Arbejdsmiljø på distancen
- en undersøgelse af hjemmebaseret telearbejdes betydning for det psykosociale arbejdsmiljø blandt offentligt ansatte.

Kapitel 6

Konklusion

Vi har foretaget analyser af tolv telearbejdere fra forskellige kommunale og amtskommunale organisationer og endvidere en samlende multipel caseanalyse. Vi vil her konkludere på disse analyser samt på den multiple caseanalyse. I udgangspunktet er konklusionen kun gældende for de tolv telearbejdere. De udvalgte telearbejdere repræsenterer et relativt bredt udsnit af uddannelser og stillinger indenfor den offentlige sektor. Der er telearbejdere med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser repræsenteret, og ligeledes er der ledere, konsulenter og HK-ere repræsenteret i undersøgelsen.

Undersøgelsesgrundlaget

I dette afsnit vil vi skitsere de væsentligste elementer i undersøgelsen, der udgør grundlaget for, at vi kan konkludere på undersøgelsens problemstilling.

Undersøgelsesfænomenet er hjemmebaseret telearbejde, hvilket vi har defineret som en arbejdsorganisering, hvor en fastansat medarbejder i minimum 20% og maksimum 60% af arbejdstiden arbejder fra sit hjem via en elektronisk opkobling til sin arbejdsplads. Vi har i afsnit 3.3 redegjort for, at denne definition er meget afgrænset i forhold til det empiriske felt. Konsekvensen heraf er, at vi udelukker en omfattende del af det potentielle empiriske felt. Til gengæld har vi gennem den snævre definition udvalgt cases, som alt andet lige har haft mere markante ændringer, end hvis vi havde anvendt en bredere definition, der i mindre grad afgrænsede det empiriske felt.

Undersøgelsens teoretiske baggrund udgøres af en transaktionsmodel for det psykosociale arbejdsmiljø. Transaktionsmodellen består af et individ, der møder et sæt arbejdsmiljøbetingelser og dette møde skal betragtes som et transaktionsresultat. Transaktionsresultatet beskrives udfra tre psykosociale faktorer, hvortil der er knyttet seks meningsbærende variabler:

• Autonomi: 1) kontrol og indflydelse over arbejdet; 2) rolleklarhed.
• Integration: 1) engagement; 2) meningsfylde og sammenhæng imellem arbejde og personlig udvikling.
• Kooperation: 1) samarbejde; 2) social kontaktflade.

Det er indenfor disse tre psykosociale faktorer, at vi tolker hjemmebaseret telearbejdes betydning for det psykosociale arbejdsmiljø. Dette er sket ved hjælp af de underliggende meningsbærende variabler. Endvidere har vi registreret og analyseret fællestræk mellem casene. Fællestrækkene består af enten positive eller negative betydninger hos flere cases, hvilket også dækker over ligheder i faktiske oplevelser.

Transaktionsmodellen er grundlæggende subjektiv, hvilket betyder, at det enkelte individ og dets transaktioner med omgivelserne skal betragtes som unik. Denne subjektivitet fører til to ting. For det første har vi valgt at udføre tolv singlecaseanalyser, som gengiver tolv forskellige billeder af tolv telearbejdere. Dette er med henblik på at skitsere forskellige billeder af transaktionerne og dermed tegne et billede af hjemmebaseret telearbejdes betydning for det psykosociale arbejdsmiljø for de udvalgte personer. For det andet har vi valgt at anvende singlecaseanalyserne som grundlag for at udføre en multipel caseanalyse, hvor formålet er at identificere fællestræk mellem casene.

Endelig har vi relateret Frederick Herzbergs tofaktorteori til analyseresultaterne fra den multiple caseanalyse, og vi har herigennem relateret en teori om individers universelle behov til vores analyseresultater. Vi kan herudfra konkludere, hvorvidt der er grundlag for vækst og/eller misvækst for et individ, der benytter sig af hjemmebaseret telearbejde.

Konklusionen er en sammenfatning af undersøgelsens analytiske generaliseringer. De analytiske generaliseringer udgøres af fællestrækkene mellem casene, som er fremkommet gennem den multiple caseanalyse. Den multiple caseanalyse bygger på tolv singlecaseanalyser, der er udfærdiget gennem anvendelsen af det samme analyseapparat. Analyseapparatet er det værktøj vi har anvendt til at indfange de enkelte case’ oplevelser i forhold til teoriens begreber. Vi mener, at undersøgelsens konklusioner og dermed resultater også kan gælde for andre individer med de samme karakteristika som de undersøgte individer. Vi kan ikke generalisere undersøgelsens resultater empirisk og sige, at resultaterne gælder for alle individer, der benytter sig af hjemmebaseret telearbejde. Derimod har vi identificeret fællestræk mellem individer med forskellige baggrunde, og disse fællestræk kan fungere som grundlag for diskussion og udvikling af forståelsen af hjemmebaseret telearbejde.

Undersøgelsens konklusioner

I undersøgelsen har vi identificeret en række positive og negative oplevelser, som de udvalgte cases har haft som følge af hjemmebaseret telearbejde. Vi vil her skitsere, hvilke sammenfaldende positive og negative oplevelser, som minimum to cases har haft.

Følgende oplevelser har været positive for minimum to cases i undersøgelsen:

• Bedre mulighed for planlægning
• Valgmulighed og fleksibilitet i forbindelse med arbejdssted
• Valgmulighed og fleksibilitet i forbindelse med arbejdstid
• Tildelingen af en hjemmearbejdsplads opfattes som en tillidserklæring fra ledelsen
• Ro på hjemmearbejdspladsen betyder højere effektivitet og bedre opgavevaretagelse
• Bedre mulighed for at arbejde udenfor normal arbejdstid
• Hjemmearbejdspladsen er et godt sted at arbejde
• Bedre sammenhæng mellem arbejde og familie
• Bedre sammenhæng mellem arbejde og personlig udvikling
• Mere glidende kommunikation
• Mere positiv indstilling når telearbejderen er på arbejdspladsen

Følgende oplevelser har været negative for minimum to cases i undersøgelsen:

• Uklarhed omkring forventningerne fra ledelsen til telearbejderen
• Kollegers mistro til telearbejderens arbejdsindsats på hjemmearbejdspladsen
• Tekniske mangler eller problemer med negativ konsekvens for engagementet
• Tekniske forhold forringer eller besværliggør de faglige relationer
• Vanskeligere at være en del af den uformelle informationsudveksling
• Det sociale element i arbejdet er blevet nedtonet til fordel for det faglige element

Der er ingen af de tolv cases, der udelukkende har oplevet, at hjemmebaseret telearbejde har haft negativ betydning for de psykosociale faktorer. Derudover har alle cases oplevet, at hjemmebaseret telearbejde har haft en positiv betydning for deres autonomi og integration i arbejdet.

På baggrund af den opstillede problemstilling og de foretagne analyser kan vi konkludere, at hjemmebaseret telearbejde har en positiv betydning for telearbejderens oplevelse af autonomi og integration, men en negativ betydning for telearbejderens oplevelse af kooperation. Vi kan således samlet konkludere, at hjemmebaseret telearbejde har positiv betydning for det psykosociale arbejdsmiljø. Denne konklusion er fremkommet på trods af, at nogle cases har oplevet ændringer, som har haft negativ betydning for deres kooperation.

En vurdering af konklusionen

I afsnit 5.3 og 5.4 relaterede vi fællestrækkene mellem casene til tofaktorteorien. Gennem skabelsen af disse relationer konstaterede vi, at de positive betydninger som hjemmebaseret telearbejde har for det psykosociale arbejdsmiljø også kan tilskrives en påvirkning af motivationsfaktorerne. Dermed giver indførelsen af hjemmebaseret telearbejde et potentiale for vækst. Ligeledes konstaterede vi, at de negative betydninger hjemmebaseret telearbejde har for det psykosociale arbejdsmiljø også kan tilskrives en negativ påvirkning af hygiejnefaktorerne. Dette betyder, at hjemmebaseret telearbejde også medfører et potentiale for misvækst. Der eksisterer derfor et potentiale for vækst parallelt med et potentiale for misvækst.

Udover hjemmebaseret telearbejdes positive betydning for det psykosociale arbejdsmiljø har det også potentiale for vækst for individet. Med baggrund i tofaktorteorien mener vi ligeledes, at det er muligt at udnytte dette potentiale ved at opfylde forudsætningerne for, at et individ kan opnå vækst. Det kan for det første ske ved, at telearbejderen selv ønsker at have hjemmebaseret telearbejde som en mulighed og derigennem indirekte ønsker en personlig vækst gennem de fordele, som hjemmebaseret telearbejde kan have. For det andet skal de negative oplevelser, der kan tilskrives påvirkninger af hygiejnefaktorerne, modvirkes. Dette kan enten ske ved at eliminere problemerne eller ved ikke at indføre hjemmebaseret telearbejde blandt ansatte, hvor oplevelserne må forventes at have stor betydning.

Med baggrund i de identificerede fællestræk bør følgende fokusområder tages i betragtning inden indførelsen af hjemmebaseret telearbejde:

1) Klarlægning af ledelsens forventninger til den potentielle telearbejder.
2) Risiko for mistro til den potentielle telearbejders arbejdsindsats.
3) Betydning af de uformelle faglige informationer for den potentielle telearbejder.
4) I hvilket omfang består den potentielle telearbejders sociale relationer som en del af det faglige samarbejde.

Ved en overvejelse af disse fokusområder vil det være muligt at indføre hjemmebaseret telearbejde, således at det er optimalt for den potentielle telearbejder. Ligeledes vil overvejelserne være særligt relevante for ansatte, der udfra denne undersøgelse må forventes at blive belastet af hjemmebaseret telearbejde. Samlet set mener vi, at det er muligt at udnytte de fordele som hjemmebaseret telearbejde har for det psykosociale arbejdsmiljø og dets potentiale for at skabe vækst.

Perspektiver

I undersøgelsen har vi primært fokuseret på den enkelte telearbejder og vedkommendes oplevelser, og dermed har vi undersøgt hjemmebaseret telearbejde på individniveau. Det ville være oplagt at følge op på denne undersøgelse ved at undersøge hjemmebaseret telearbejde i et organisatorisk perspektiv. Der er to årsager til, at dette perspektiv vil være frugtbart. For det første findes løsningerne på problemerne ved hjemmebaseret telearbejde ofte i en organisatorisk eller social sammenhæng. For det andet siger alle forudsigelser om hjemmebaseret telearbejdes udbredelse, at i fremtiden vil antallet af ansatte, der benytter sig af hjemmebaseret telearbejde være væsentligt højere end det er tilfældet i dag. Hvis disse forudsigelser er korrekte vil hjemmebaseret telearbejde blive indført i langt flere organisationer, og påvirkningen af det psykosociale arbejdsmiljø vil derfor muligvis ændre sig i forhold til denne undersøgelse. Vi har undersøgt den betydning, som hjemmebaseret telearbejde har for individet, når andelen af telearbejdere i organisationen udgør en minoritet. De konklusioner vi har draget udfra denne undersøgelse vil sandsynligvis ikke miste deres relevans, hvis andelen af telearbejdere i organisationerne stiger. Men relevansen i at undersøge hjemmebaseret telearbejde i et organisatorisk perspektiv vil blive øget væsentligt.

• Minikortlægning af telearbejdes udbredelse

• Anvendt litteratur i undersøgelsen

• Download den samlede undersøgelse

Siderne er oprettet januar 2000 og sidst opdateret d. 18/2-2002 af Kristian Alstrup Baden (mail kab@mail.dk)