringer i de transskriberede interview kodes i forhold til kategorier. Disse kategorier kan strække sig fra at være simple angivelser af, om et fænomen optræder eller ej til at være en præcis kodning af fænomenets styrke [Kvale 1997:190]. De opstillede variabler er ikke operationaliseret med direkte kvantificerbare værdier eller former, og derfor vil vi anvende meningskategorisering i sin simple form, hvor det angives om et fænomen optræder eller ej. Fænomenet udgøres her af de beskrivende og de meningsbærende variabler. Disse variabler er udgangspunkt for en kodebog, der anvendes under interviewgennemlæsningen. Interviewtransskriberingerne kodes derfor i forhold til dels arbejdsmiljøbetingelserne og dels de psykosociale faktorer. Kategoriseringen af personernes ytringer sker i forbindelse med enten en meningskondensering eller en meningsfortolkning, og der vil derfor være en kontekst for hver kategorisering, som vi skal tage højde for.

Den tredje analysemetode er meningsfortolkning. Meningsfortolkning kan beskrives som en metode, hvor forskeren har et perspektiv på, hvad der undersøges og fortolker mening udfra interviewene på baggrund af dette perspektiv [Kvale 1997:199]. Meningsfortolkning drejer sig således om at gå udover det direkte sagte og danne nye betydningsstrukturer og -relationer mellem det sagte [Kvale 1997:199]. Det er dermed en kritisk vurdering af, hvad der direkte udtrykkes. Et centralt element i forhold til meningsfortolkning er de såkaldte fortolkningskontekster, hvorudfra interviewteksten fortolkes. Kvale giver eksempler på tre fortolkningskontekster, nemlig personens selvforståelse, en kritisk common sense forståelse og en teoretisk forståelse [Kvale 1997:210ff]. I denne undersøgelse indgår kun de to første fortolkningskontekster, da vi ikke bruger teori om selve tolkningen. Fortolkningskonteksterne har betydning for, hvad der kendetegner tolkningernes validitet. I forbindelse med personens selvforståelse ligger validiteten i, at personen kan acceptere forskerens tolkninger. Omkring den kritiske common sense forståelse ligger validiteten i, at tolkningen er logisk [Kvale 1997:210ff]. Her er det en fordel, at projektgruppen består af tre personer. Dette giver en sikring af validiteten, da der kan opnås enighed om fortolkningen og om logikken i fortolkningen.

Sammenfattende bidrager meningskondenseringen med at nedbringe mange data til få overskuelige enheder. Meningskategoriseringen skal sørge for, at behandlingen af data sker i forhold til de beskrivende og meningsbærende variabler. Meningsfortolkningen bidrager med en kontrol for, at meningskondenseringen og meningskategoriseringen er rigtig i den forstand, at de enkelte udsagn bliver betragtet som en del af en helhed. Det vil sige, at modsigelser mellem forskellige udsagn kan registreres. Metoderne vil interagere i det omfang, det er nødvendigt for at bidrage med nye indsigter og perspektiver på analysen.

3.7.2 Præsentation af analyseapparatet

Vi har valgt at anvende Yins perspektiv på struktureringen af analysen i det multiple casestudie. Dette indebærer, at det multiple casestudie skal anskues som en flerhed af singlecases, der belyses indenfor det samme metodologiske grundlag, men som adskiller sig i valg af analysestrategi [Yin 1994:45]. Valget af denne struktur på analysen kan begrundes med valget af den teoretiske ramme, hvor transaktionen mellem individ og arbejdssituation ses som unik. Således er analysen struktureret som tolv singlecasestudier, hvorefter der foretages en samlet analyse på de tolv singlecasestudier, og dette udgør den multiple caseanalyse.

Analyseapparatet skal betragtes som det værktøj, vi tager i anvendelse med henblik på at systematisere de empiriske data og relatere dem til undersøgelsens teoretiske ramme. Vi har valgt at opstille et analyseapparat, der består af to fortolkningsskemaer. Det første fortolkningsskema fungerer som ramme for hver af de tolv singlecasestudier, mens det andet fortolkningsskema fungerer som ramme for den samlede analyse af de tolv singlecasestudier. Med fortolkningsskema mener vi en grafisk fremstilling af de beskrivende variabler og meningsbærende variabler på de præmisser, som transaktionsmodellen foreskriver. Dermed fungerer fortolkningsskemaerne som en kontrol for, at analysen indfanger alle relationerne mellem de beskrivende og de meningsbærende variabler.

3.7.2.1 Singlecaseanalyserne

Formålet med at lave singlecaseanalyser er at relatere de teoretiske begreber til den indsamlede empiri for hver case. Dette formål indfris ved, at vi registrerer personernes ændringer og ændringernes betydning for de meningsbærende variabler og dermed de psykosociale faktorer ud fra transaktionsmodellens præmisser. Nedenfor er fortolkningsskema 1 vist.

Figur 5: Fortolkningsskema 1

Fortolkningsskema 1 er en grafisk fremstilling af transaktionsmodellen i den forstand, at den venstre kolonne repræsenterer arbejdsmiljøbetingelserne i transaktionsmodellen, mens den øverste række repræsenterer de psykosociale faktorer som transaktionsresultatet kan tolkes indenfor. Transaktionsresultatet vil således blive indholdet i de tomme felter i fortolkningsskemaet. Interviewpersonens ytringer omkring betydningen af ændringer i arbejdsmiljøbetingelserne vil teoretisk kunne placeres i felterne og være et transaktionsresultat i den forstand, at casen som individ har mødt sine arbejdsmiljøbetingelser. Hvis dette fortolkningsskema bliver holdt for øje under databehandlingen vil det sikre, at analysen sker på transaktionsmodellens præmisser og ikke som en tilfældig behandling af variablerne.

Analysen af data foregår med fortolkningsskemaet for øje ved hjælp af meningskategoriseringen. Der er oprettet en kodebog til brug under læsningen af interviewene og den efterfølgende tolkning. Kodebogen indeholder koder, der refererer dels til arbejdsmiljøbetingelserne og de tilhørende beskrivende variabler og dels til de meningsbærende variabler under de psykosociale faktorer. Meningskondenseringen og meningsfortolkningen skal i forbindelse med kodningen sikre, at meningskategoriseringen er korrekt, således at der ikke er modstridende kategoriseringer af casens ytringer.

Der vil blive kodet i forskellige henseender. For det første er der en kode for, om der er sket en ændring. Denne kode relaterer samtidig til arbejdsmiljøbetingelsen, der er blevet ændret. Det vil i princippet sige, at vi vil være i stand til at placere en ændring i fortolkningsskemaet ud for den venstre kolonne. Ligeledes bliver der kodet for om en ændret arbejdsmiljøbetingelse har haft betydning for en eller flere af de meningsbærende variabler under de psykosociale faktorer. Når denne kodning er foretaget kan vi placere betydningen af en ændring ud for et variabelpar bestående af en arbejdsmiljøbetingelse og en meningsbærende variabel. Der vil være tale om en simpel kodning, hvilket som førnævnt vil være en registrering af om fænomenet eksisterer indenfor en kategori eller ej. Her udgør fænomenet en ændring af en arbejdsmiljøbetingelse og betydningen heraf. Det er i princippet muligt efter analysen af den enkelte case at udfylde et fortolkningsskema med symboler for, om der har været en ændring af en arbejdsmiljøbetingelse, og for hvilke meningsbærende variabler denne ændring har haft betydning. Meningskondenseringen og meningsfortolkningen er den kvalitative baggrund for meningskategoriseringen.

3.7.2.2 Den multiple caseanalyse

I den multiple caseanalyse sammenholdes de forskellige cases, og således fungerer den multiple caseanalyse som et værktøj til at foretage en analytisk generalisering af resultaterne fra singlecaseanalyserne. Dette foretages primært for at vi kan konkludere generelt på de psykosociale faktorer. Den analytiske generalisering af betydningerne for casene relaterer vi til hygiejne- og motivationsfaktorerne i Herzbergs tofaktorteori.

Fællestræk mellem casene

Vi anvender også her et fortolkningsskema til at indfange de ændringer og betydninger, som de udvalgte cases har oplevet. Dette fortolkningsskema betegnes som fortolkningsskema 2 i det multiple casestudie, og fortolkningsskemaet er identisk med fortolkningsskema 1, hvilket er grunden til, at det ikke er vist. Fortolkningsskema 2 er i udgangspunktet det værktøj, vi anvender for at sammenfatte casenes oplevelser på en ensartet måde.

Når casene har oplevet en ændring af en arbejdsmiljøbetingelse, der har haft en betydning, bliver der markeret i fortolkningsskema 2 i det respektive felt udfor arbejdsmiljøbetingelsen og under den meningsbærende variabel. Markeringen sker ved en notering af casens nummer under enten en positiv eller en negativ kategori i feltet.

På baggrund af noteringen af casenes oplevelser er det muligt at danne et overblik over, hvilke betydninger indførelsen af hjemmebaseret telearbejde har for telearbejderne. Med udgangspunkt i fortolkningsskema 2 sammenholder vi først casene på baggrund af de meningsbærende variabler. Det vil sige, at vi skaber et billede af, hvilke betydninger casene har haft gennem indførelsen af hjemmebaseret telearbejde. Det skabte billede anvendes som baggrund for en vurdering af casenes oplevede betydninger i relation til de psykosociale faktorer. Vurderingen foretages med udgangspunkt i en identificering af fællestræk mellem casene. Metodisk struktureres identificeringen af fællestræk efter de meningsbærende variabler, hvor der i forbindelse med hver variabel vil foregå en vurdering udfra to analysespørgsmål:

1. Hvilke cases har oplevet enten en positiv eller negativ betydning? Gennem dette analysespørgsmål vurderes entydigheden i de tolv cases oplevede betydninger, idet der svares på, om der eksisterer overvejende positive og/eller negative betydninger eller en ligelig fordeling af betydninger. I dette analysespørgsmål indgår også, om betydningerne relaterer til bestemte arbejdsmiljøbetingelser.
2. Hvilke faktiske oplevelser har været baggrunden for de positive eller negative oplevelser som casene har haft? Gennem dette analysespørgsmål vurderes om den fælles betydning (positiv/negativ) mellem casene relaterer til faktiske oplevelser, der kan sidestilles.

Gennem de ovenstående analysespørgsmål kan vi analytisk arbejde med to niveauer af fællestræk. Der er fællestræk på første niveau, når to eller flere cases har oplevet samme betydning (positiv/ negativ) i relation til samme meningsbærende variabel. Der er fællestræk på andet niveau, når to eller flere cases har oplevet samme betydning (positiv/negativ) i relation til samme meningsbærende variabel og også har ligheder i faktiske oplevelser. Fællestræk på andet niveau er dermed en udbygning af fællestræk på første niveau.

De to niveauer af fællestræk har forskellige formål. Fællestrækkene på første niveau har til formål at danne baggrund for vurderingen af, hvilken betydning hjemmebaseret telearbejde har for den enkelte meningsbærende variabel. Herigennem kan vi konkludere om indførelsen af hjemmebaseret telearbejde har betydning for det psykosociale arbejdsmiljø. Denne konklusion fremkommer ved at vi først sammenholder vurderingerne af de enkelte meningsbærende variabler og dernæst sammenholder vi disse vurderinger under de psykosociale faktorer. Hvis der kun optræder et fællestræk i form af en positiv/negativ betydning er det simpelt at konkludere på betydningen for den enkelte meningsbærende variabel. Hvis der derimod er tale om fællestræk med både positive og negative betydninger, foretager vi en vurdering af om de enkelte cases har både positive og negative betydninger og hvordan disse betydninger fordeler sig antalsmæssigt mellem casene.

Fællestræk på andet niveau har til formål at inddrage casenes faktiske oplevelser med hjemmebaseret telearbejde i undersøgelsen. Identificeringen af fællestræk på andet niveau er en måde at inddrage væsentlige informationer fra singlecaseanalyserne på. Fællestræk på andet niveau kan anvendes til at beskrive og underbygge fællestrækkene på første niveau. Fællestræk på andet niveau giver dermed det første niveau en vis gyldighed, idet det er de samme faktiske oplevelser, der er baggrunden for betydningerne for casene. Årsagen til, at der kun er tale om en ’vis gyldighed’ er, at fællestræk på andet niveau kan skyldes en tilfældighed, hvilket vi med dette analyseapparat ikke vil være i stand til at afgøre.

3.7.2.3 Anvendelsen af tofaktorteorien

Resultaterne af analysen af hjemmebaseret telearbejdes betydning for de enkelte meningsbærende variabler vurderer vi også på baggrund af Herzbergs tofaktorteori. I denne vurdering ser vi bort fra de fællestræk på første niveau, der ikke er i overensstemmelse med den overordnede konklusion om enten en positiv eller negativ betydning. Vi ser ligeledes bort fra fællestrækkene på andet niveau, der relaterer til disse.

Herzbergs tofaktorteori anvendes som et vurderingsgrundlag for, om indførelsen af hjemmebaseret telearbejde kan skabe potentiale for vækst og/eller misvækst hos individet. Der bliver set bort fra de enkelte cases som individer. Dette sker ved, at de fællestræk vi har identificeret bliver kategoriseret efter to sæt af faktorer, der relaterer til en generel opfattelse af individers behov i forbindelse med en arbejdssituation. Det vil sige, at vi vurderer om fællestrækkene i casenes oplevede betydninger er positive eller negative for individer i en arbejdssituation generelt, og ikke kun for de enkelte cases.

Overordnet skal de positive eller negative fællestræk i forbindelse med de meningsbærende variabler, kategoriseres efter, om de kan tilskrives en påvirkning af henholdsvis hygiejne- og motivationsfaktorer, jf. de opstillede relationer i afsnit 2.4. Fællestræk, der udtrykker positive betydninger for de meningsbærende variabler, vil betyde, at hygiejne- og/eller motivationsfaktorer bliver påvirket positivt. I de tilfælde, hvor positive betydninger relaterer til motivationsfaktorer, vil det teoretisk betyde, at indførelsen af hjemmebaseret telearbejde skaber potentiale for vækst hos individer i en arbejdssituation som følge af øget tilfredshed. I de tilfælde hvor de positive betydninger relaterer til hygiejnefaktorer vil det teoretisk betyde, at der vil være en mindskelse af utilfredshed. Dette vil betyde, at der er tale om en positiv betydning for det psykosociale arbejdsmiljø, men denne betydning vil ikke skabe grundlag for vækst for individet. Omvendt vil det forholde sig, hvis der er tale om negative betydninger for de meningsbærende variabler. I en sådan situation vil der ikke skabes potentiale for vækst men derimod potentiale for misvækst, idet individernes utilfredshed ikke mindskes.

Vi vil gennem analysen vurdere på gyldigheden i relationerne mellem de meningsbærende variabler og de relaterede hygiejne- og motivationsfaktorer. Dette sker gennem anvendelse af fællestræk på andet niveau. Her vurderer vi, om hygiejne- og/eller motivationsfaktorerne er dækkende for casenes faktiske oplevelser. Hvis dette ikke er tilfældet, vil der blive set bort fra den pågældende relation i vurderingen.

3.8 Sammenfatning

Vi har i dette kapitel præsenteret undersøgelsens metodiske grundlag i form af dels det videnskabsteoretiske grundlag og dels selve undersøgelsens metodiske opbygning. Herunder har vi præsenteret valg og fravalg af forskellige teoretiske, empiriske og analytiske tilgange.

Vi har valgt at anvende fortolkningsviden som grundlag for undersøgelsens vidensproduktion, hvilket vi diskuterer udfra to centrale tilgange som er fænomenologien og hermeneutikken. Dette videnskabsteoretiske grundlag betyder blandt andet, at interview fungerer som den primære dataindsamlingsmetode, og kvalitative data udgør dermed undersøgelsens primære datagrundlag.

Selve undersøgelsesmetodikken kan fastlægges som et multipelt casestudie, hvor vi opererer med tolv cases, som vi har udvalgt efter nogle på forhånd fastlagte kriterier. De to overordnede kriterier for caseudvælgelsen har været, at casen skal have hjemmebaseret telearbejde efter vores definition og endvidere skal casen være fastansat i en kommunal eller amtslig organisation.

I kapitlet er den teoretiske ramme blevet behandlet metodisk i forhold til både den interne og eksterne validitet. Indenfor den interne validitet har vi diskuteret koblingerne mellem transaktionsmodellen og tofaktorteorien. Et problem i den forbindelse er, at vi anvender tofaktorteorien til at vurdere på data, der er indsamlet på grundlag af transaktionsmodellen. Derudover har vi også rejst kritik af de valgte teoretiske tilgange. Transaktionsmodellen er problematisk i den forstand, at den ikke giver normative anvisninger på, hvordan det gode psykosociale arbejdsmiljø ser ud. Tofaktorteorien er blandt andet problematisk i forhold til vægtningen af de interpersonelle relationers betydning, som blot bliver vurderet som hygiejnefaktorer, hvor andre vurderer de interpersonelle relationer som klare motivationsfaktorer. I forhold til den eksterne validitet diskuterer vi, hvorvidt operationaliseringen af det teoretiske apparat er adækvat i forhold til det empiriske niveau. Vi diskuterer her tre væsentlige problemer. For det første er det problematisk, at transaktionsbegrebet ikke er tidsmæssigt afgrænset, mens vi er nødt til at arbejde med en tidsmæssig afgrænsning i undersøgelsen. For det andet er det problematisk, at arbejdsmiljøbetingelserne kan beskrives udfra objektive parametre, mens vi her udelukkende anvender subjektive ytringer fra casene. For det tredje er det problematisk, at vi ved en fokusering på ændringer som følge af hjemmebaseret telearbejde ikke er fuldstændig åbne overfor andre faktorer, og dermed kan ændringsperspektivet begrænse vores udsyn i forhold til andre interessante forhold.

Operationaliseringen af de teoretiske begreber er ligeledes foretaget i dette kapitel, og vi betragter denne del som et nødvendigt værktøj for at have mulighed for at skabe empiriske data på et teoretisk grundlag. Vi har operationaliseret de teoretiske begreber meget detaljeret med henblik på at sikre en så høj grad af sammenlignelighed mellem analyserne af de tolv cases.

Empiriskabelsen foregår med anvendelsen af interviewmetoden til indfangelse af kvalitative data. Vi har valgt at anvende en delvis struktureret og delvis standardiseret interviewguide som grundlag for interviewene.

Undersøgelsens analysedel bygger på en fortolkningsorienteret tilgang. Tilgangen indeholder tre analysemetoder, som er:

• Meningskondensering; der drejer sig om at kondensere udtrykte betydninger til mere essentielle betydninger.
• Meningskategorisering; der drejer sig om at kode ytringer i forhold til opstillede kategorier.
• Meningsfortolkning; der drejer sig om at bevæge sig udover det direkte sagte og danne nye betydningsstrukturer og -relationer mellem det sagte.

Vi foretager tolv singlecaseanalyser, der fungerer som baggrund for den multiple caseanalyse. Begge analyser bliver lavet på baggrund et fortolkningsskema, der er et værktøj til at indfange casenes oplevelser i forhold til teorien. I den multiple caseanalyse registrerer vi to former for fællestræk mellem casene. Disse fællestræk danner grundlag for, hvilken konklusion vi kan drage af undersøgelsen. De to former for fællestræk kan beskrives som:

• Fællestræk på niveau 1 er, når to eller flere cases oplever enten en positiv eller negativ betydning af en meningsbærende variabel.
• Fællestræk på niveau 2 er, når to eller flere cases, udover fællestræk på niveau 1, også har haft ligheder i deres faktiske oplevelser.

Udfra ovenstående fremgår det, at fællestræk på niveau 2 skal betragtes som en udbygning af fællestrækkene på niveau 1.

• Minikortlægning af telearbejdes udbredelse

• Anvendt litteratur i undersøgelsen

• Download den samlede undersøgelse

Siderne er oprettet januar 2000 og sidst opdateret d. 18/2-2002 af Kristian Alstrup Baden (mail kab@mail.dk)