Kapitel 5
Den multiple caseanalyse
Formålet med gennemførelsen af den multiple caseanalyse er at gøre os i stand til at konkludere på problemstillingen på baggrund af en analytisk generalisering af undersøgelsesresultaterne. Den analytiske generalisering er mulig, da vi har anvendt det samme analyseapparat i alle singlecaseanalyserne.
Den multiple caseanalyse er struktureret således, at vi først analyserer singlecaseanalyserne samlet i forhold til de psykosociale faktorer i transaktionsmodellen. Denne analyse foretages med henblik på at identificere fællestræk mellem casene. Derefter anvendes de identificerede fællestræk som grundlag for en analyse, der kan føre betydningerne for de psykosociale faktorer tilbage til ændringerne i arbejdsmiljøbetingelserne. Kapitlet afsluttes med en vurdering af resultaterne fra de foretagne analyser. Vurderingen sker på baggrund af tofaktorteorien, og denne del afsluttes med en diskussion af, hvilke konsekvenser som individet, der benytter sig af hjemmebaseret telearbejde, vil mærke.
5.1 De psykosociale faktorer
Den multiple caseanalyse foregår på baggrund af tværgående analyser mellem de enkelte cases. Først registreres fællestrækkene mellem casene i form af hhv. positive eller negative betydninger indenfor samme meningsbærende variabel. Derefter undersøger vi, hvorvidt de registrerede fællestræk indenfor samme meningsbærende variabel stammer fra de samme faktiske oplevelser hos de enkelte cases. Vi sammenfatter de enkelte meningsbærende variabler udfra en skitsering af fællestrækkene mellem casene. Endvidere inddrager vi baggrundsvariablerne for de enkelte cases som grundlag for at vurdere, hvorvidt de registrerede fællestræk gælder for et bredt udsnit af ansatte, eller om der er tale om en afgrænset gruppe af ansatte. Som redskab til at bevare overblikket i dette afsnit henviser vi til bilag 7 (som desværre ikke er tilgængeligt her, se i stedet vores samlede download i Word 97-format), hvor fortolkningsskema 2 er udfyldt med de registrerede ændringer og betydninger fra singlecaseanalyserne. I denne analyse er arbejdsmiljøbetingelserne og de tilhørende variabler kursiveret for overskuelighedens skyld.
5.1.1 Autonomi
Autonomifaktoren kan beskrives udfra to meningsbærende variabler; 1) kontrol og indflydelse og 2) rolleklarhed. Vi begynder med at analysere kontrol og indflydelse, hvorefter vi analyserer rolleklarheden. Derefter konkluderes samlet på hjemmebaseret telearbejdes betydning for den ansattes oplevelse af autonomi.
5.1.1.1 Kontrol og indflydelse
Indenfor tre arbejdsmiljøbetingelser har ingen cases oplevet ændringer, som har haft betydning for deres kontrol og indflydelse. Disse arbejdsmiljøbetingelser er; støtte og respons, socialt samarbejde og tekniske kvalifikationskrav.
Der er tre cases (case 4, 5 og 8), der som følge af ændringer i teknologien har oplevet forbedringer af deres kontrol og indflydelse på arbejdssituationen. Kun case 10 har oplevet en forringelse. De positive ændringer som de forskellige cases har oplevet er forskellige. Case 4 har oplevet, at den manglende telefonomstilling har betydet, at hun har bedre mulighed for at planlægge sin arbejdsdag i forvejen. Case 5 har oplevet, at opkoblingen mellem hjemmearbejdsplads og arbejdsplads har givet hende bedre mulighed for at arbejde hjemmefra. Opkoblingen har endvidere betydet, at hun har fået mulighed for at videreuddanne sig, samtidig med hun passer sit arbejde hjemmefra. Case 8 har oplevet, at opkoblingen mellem hjemmearbejdsplads og arbejdsplads samt telefonomstillingen gør, at han kan planlægge sin dag mere fleksibelt, hvad angår stedet for arbejdets udførelse. Vi har identificeret én case, som har oplevet, at ændringer af teknologien har haft negativ betydning. Case 10 oplever en begrænsning i informationsadgangen i form af fraværet af digital sagsbehandling. Dette fravær begrænser hendes kontrol og indflydelse på arbejdssituationen, idet hun nøje skal planlægge med kollegerne hvilke fysiske sagsmapper, som hun vil tage med hjem.
Alle tolv cases har oplevet ændringer af selvbestemmelsen, der har haft positiv betydning for deres kontrol og indflydelse, og kun case 7 har derudover oplevet en negativ betydning. De positive betydninger kan primært tilskrives en højere grad af fleksibilitet i arbejdssituationen og derigennem bedre muligheder for at planlægge arbejdet. Dette kan for alle cases (undtaget case 10) henføres til den ansattes selvbestemmelse over arbejdstid. Syv cases giver udtryk for ændringer af selvbestemmelsen over arbejdsstedet. Valgmuligheden opfattes som positivt for deres kontrol og indflydelse. Fire cases nævner ændringer af selvbestemmelsen over opgaverne som positivt for deres kontrol og indflydelse over arbejdssituationen. Denne positive betydning kan tilskrives, at de opnår bedre muligheder for at planlægge udførelsen af arbejdsopgaverne. Case 7 har oplevet ændringer af selvbestemmelsen, der har været medvirkende til, at hun har haft en negativ betydning for sin kontrol og indflydelse. Dette skyldes, at hun ikke har kunne fravælge hjemmearbejdsdage, og hun følte sig således tvunget til at arbejde hjemme.
Der er to cases (case 4 og 5), som har oplevet en ændring af det faglige samarbejde, der har haft en positiv betydning for deres kontrol og indflydelse i arbejdet. Det gælder for case 4 og 5, at de i mindre omfang bliver forstyrret af kollegerne, når de arbejder hjemme. Dette har betydet, at de bedre kan planlægge arbejdsdagene og dermed har oplevet øget kontrol og indflydelse i forhold til arbejdet.
Fællestræk i forbindelse med kontrol og indflydelse
Alle cases har oplevet en eller flere positive betydninger for deres kontrol og indflydelse. Disse positive betydninger har også baggrund i fællestræk mellem casenes faktiske oplevelser. Syv cases har tillagt den generelle valgmulighed af arbejdsstedet positiv betydning. Ligeledes har elleve cases påpeget det som positivt at have en større valgmulighed i forbindelse med arbejdstidspunkterne. Endelig mener fire cases, at hjemmebaseret telearbejde har givet dem bedre mulighed for at planlægge deres arbejdsdage på baggrund af opgavevalg. De positive betydninger kan overvejende henføres til ændringer i den ansattes selvbestemmelse, men for nogle cases kan de positive betydninger også henføres til ændringer i teknologi og fagligt samarbejde.
Der er to cases, som også har oplevet ændringer med negativ betydning for kontrol og indflydelse. Dette har været negative betydninger, som kan tilskrives ændringer i teknologi og selvbestemmelse, og betydningerne stammer således ikke fra den samme arbejdsmiljøbetingelse. Hvis vi inddrager baggrundsvariablerne ses det, at begge cases er kvindelige ingeniører med sammenlignelige stillinger. Ligheden indenfor baggrundsvariablerne tilskriver vi en tilfældighed, da deres negative betydninger stammer fra forskellige arbejdsmiljøbetingelser, og endvidere har betydningerne baggrund i forskellige faktiske oplevelser.
Ved en inddragelse af baggrundsvariablerne i forhold til de positive betydninger tolker vi, at de positive betydninger for kontrol og indflydelse er bredt gældende for ansatte. På den baggrund konkluderer vi, at hjemmebaseret telearbejde har en positiv betydning for den ansattes kontrol og indflydelse i arbejdet, idet alle ansatte har oplevet ændringer med positive betydninger herfor. Ligeledes er det kun to ud af de tolv cases som også har oplevet ændringer, der har haft negativ betydning for deres kontrol og indflydelse. Endvidere er der også flere fællestræk i de faktiske oplevelser, der er baggrunden for de positive betydninger.
5.1.1.2 Rolleklarhed
Indenfor to arbejdsmiljøbetingelser har ingen cases oplevet ændringer, der har haft betydning for rolleklarheden, og disse arbejdsmiljøbetingelser er; teknologi og tekniske kvalifikationskrav.
Det er kun case 2, der har oplevet en ændring af selvbestemmelsen, som har haft en negativ betydning for rolleklarhed. For case 2’s vedkommende eksisterer der tilsyneladende en norm om, at han ikke bør benytte sig af den fulde fleksibilitet i forbindelse med sine hjemmearbejdsdage. Dermed lægges der en begrænsning på hans selvbestemmelse. Dette indikerer en uklarhed om rollen i organisationen, idet han ikke har klarhed over i hvor høj grad, han må benytte sig af mulighederne for hjemmebaseret telearbejde.
Omkring støtte og respons har tre cases (case 1, 8 og 10) oplevet ændringer, der har haft positive betydninger for rolleklarhed. Disse cases har alle oplevet indførelsen af hjemmebaseret telearbejde som en tillidserklæring fra ledelsen og således som et udtryk for en større rolleklarhed. Case 2 og 4 har oplevet ændringer af støtte og respons, som har haft negativ betydning for rolleklarheden. Det er gældende for begge cases, at de oplever uklarheder i forhold til ledelsens forventninger til dem, hvilket dog kommer til udtryk på forskellige måder. For case 2’s vedkommende har ledelsen ikke ekspliciteret en forventning til ham som telearbejder, hvilket resulterer i, at han føler sig usikker på sin rolle. Hos case 4 er der en forventning om, at hun som leder skal være fysisk tilstede i organisationen, og denne forventning er naturligvis umulig at indfri, når hun benytter sig af hjemmebaseret telearbejde.
Der er tre cases (case 5, 7 og 11), som har oplevet ændringer af det faglige samarbejde, der har haft en negativ betydning for oplevelsen af rolleklarhed. Case 5 oplever, at hun som følge af sin lederstilling bliver nødt til at vise overfor sine kolleger, at hun udfører et stykke arbejde, når hun sidder hjemme. Dette indikerer uklarhed over hendes rolle. Også case 11 har oplevet en ændring af det faglige samarbejde, som har betydet en uklarhed i forhold til hendes rolle som telearbejder. Her er dog tale om, at hun opfatter, at kollegerne har nogle forventninger, som hun søger at indfri gennem en høj arbejdsindsats på hjemmearbejdspladsen. Hendes rolle som telearbejder virker således uklar på samme vis som hos case 5. Case 7 oplever, at ændringen af det faglige samarbejde betyder vanskeligheder med at få sin rolle som sparringspartner til at fungere, når hun ikke er fysisk tilstede.
Det er kun case 1, som har oplevet ændringer af det sociale samarbejde, der har haft betydning for rolleklarheden. Case 1´s negative betydning for rolleklarheden består i, at han føjer sine kolleger og tager til takke med en såkaldt ‘lavstatus-plads’ på kontoret. Dette er en konsekvens af, at han benytter sig af hjemmebaseret telearbejde.
Fællestræk i forbindelse med rolleklarhed
Seks cases har oplevet ændringer af arbejdsmiljøbetingelserne, der har haft negative betydninger for rolleklarheden, og tre cases har omvendt oplevet ændringer, der har haft positive betydninger. I denne forbindelse er det interessant, hvilke arbejdsmiljøbetingelser betydningerne kan henføres til, da de tre cases, som har tillagt hjemmebaseret telearbejde positiv betydning for rolleklarheden, alle kan henføre dette til støtte og respons. Ligeledes har de tre cases et fællestræk, idet den positive betydning stammer fra en oplevelse af tillid fra ledelsens side. Disse tre cases har alle en længere videregående uddannelse, og de er endvidere ansat i sammenlignelige stillinger (en som konsulent og en som fuldmægtig). Det betyder, at følelsen af hjemmebaseret telearbejde som en tillidserklæring primært kan henføres til en ændring i arbejdsmiljøbetingelsen støtte og respons, og dette har i denne undersøgelse været gældende for ansatte med en længere videregående uddannelser.
De negative betydninger hos de seks cases stammer fra et bredere felt i form af fire forskellige arbejdsmiljøbetingelser, men de negative betydninger har baggrund i to fællestræk i casenes faktiske oplevelser. Der er tre cases, der har oplevet mistro til deres nye rolle som telearbejder. Ligeledes har to cases oplevet uklarheder om forventningerne til arbejdet efter indførelsen af hjemmebaseret telearbejde herunder forventninger om fysisk tilstedeværelse, der ikke er mulige at indfri. I forhold til baggrundsvariablerne har fire ud af de seks cases en kort eller mellemlang uddannelse, mens de to resterende cases har en længere videregående uddannelse. To af de tolv cases er ledere, og de har begge oplevet, at hjemmebaseret telearbejde har haft en negativ betydning for rolleklarheden. Det er værd at bemærke, at ansatte med længere videregående uddannelse primært har oplevet hjemmebaseret telearbejde som en tillidserklæring, mens ansatte med korte og mellemlange uddannelser har haft vanskeligheder med at afklare deres rolle i organisationen. Dette kan skyldes graden af selvstændighed i jobbet, hvor vi antager, at case 1, 8 og 10 med positive betydninger har mere selvstændige jobfunktioner end de øvrige seks cases med negative betydninger.
Det er kun en gruppe på tre cases med længere videregående uddannelser, der har haft positiv betydning for rolleklarheden. Det er en større gruppe på seks cases som har oplevet forskellige ændringer, der har haft negative betydninger, og disse kan kategoriseres efter flere forskellige stillinger og uddannelser. På den baggrund konkluderer vi, at hjemmebaseret telearbejde har negativ betydning for den ansattes rolleklarhed i arbejdet.
5.1.2 Hjemmebaseret telearbejdes betydning for autonomi
Vi kan nu konkludere, hvilken betydning hjemmebaseret telearbejde har for den ansattes autonomi, da vi har vurderet betydningerne for de to underliggende meningsbærende variabler; kontrol og indflydelse og rolleklarhed. Vi kan umiddelbart konstatere, at hjemmebaseret telearbejde har en klar positiv betydning for variablen kontrol og indflydelse, mens der omvendt er tale om en negativ betydning for variablen rolleklarhed. Dette kan umiddelbart tale for, at den ansattes oplevelse af autonomi påvirkes i både positiv og negativ retning ved indførelsen af hjemmebaseret telearbejde. Men her er det vigtigt at være opmærksom på, at betydningen for kontrol og indflydelsesvariablen er vurderet som klart positiv, mens betydningen for rolleklarhedsvariablen er vurderet som negativ med forbehold for, at tre cases har haft positive betydninger. Da alle cases har oplevet én eller flere positive betydninger indenfor kontrol og indflydelse og kun syv af casene har oplevet én eller flere negative betydninger indenfor begge meningsbærende variabler, konkluderer vi, at hjemmebaseret telearbejde har en positiv betydning for den ansattes oplevelse af autonomi i arbejdet. Denne konklusion skal også vurderes i forhold til, at der er en vekselvirkning mellem kontrol- og indflydelsesvariablen og rolleklarhedsvariablen. Vekselvirkningen består i, at de cases, som har oplevet negative betydninger for rolleklarheden primært i form af mistro og uklare og/eller uspecificerede forventninger også udnytter muligheden for selvbestemmelse over arbejdsstedet og dermed opnår en højere grad af kontrol og indflydelse over arbejdet. Udnyttelsen af selvbestemmelsen over arbejdsstedet kan således afføde mistro og uklare forventninger.
5.1.3 Integration
Integrationsfaktoren kan beskrives udfra to meningsbærende variabler; 1) engagement og 2) meningsfylde og sammenhæng imellem arbejde og personlig udvikling. Disse to meningsbærende variabler vil blive analyseret enkeltvist, hvorefter vi samlet vil konkludere på hjemmebaseret telearbejde betydning for den ansattes oplevelse af integration.
5.1.3.1 Engagement
Indenfor arbejdsmiljøbetingelsen tekniske kvalifikationskrav har ingen cases oplevet ændringer, som har haft betydning for oplevelsen af engagement.
Seks cases har oplevet ændringer af teknologien, der har haft positiv betydning for deres engagement. Tre cases (case 5, 7 og 10) har haft en negativ betydning. Case 5 har oplevet ændringer, der har medført både positive og negative betydninger. Fire af de fem cases som kun har haft positive betydninger henfører dette til, at de ikke har automatisk telefonomstilling til hjemmearbejdspladsen. Dette betyder mere ro på hjemmearbejdspladsen, hvilket giver dem bedre mulighed for at arbejde koncentreret med opgaverne. Case 1 har fået en farveprinter stillet til rådighed på hjemmearbejdspladsen, hvilket er af væsentlig betydning for løsningen af hans arbejdsopgaver. Der er som førnævnt to cases, som har oplevet ændringer af teknologien, som kun har haft negative betydninger. Case 7 har oplevet, at den manglende automatiske telefonomstilling har negativ betydning for hendes engagement, idet en del af hendes opgave er kontakten til eksterne organisationer. Case 10 har ligeledes oplevet et problem med hensyn til informationsadgangen. Hun har ikke digital adgang til alle informationer fra hjemmearbejdspladsen, hvilket har haft negativ betydning for hendes engagement, idet hun bliver hæmmet i sin opgaveudførelse. Case 5’s ændringer af teknologien har såvel en positiv og en negativ betydning for hendes engagement. Det er positivt for hende, at hun har fået stillet en farveprinter til rådighed, idet hun dermed i højere grad kan engagere sig i arbejdet og lave pænere ting. På dette område er der således lighed mellem case 1 og 5, som begge betragter farveprinteren som et aktiv for deres arbejde. Hun ser derimod den langsomme opkobling (alm. modem) mellem hjemmearbejdspladsen og arbejdspladsen som irriterende for hendes arbejde.
Elleve cases har oplevet ændringer af selvbestemmelsen, som har haft positive betydninger for deres engagement, og kun case 7 har haft en negativ betydning. Syv cases har oplevet ændringer af selvbestemmelsen, som har ført til, at de betragter deres hjemmearbejdsplads som et arbejdssted, hvor der er mulighed for at få ro. Dette kan betragtes som en positiv betydning for deres engagement, idet de selv værdsætter roen i forbindelse med opgaveudførelsen. Seks cases har oplevet ændringer af selvbestemmelsen, som har ført til, at de betragter hjemmearbejdspladsen som en mulighed for i højere grad at blive inspireret i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Dermed har de i højere grad mulighed for at engagere sig i arbejdet. Case 12 giver udtryk for, at ændringen af selvbestemmelsen har betydet, at hun kan udføre arbejde, selvom hun er lidt syg, hvilket vi har tolket som et udtryk for engagement. Kun case 7 har oplevet ændringer af selvbestemmelsen, der har haft negativ betydning for hendes engagement. Det har været vanskeligt for hende at finde opgaver, der har egnet sig til udførelse fra hjemmearbejdspladsen. Dette var meget frustrerende for hende. Problemet er samtidig blevet forstærket af, at hun ikke har haft mulighed for at fravælge hjemmearbejdsdage, og hun er derfor blevet nødt til at finde de ‘mindst dårlige’ opgaver for hjemmebaseret telearbejde.
I forhold til ledelsens støtte og respons, er det kun case 1, som har oplevet en ændring, der har haft betydning for engagementet. Han har indfriet forventningerne fra ledelsen, hvilket har givet ham en tilfredsstillelse og dermed har det haft positiv betydning for hans engagement.
Omkring det faglige samarbejde har tre cases (case 4, 5 og 10) oplevet ændringer, der har haft positive betydninger, mens to cases (case 1 og 7) har oplevet ændringer, der har haft negativ betydning for deres engagement. Case 4, 5 og 10 har oplevet ændringer af det faglige samarbejde, der har betydet, at de bedre kan udføre deres opgaver i sammenhæng uden forstyrrelser. Dette har haft en positiv betydning for deres engagement. Både case 1 og 7 har oplevet ændringer af det faglige samarbejde omkring IT-support, som har haft negativ betydning for deres engagement. De har begge oplevet problemer med at få IT-support på hjemmearbejdspladsen, hvilket har været frustrerende i forhold til udnyttelsen af den tidsmæssige fleksibilitet ved hjemmebaseret telearbejde.
Ændringerne af det sociale samarbejde har haft en positiv betydning for engagementet for en case samt en negativ for en anden. Case 9 har oplevet en ændring af det sociale samarbejde i retning af mere isolation fra arbejdspladsen, hvilket har haft positiv betydning for hendes engagement. Dette skyldes, at hun prioriterer roen ved hjemmearbejdspladsen fremfor det sociale samarbejde, og hun betragter det som afstressende at arbejde hjemme. Case 2 har derimod haft en negativ betydning for det sociale samarbejde, idet hans koncentrationsevne og engagement er blevet lidt forringet, og han ønsker således ikke at være isoleret på hjemmearbejdspladsen i for mange dage ad gangen.
Fællestræk i forbindelse med engagement
Elleve cases har oplevet ændringer af deres arbejdsmiljøbetingelser, som har haft positive betydninger for den meningsbærende variabel engagement. De positive betydninger kan henføres til ændringer af flere arbejdsmiljøbetingelser, men primært til ændringer af selvbestemmelsen. De positive betydninger har også baggrund i fællestræk mellem casenes faktiske oplevelser. Først og fremmest har flere cases haft mulighed for at få mere ro i forbindelse med løsningen af arbejdsopgaverne. Dette har været gældende for elleve cases, hvoraf ti cases ser den øgede ro som en mulighed for at opnå en højere effektivitet og løse opgaverne bedre. Et andet fællestræk er, at de positive betydninger for seks cases vedkommende kan henføres til, at hjemmearbejdspladsen giver dem mulighed for at arbejde uden for normal arbejdstid. De ansatte kan således arbejde, når de føler sig inspireret i forhold til arbejdsopgaven. Endelig betragter fire cases hjemmearbejdspladsen som et rart sted at være, hvilket har betydning for deres engagement i forbindelse med deres arbejde. I forhold til baggrundsvariablerne kan vi konstatere, at de ovenstående resultater er bredt gældende for mange typer ansatte, da elleve cases har haft positive betydninger for engagementet.
Der er også fem cases, som har haft negative betydninger for deres engagement. De negative betydninger kan henføres til ændringer i flere arbejdsmiljøbetingelser, men der har været fællestræk i casenes faktiske oplevelser. Fire cases har haft negative betydninger for engagementet som en følge af teknologiske problemer enten i form af mangel på teknologiske muligheder eller mangel på support. De fem cases med negative oplevelser spreder sig meget i forhold til baggrundsvariablerne. Der er for eksempel såvel ledere som underordnede repræsenteret. Endvidere er der også ansatte med korte, mellemlange og længere videregående uddannelser i denne gruppe.
Det er interessant, at det kun er case 7, der udelukkende har haft negative betydninger for engagementet, mens de resterende fire cases, der har haft negative betydninger, også har haft positive betydninger. Samlet set er der som førnævnt elleve ud af tolv cases, der har oplevet ændringer med positiv betydning. Dette danner grundlaget for, at vi kan konkludere, at hjemmebaseret telearbejde overvejende har positiv betydning for de ansattes engagement.
5.1.3.2 Meningsfylde og sammenhæng imellem arbejde og personlig udvikling
I forhold til arbejdsmiljøbetingelserne; støtte og respons, fagligt samarbejde, socialt samarbejde og tekniske kvalifikationskrav er der ingen cases, der har oplevet ændringer, der har haft betydning for meningsfylden og sammenhængen imellem arbejde og personlig udvikling.
Indenfor teknologien har case 1 og 5 oplevet ændringer, som har haft positiv betydning for deres oplevelse af meningsfylde. Case 1 oplever ændringerne af teknologien som en mulighed for, at han kan være på forkant med den teknologiske udvikling, hvilket han selv betragter som positivt. Case 5 mener, at de teknologiske ændringer som følge af hjemmebaseret telearbejde giver hende mulighed for at videreuddanne sig ved siden af sit arbejde. Derigennem oplever hun en mulighed for sammenhæng imellem arbejdet og hendes personlige udvikling.
Omkring selvbestemmelsen er der elleve cases, der har oplevet ændringer, der alle har haft positiv betydning for meningsfylden og sammenhængen imellem arbejdet og den personlige udvikling. Ti af de elleve cases har oplevet ændringer af selvbestemmelsen, der har haft positiv betydning for oplevelsen af sammenhæng mellem arbejde og familiemæssige forhold. Der er to fællestræk i casenes faktiske oplevelser, der har været baggrunden for denne positive betydning. Det første fællestræk er, at fire cases har oplevet en bedre mulighed for at arbejde over, uden at dette belaster familien på samme måde som før hjemmebaseret telearbejde. Det andet fællestræk er, at ni cases betragter hjemmebaseret telearbejde som en mulighed for at være mere fleksibel med deres arbejde i forhold til familien.
Case 6 har også haft positive betydninger for meningsfylden og sammenhængen imellem arbejde og den personlige udvikling, men denne betydning relaterer sig til forholdet imellem arbejde og fritid mere generelt. Hun har mulighed for i højere grad at pleje sin fritidsinteresse gennem anvendelsen af hjemmebaseret telearbejde.
Fællestræk i forbindelse med meningsfylde og sammenhæng
Vi kan sammenfattende konstatere, at hjemmebaseret telearbejde har en positiv betydning for denne meningsbærende variabel. Vi bygger dette på, at samtlige cases har oplevet ændringer af en eller flere arbejdsmiljøbetingelser, der har haft positiv betydning for deres meningsfylde og sammenhæng imellem arbejdet og deres personlige udvikling. De positive betydninger kan primært henføres til oplevede ændringer i selvbestemmelsen og sekundært til oplevede ændringer i teknologien. Der er også to fællestræk i casenes faktiske oplevelser. Ti cases har oplevet, at hjemmebaseret telearbejde har haft positiv betydning for deres mulighed for at passe arbejdet samtidig med, at familien kan tilgodeses. Et andet fællestræk er, at tre cases har haft en positiv betydning for sammenhængen imellem arbejde og personlig udvikling. Her er der ikke tale om familiære forhold, men om at hjemmebaseret telearbejde i disse tilfælde har bidraget med fordele for de enkelte cases.
Hvis vi sammenholder disse resultater med baggrundsvariablerne fremgår det, at resultaterne gælder bredt for ansatte med forskellige baggrunde. Dette kan primært tilskrives, at der for alle cases har været en positiv betydning for denne meningsbærende variabel, samt at ingen cases har haft negative betydninger. Dette er også grundlaget for vores konklusion om, at indførelsen af hjemmebaseret telearbejde har en positiv betydning for de ansattes meningsfylde og sammenhæng imellem arbejde og personlig udvikling.
5.1.4 Hjemmebaseret telearbejdes betydning for integration
I de ovenstående afsnit er fællestrækkene indenfor de to meningsbærende variabler, engagement og meningsfylde skitseret. På denne baggrund kan det umiddelbart konkluderes, at hjemmebaseret telearbejde har en klar positiv betydning for variablen meningsfylde og sammenhæng imellem arbejde og personlig udvikling. I relation til variablen engagement er der både positive og negative betydninger. Udfra den ovenstående analyse har vi kunnet konkludere, at hjemmebaseret telearbejde overvejende har en positiv betydning for den ansattes engagement. Konklusionen må således være, at hjemmebaseret telearbejde har en positiv betydning for den ansattes oplevelse af integration i sit arbejde. Dette begrunder vi med, at alle cases har haft én eller flere positive betydninger for en af de meningsbærende variabler. Der er kun fem cases har haft en negativ betydning for variablen engagement, og ingen cases har haft en negativ betydning for variablen meningsfylde og sammenhæng imellem arbejde og personlig udvikling.
5.1.5 Kooperation
Kooperationsfaktoren kan ligeledes beskrives udfra to meningsbærende variabler; 1) samarbejde og 2) den sociale kontaktflade. Variablerne vil blive analyseret enkeltvist, hvorefter vi samlet konkluderer på hjemmebaseret telearbejdes betydning for den ansattes oplevelse af kooperation.
5.1.5.1 Samarbejde
I relation til de tekniske kvalifikationskrav er der ingen cases, der har oplevet ændringer, som har haft betydning for samarbejdet.
Tre cases (case 1, 7 og 10) har oplevet ændringer af teknologien, der har haft negative betydninger for samarbejdet. Der er dog kun ligheder mellem to af de tre cases. Case 1 mener, at hans manglende adgang til telefax fra hjemmearbejdspladsen er problematisk for samarbejdet med eksterne parter, og han har således oplevet en ændring af sine faglige relationer. Case 7 tillægger ligeledes den manglende telefonomstilling mellem arbejdsplads og hjemmearbejdsplads en negativ betydning for de faglige relationer, der vanskeliggøres efter hendes mening. Case 10 mener modsat, at hun belaster de tilbageværende kolleger på kontoret ved, at hun ikke har digital adgang til alle informationer fra hjemmearbejdspladsen. Case 10 er således nødt til at ‘dirigere’ kolleger hjemmefra, når de skal finde fysisk lagrede informationer til hende.
I forhold til selvbestemmelsen er der to cases, som har oplevet ændringer. For begges vedkommende har ændringerne haft positive betydninger for samarbejdet. Gennem anvendelsen af e-mail som kommunikationsmedie er case 1 og 8 blevet i stand til hurtigt at svare på henvendelser, hvilket er af positiv betydning for deres samarbejde.
Omkring støtte og respons har to cases oplevet ændringer af samarbejdet. For case 1’s vedkommende er der tale om en ændring, der har haft positiv betydning for samarbejdet, idet case 1’s såkaldte ‘onsdagsmøde’ mellem ham og hans leder er begyndt at fungere. Omvendt er der for case 5’s vedkommende tale om en ændring der har haft negativ betydning. Problemet er, at hun ikke altid er fysisk tilstede på arbejdspladsen, hvilket hun tillægger en negativ betydning i forhold til samarbejdet med hendes nærmeste overordnede, udvalgsformanden.
Indenfor det faglige samarbejde har case 4 oplevet ændringer, der har haft positiv betydning og tre cases (case 3, 8 og 7) har oplevet ændringer, der har haft negativ betydning for den meningsbærende variabel, samarbejdet. Den positive betydning for samarbejdet kan henføres til, at case 4 betragter sig selv som værende mere ‘tilstede’ i afdelingen, når hun er der, hvilket hun selv vægter positivt. Case 3 og 8 har begge oplevet, at ændringerne indenfor det faglige samarbejde indebærer en risiko for, at vidensudvekslingen i organisationen vanskeliggøres. Ændringen har således haft en negativ betydning for samarbejdet. For case 7’s vedkommende er der tale om ændringer af det faglige samarbejde, som har haft en negativ betydning for hendes muligheder for faglig sparring.
I relation til det sociale samarbejde er det blot case 8, som har oplevet ændringer, der har haft positiv betydning for samarbejdet. Han er bevidst om, at han som følge af sin begrænsede fysiske tilstedeværelse på arbejdspladsen skal pleje sine sociale relationer. Denne ændring af det sociale samarbejde har haft den betydning, at han er mere positiv i samarbejdet, når han er på arbejdspladsen.
Fællestræk i forhold til samarbejde
Vi kan konkludere, at indførelsen af hjemmebaseret telearbejde kan tilskrives en negativ betydning for denne meningsbærende variabel. Vi bygger denne konklusion på, at i alt syv cases har oplevet ændringer af en eller flere arbejdsmiljøbetingelser, der har haft betydning for variablen samarbejde, og heraf er det kun tre cases, som har haft positive betydninger. Endvidere har kun én af de tre cases (case 4) kun haft en positiv betydning, mens de øvrige to cases også har haft negative betydninger. De negative betydninger kan henføres til ændringer i teknologien, støtte og respons og fagligt samarbejde.
Der er samlet set seks cases, der har haft negative betydninger. Der er to fællestræk i disse cases´ faktiske oplevelser. For tre cases vedkommende er baggrunden for de negative betydninger teknologiske forhold blandt andet i form af begrænsninger i adgangen til digitalt lagrede information og begrænsninger i kommunikationen mellem hjemmearbejdspladsen og eksterne parter. Det andet fællestræk ligger i, at tre cases oplever, at det er vanskeligere at være en del af den uformelle informationsudveksling. De seks cases, som har oplevet ændringer med negative betydninger, fordeler sig bredt i forhold til baggrundsvariablerne, da der både er repræsenteret mænd og kvinder, mellemlange og længere videregående uddannelser samt ledere og øvrige stillinger. De negative betydninger kan derfor siges at gælde bredt for flere typer ansatte.
De positive betydninger kan for tre cases vedkommende tilskrives to forhold. For det første oplever case 1 og 8 en mere glidende korrespondance med eksterne parter. For det andet oplever case 4 og 8, at de gavner samarbejdet i afdelingen ved, at de er mere positive, når de er på arbejdspladsen. Disse tre cases kan ligeledes fordeles bredt indenfor baggrundsvariablerne, idet der både er repræsenteret mænd og kvinder, korte og lange uddannelser samt leder- og øvrige stillinger. Oplevelserne kan således tolkes til at gælde bredt for flere typer ansatte.
Vi kan konkludere, at indførelsen af hjemmebaseret telearbejde har negativ betydning for den meningsbærende variabel samarbejde. Konklusionen bygger på, at der kun er én af de syv cases med ændringer af betydning for samarbejdet, der udelukkende har haft en positiv betydning.
5.1.5.2 Den sociale kontaktflade
I forhold til arbejdsmiljøbetingelserne teknologi, selvbestemmelse, støtte og respons og tekniske kvalifikationskrav er der ingen cases, som har oplevet ændringer, der har haft betydning for den sociale kontaktflade.
Derudover er der tre cases (case 2, 7 og 10), der har oplevet ændringer, der har haft negativ betydning for den sociale kontaktflade. De resterende ni cases har ikke oplevet ændringer i arbejdsmiljøbetingelserne, der har haft betydning for den sociale kontaktflade.
I forhold til det faglige samarbejde har to cases oplevet ændringer, der har haft negative betydninger for den sociale kontaktflade. Case 7’s sociale relationer i arbejdslivet foregår indenfor rammerne af det faglige samarbejde, og da det faglige samarbejde er blevet begrænset har dette også negativ betydning for den sociale kontaktflade. For case 10’s vedkommende er der tale om, at hendes samarbejde er blevet begrænset til primært at omfatte fagligt samarbejde. Denne oplevede ændring har haft en negativ betydning for hendes sociale kontaktflade, idet hun for eksempel ikke lærer nye kolleger at kende.
Det er kun case 2, der har oplevet en ændring af det sociale samarbejde, og denne ændring har haft en negativ betydning for den sociale kontaktflade. Ændringen består i, at han for eksempel får spydige kommentarer fra kollegerne om hans anvendelse af hjemmebaseret telearbejde. Dette har været medvirkende til, at han maksimalt ønsker at afholde to hjemmearbejdsdage om ugen. Der er derfor tale om, at hjemmebaseret telearbejde for case 2´s vedkommende har haft en negativ betydning for den sociale kontaktflade.
Fællestræk i forbindelse med den sociale kontaktflade
Vi kan konstatere, at der er tre af casene, som har oplevet ændringer af en arbejdsmiljøbetingelse, der har haft en negativ betydning for den meningsbærende variabel; social kontaktflade. Disse negative betydninger kan henføres til ændringer i det faglige samarbejde og det sociale samarbejde. Der er et fællestræk i de faktiske oplevelser, der har været baggrunden for såvel case 7 og 10, hvilket består i, at det sociale element i arbejdet er blevet nedtonet som en konsekvens af hjemmebaseret telearbejde. Begge cases kan udfra baggrundsvariablerne beskrives som kvinder med længere videregående uddannelser og havende en sagsbehandler/fuldmægtigstilling. Der således sammenfald mellem de negative oplevelser indenfor denne meningsbærende variabel og baggrundsvariablerne. Vi kan derfor konkludere, at de negative oplevelser her har været gældende for en afgrænset gruppe af de ansatte, som vi har undersøgt.
På baggrund af de negative oplevelser i relation til denne meningsbærende variabel kan vi konkludere, at anvendelsen af hjemmebaseret telearbejde har haft en negativ betydning for den sociale kontaktflade.
5.1.6 Hjemmebaseret telearbejdes betydning for kooperation
Vi har nu skitseret fællestrækkene indenfor de to meningsbærende variabler, samarbejde og den sociale kontaktflade. Vi har konstateret, at på trods af såvel positive som negative betydninger for variablen samarbejde, har hjemmebaseret telearbejde overvejende negativ betydning for denne variabel, da seks cases har haft negative betydninger og kun en case udelukkende har haft en positiv betydning. For den sociale kontaktflade identificerede vi tre cases, som har oplevet ændringer af arbejdsmiljøbetingelser, der udelukkende har haft negativ betydning for den sociale kontaktflade. Vi kan hermed konkludere, at hjemmebaseret telearbejde samlet set har en negativ betydning for den ansattes oplevelse af kooperation i sit arbejde.
5.2 Analyse på baggrund af fællestræk
I ovenstående afsnit er der blevet konkluderet på hjemmebaseret telearbejdes betydning for de psykosociale faktorer. Hjemmebaseret telearbejde har overvejende positiv betydning for telearbejderens autonomi og integration. Men derimod har hjemmebaseret telearbejde overvejende en negativ betydning for kooperationen. Derudover kan vi også konstatere, at alle cases har oplevet en eller flere positive betydninger for deres autonomi og integration. Men det er ikke alle cases, der kun har haft negative betydninger de psykosociale faktorer.
Dette afsnit er en del af den analytiske generalisering af undersøgelsesresultaterne. Derudover har afsnittet til formål at føre de konstaterede betydninger for det psykosociale arbejdsmiljø tilbage til ændringerne i arbejdsmiljøbetingelserne. Dette sker ved en gennemgang af fællestrækkene i forhold til de arbejdsmiljøbetingelser, de kan henføres til. Vi kan derigennem indkredse de ændringer i arbejdsmiljøbetingelserne, der har været medvirkende til casenes oplevede betydninger i form af fællestræk. Denne del af analysen er derfor struktureret efter arbejdsmiljøbetingelserne og derfor er det de meningsbærende variabler, der er markeret med fed skrift.
Fællestrækkene der anvendes er fællestrækkene på niveau 2, hvilket er ligheder mellem minimum to cases i både betydningernes karakter som de faktiske oplevelser. Det betyder, at vi ser bort fra alle de tilfælde, hvor det blot er én case har oplevet en ændring af en arbejdsmiljøbetingelser, der har haft betydning for en meningsbærende variabel. I denne del af analysen nævner vi ikke det eksakte antal cases, der danner grundlaget for fællestrækkene, idet der fokuseres på fællestræk og ikke de bagvedliggende fakta.
Ændringer i teknologien
Vi kan konstatere, at ændringerne af teknologien har haft betydning for alle tre psykosociale faktorer, og der er tale om både positive og negative betydninger. Ændringerne har betydning for det psykosociale arbejdsmiljø generelt, men betydningen er tvetydig.
I forhold til kontrol og indflydelse hos telearbejderen har ændringerne af teknologien udelukkende positiv betydning. Der har ikke været ændringer med betydning for rolleklarheden. Således kan vi samlet konstatere, at ændringerne af teknologien har positiv betydning for telearbejderens autonomi.
I forhold til telearbejderens engagement har ændringerne af teknologien såvel positiv som negativ betydning. De positive betydninger består i, at manglende telefonomstilling betragtes som en fordel, idet telearbejderen undgår forstyrrelser. De negative betydninger består i, at de pågældende cases ikke kan udføre arbejdsopgaverne optimalt på grund af teknologiske mangler på hjemmearbejdspladsen, og en teknologisk mangel kan paradoksalt nok være manglende telefonomstilling. Ændringerne af teknologien opfattes således meget individuelt. I forhold til telearbejderens opfattelse af meningsfylde i arbejdet kan vi konstatere, at ændringerne af teknologien har positiv betydning. Ændringerne af teknologien kan således have både positiv og negativ betydning for telearbejderens integration.
Ændringerne af teknologien har negativ betydning for telearbejderens oplevelse af samarbejde, men vi kan derimod ikke konstatere ændringer af teknologien, der har betydning for den sociale kontaktlade. Samlet har ændringerne i teknologien ved indførelsen af hjemmebaseret telearbejde negativ betydning for telearbejderens oplevelse af kooperation.
Ændringer af selvbestemmelsen
Vi kan umiddelbart konstatere, at ændringerne af selvbestemmelsen udelukkende har positiv betydning. De positive betydninger relaterer sig til de meningsbærende variabler, kontrol og indflydelse, engagement, meningsfylde samt samarbejde. Der er dermed positive betydninger for alle tre psykosociale faktorer. Vi kan ligeledes konstatere, at ændringerne af selvbestemmelsen har været medvirkende til hovedparten af de positive betydninger, som casenes har haft, i relation til de psykosociale faktorer.
Ændringer af støtte og respons
Vi kan konstatere, at ændringerne af støtte og respons kun har betydning for rolleklarheden. Dermed har ændringerne af støtte og respons kun betydning for en psykosocial faktor, autonomi. Betydningerne er af både positiv og negativ karakter. Ændringer i støtte og respons omhandler spørgsmålet om, hvorvidt telearbejderen opfatter indførelsen af hjemmebaseret telearbejde som fulgt af nye forventninger og i så fald om disse nye forventninger fra lederens side er klare eller uklare. Samlet har ændringerne indenfor støtte og respons både positiv og negativ betydning for telearbejderens autonomi.
På baggrund af fællestrækkene har vi ikke registreret ændringer af støtte og respons, der har betydning for de to øvrige psykosociale faktorer, integration og kooperation. En væsentlig forklaring herpå må være, at det er under halvdelen af samtlige cases, der har oplevet ændringer af støtte og respons. Dette kan skyldes, at de fleste cases i forvejen har haft selvstændigt arbejde, og de har således ikke været udsat for minutiøs vejledning eller tilbagemelding blandt andet i form af kontrol fra ledelsen.
Ændringer af det faglige samarbejde
I forhold til det faglige samarbejde har ændringerne haft betydning for alle tre psykosociale faktorer og der er tale om såvel positive som negative betydninger. Vi kan derfor konstatere, at ændringerne af det faglige samarbejde som en følge af hjemmebaseret telearbejde har betydning for det psykosociale arbejdsmiljø generelt, men betydningen er tvetydig. På baggrund af fællestræk mellem casenes oplevelser er der dog flere tendenser.
I forhold til kontrol og indflydelse hos telearbejderen har ændringerne af det faglige samarbejde udelukkende positiv betydning, da der er færre forstyrrelser på hjemmearbejdspladsen. I forhold til rolleklarheden kan vi derimod konstatere, at ændringerne af det faglige samarbejde har negativ betydning, idet der er en mistro til telearbejderens arbejdsindsatsen på hjemmearbejdspladsen. Ændringerne af det faglige samarbejde kan således have både en positiv og en negativ betydning for telearbejderens autonomi.
Ændringerne af det faglige samarbejde har både positiv og negativ betydning for engagementet. Den positive betydning består i oplevelsen af mere ro på hjemmearbejdspladsen og den negative i problemer med at få IT-support på hjemmearbejdspladsen. Der er ingen ændringer af det faglige samarbejde som har betydning for meningsfylden, og dermed kan vi konstatere, at ændringerne af det faglige samarbejde kan have positiv og negativ betydning for telearbejderens integration.
Ændringerne af det faglige samarbejde har negativ betydning for samarbejdet. Casene oplever, at hjemmebaseret telearbejde forringer mulighederne for at være en del af den uformelle informationsudveksling. Ændringerne af det faglige samarbejde har også negativ betydning for den sociale kontaktflade. Samlet kan vi derfor konstatere, at ændringerne ved indførelsen af hjemmebaseret telearbejde udelukkende har negativ betydning for telearbejderens kooperation.
Samlet har ændringerne af det faglige samarbejde således både positive og negative betydninger for alle tre psykosociale faktorer. Her er der efter vores opfattelse en overordnet tendens. Alle betydningerne relaterer til den fysiske adskillelse mellem arbejdspladsen og hjemmearbejdspladsen. Adskillelsen vurderes dog forskelligt. Nogle finder adskillelsen positiv, idet der er færre forstyrrelser. Andre oplever derimod, at adskillelsen forårsager, at de har vanskelige ved at være en del af uformelle informationsudveksling. Vi kan derfor konstatere, at det kan være meget individuelt, hvilken betydning en ændring i det faglige samarbejde, får.
Ændringer i socialt samarbejde
Når vi tager udgangspunkt i fællestræk mellem to eller flere cases, kan vi konstatere, at der ikke er cases som har oplevet ændringer af det sociale samarbejde med betydning. Der er cases, som har oplevet ændringer af det sociale samarbejde, men der har ikke været fællestræk imellem deres oplevelser, og dermed ikke haft fællestræk på andet niveau.
Der kan være flere forklaringer, at der ikke er fællestræk mellem flere cases indenfor arbejdsmiljøbetingelsen, det sociale samarbejde. For det første kan det skyldes, at de fleste cases ikke har haft hjemmebaseret telearbejde i flere år, og de har dermed fra begyndelsen haft et stabilt og fastlagt socialt samarbejde. For det andet kan det skyldes, at personerne ikke vægter det sociale samarbejde i deres arbejde, og på den baggrund har de ikke oplevet væsentlige ændringer. For det tredje kan det også skyldes, at casene som telearbejdere har udgjort en minoritet i afdelingen eller organisationen. Derved er det sociale samarbejde i selve organisationen forblevet stabilt.
Ændringer i tekniske kvalifikationskrav
Vi kan konstatere, at ingen cases har oplevet ændringer af de tekniske kvalifikationskrav, der har haft betydning for de psykosociale faktorer. Umiddelbart kan der være to forklaringer på dette forhold. For det første har ingen cases fået andre opgaver i forbindelse med indførelsen af hjemmebaseret telearbejde. For det andet har casene også anvendt IT, som værktøj til udførelsen af deres arbejdsopgaver, før de fik hjemmebaseret telearbejde. Indførelsen af hjemmebaseret telearbejde har derfor ikke betydet, at der direkte stilles nye kvalifikationskrav til dem.
5.3 En vurdering på baggrund af tofaktorteorien
I dette afsnit vil resultaterne af analyserne af de enkelte meningsbærende variabler blive analyseret på baggrund af Herzbergs tofaktorteori. Formålet hermed er at foretage en vurdering af, hvilken betydning indførelsen af hjemmebaseret telearbejde har for individer i en arbejdssituation generelt og ikke kun ud fra de undersøgte cases. De meningsbærende variabler vil blive behandlet enkeltvist i henhold til de relationer, der blev foretaget i afsnit 2.4 mellem hygiejne- og motivationsfaktorerne i tofaktorteorien og de meningsbærende variabler. Vurderingen af resultaterne sker i dette afsnit, mens selve konklusionen på vurderingerne bliver foretaget i afsnit 5.4.
Vi tager udgangspunkt i konklusionerne på de enkelte meningsbærende variabler og de fællestræk, der har været baggrunden for konklusionerne. Vi vil undervejs vurdere, hvorvidt de relaterede hygiejne- og motivationsfaktorer er dækkende for de betydninger, der er identificeret under de meningsbærende variabler. Dette sker gennem en vurdering af hygiejne- og motivationsfaktorerne i forhold til fællestrækkene i casenes faktiske oplevelser. Hvis hygiejne- eller motivationsfaktorerne ikke er dækkende for casenes oplevelser betyder det, at vi ikke tilskriver betydningerne under den enkelte meningsbærende variabel påvirkning af faktorerne. I de nedenstående afsnit har vi markeret hygiejne- og motivationsfaktorerne med fed skrift.
Kontrol og indflydelse
Det er udelukkende motivationsfaktorer, der relaterer til den meningsbærende variabel kontrol og indflydelse, hvilke er motivationsfaktorer som selve arbejdet, ansvar og forfremmelse. Under analysen af hjemmebaseret telearbejdes betydning for kontrol og indflydelse konkluderer vi, at der overvejende er en positiv betydning herfor. Vi kan dermed tilskrive hjemmebaseret telearbejde en positiv påvirkning af motivationsfaktorerne i forbindelse med kontrol og indflydelse. Denne vurdering anser vi også for korrekt, hvis de bagvedliggende årsager til, at casene har haft en positiv betydning tages i betragtning. De positive betydninger kan primært henføres til ændringer i den enkeltes selvbestemmelse. Endvidere var der fællestræk i oplevelserne hos de enkelte cases og fællestrækkene var: Bedre mulighed for planlægning, mere fleksibilitet i forhold til arbejdstid og arbejdssted. Disse fællestræk dækker efter vores vurdering over påvirkninger af to af de tre relaterede motivationsfaktorer, nemlig selve arbejdet og ansvar. Dette skyldes, at casene har oplevet øget kontrol og indflydelse gennem øget fleksibilitet og bedre muligheder for planlægning af arbejdsdagen. Vi mener ikke, at der er fællestræk, der kan betragtes som påvirkninger af motivationsfaktoren forfremmelse.
Sammenfattende kan de positive betydninger for kontrol og indflydelse også tilskrives en positiv påvirkning af motivationsfaktorer, der generelt øger individers tilfredshed i en arbejdssituation.
Rolleklarhed
Det er udelukkende hygiejnefaktorer, der er relateret til den meningsbærende variabel rolleklarhed, hvilket er firmapolitik og administration, og supervision. Gennem analysen af rolleklarheden konkluderer vi, at indførelsen af hjemmebaseret telearbejde overvejende har negativ betydning for rolleklarheden. Dermed kan hjemmebaseret telearbejde umiddelbart tilskrives en negativ påvirkning af hygiejnefaktorer i relation til rolleklarheden. Denne påvirkning mener vi også er reel, når fællestrækkene i casenes oplevelser tages i betragtning. De cases, der har haft en negativ betydning for rolleklarheden, har oplevet ændringer af flere forskellige arbejdsmiljøbetingelser. Der er to fællestræk i casenes oplevelser som den negative betydning stammer fra. Disse fællestræk er dels usikkerhed omkring forventningerne, der stilles til dem fra andres side og fra dem selv, og dels mistro til casenes produktivitet i forbindelse med hjemmebaseret telearbejde. Vi mener på denne baggrund, at betydningerne for rolleklarheden kan tilskrives en påvirkning af begge hygiejnefaktorer. Både firmapolitik og administration og supervision er berørt, idet casene har oplevet uklarheder både omkring forventninger, og hvad de kan tillade sig som telearbejdere. Den mistro, som casene har oplevet, kan ikke umiddelbart tilskrives en påvirkning af hygiejnefaktorerne. Vi kan her konkludere, at fællestrækket af negativ karakter i form af uklare forventninger påvirker hygiejnefaktorerne negativt. Hygiejnefaktorerne medvirker til at mindske utilfredsheden blandt individer i en arbejdssituation, og vi kan således konkludere, at der ikke er grundlag for at mindske en eventuel utilfredshed ved indførelse af hjemmebaseret telearbejde. Tværtimod kan hjemmebaseret telearbejde medvirke til at øge utilfredsheden blandt individer, når det drejer sig om rolleklarhed i arbejdet.
Engagement
Den meningsbærende variabel engagement relaterer kun til følgende motivationsfaktorer; selve arbejdet, resultatopnåelse og anerkendelse. Under analysen af hjemmebaseret telearbejdes betydning for engagement konkluderede vi, at der var tale om en positiv betydning. Vi antager derfor, at betydningerne indenfor denne meningsbærende variabel kan tilskrives en positiv påvirkning af de førnævnte motivationsfaktorer. Fællestrækkene underbygger denne antagelse. Casenes positive oplevelser kan primært relateres til ændringer i deres selvbestemmelse. Der er flere fællestræk i casenes oplevelser, der har resulteret i en positiv betydning for deres engagement. Disse fællestræk er for det første, at de har oplevet en øget produktivitet på hjemmearbejdspladsen som følge af mere ro. For det andet er det nemmere for dem at blive inspireret i forbindelse med opgaveudførelsen på hjemmearbejdspladsen. For det tredje har de oplevet en øget interesse i arbejdet, fordi de anser hjemmearbejdspladsen som et bedre sted at være. På baggrund af disse fællestræk mener vi, at betydningerne under engagementet kan tilskrives en positiv påvirkning af to ud af de tre relaterede motivationsfaktorer. Der er en positiv påvirkning af selve arbejdet, idet casene er glade for at kunne udføre bestemte opgaver fra hjemmearbejdspladsen som følge af roen. Endvidere er der en positiv påvirkning af resultatopnåelsen, da casene har oplevet en øget produktivitet. Der er ingen af fællestrækkene indenfor engagement, der har kunnet tilskrives en betydning for motivationsfaktoren anerkendelse. Vi kan således konkludere, at de positive betydninger under engagement påvirker motivationsfaktorer positivt, og motivationsfaktorerne er medvirkende til at øge individers tilfredshed i arbejdssituationen.
Meningsfylde og sammenhæng mellem arbejde og personlig udvikling
Det er ligeledes udelukkende motivationsfaktorer, der er relateret til den meningsbærende variabel meningsfylde og sammenhæng mellem arbejde og personlig udvikling, hvilket er motivationsfaktorerne: resultatopnåelse, ansvar og selve arbejdet. Under analysen af meningsfylde og sammenhæng imellem arbejde og personlig udvikling konkluderede vi, at der udelukkende var tale om positive betydninger for denne variabel. Derfor kan vi umiddelbart konstatere, at der har været en positiv påvirkning af motivationsfaktorerne i forbindelse med betydningerne under meningsfylde og sammenhæng imellem arbejde og personlig udvikling. Dette er dog ikke tilfældet, hvis de bagvedliggende fællestræk tages i betragtning. Fællestrækkene har for det første været, at casene bedre kan skabe sammenhæng imellem arbejde og fritid eller imellem arbejde og familie. For det andet har der været fællestræk i form af, at de bedre kan få sammenhæng imellem arbejde og personlig udvikling i form af videreuddannelse. Disse fællestræk i casenes oplevelser kan ikke antages at være dækket af motivationsfaktorerne. Dette skyldes, at alle lighederne relaterer til oplevelser, som casene har i forbindelse med arbejdet og til noget, der ligger udenfor arbejdet, mens de tre motivationsfaktorer kun relaterer til arbejdssituationen. Vi kan derfor konkludere, at de positive betydninger under meningsfylde og sammenhæng imellem arbejde og personlig udvikling ikke har en positiv påvirkning af motivationsfaktorer. Dermed er der i dette tilfælde ikke tale om, at der er grundlag for at øge de ansattes tilfredshed i en arbejdssituation. Det skal understreges, at der i dette tilfælde ikke er tale om negativ betydning for individers tilfredshed i arbejdssituationen. Men på baggrund af de bagvedliggende oplevelser kan vi ikke tilskrive betydningerne en påvirkning af motivationsfaktorerne.
Samarbejde
Der er både hygiejne- og motivationsfaktorer, der er relateret til den meningsbærende variabel samarbejde. Det er motivationsfaktoren selve arbejdet og hygiejnefaktorerne firmapolitik og administration, interpersonelle relationer og supervision. Gennem analysen af samarbejdet konkluderede vi, at indførelsen af hjemmebaseret telearbejde havde en negativ betydning for samarbejdet. Vi kan derfor umiddelbart konstatere, at hjemmebaseret telearbejde påvirker både motivationsfaktorer og hygiejnefaktorer negativt. Der er fællestræk i de oplevelser, som casene har. For det første har casene oplevet forringelser af deres faglige relationer til eksterne kontakter og for det andet har casene ikke den samme grad af vidensudveksling med kollegerne som før indførelsen af hjemmebaseret telearbejde. Vi mener, at disse ligheder er dækket af to af de fire relaterede faktorer, nemlig hygiejnefaktoren interpersonelle relationer og motivationsfaktoren selve arbejdet. Dette begrunder vi med, at casene har oplevet en forringelse af de faglige relationer samt en dårligere vidensudveksling, hvilket kan henføres til begge faktorer. Der er ingen fællestræk eller ligheder mellem casene, der kan henføres til hygiejnefaktorerne firmapolitik og administration og supervision. Vi kan således konkludere, at betydningerne for samarbejdet påvirker både motivationsfaktorer og hygiejnefaktorer negativt. Det betyder, at anvendelsen af hjemmebaseret telearbejde kan føre til en formindskelse af tilfredsheden og en forøgelse af utilfredsheden hos individet.
Den sociale kontaktflade
Der er både hygiejne- og motivationsfaktorer, der relaterer til den meningsbærende variabel den sociale kontaktflade. Det er motivationsfaktoren anerkendelse og hygiejnefaktoren interpersonelle relationer. I analysen af den sociale kontaktflade konstaterer vi, at der udelukkende er negative betydninger for den sociale kontaktflade som en følge af indførelsen af hjemmebaseret telearbejde. Betydningerne er forårsaget af ændringer i casenes faglige samarbejde og sociale samarbejde. Der er også et fællestræk i casenes oplevelser, idet casene har oplevet en forringelse af den sociale kontaktflade. En case har oplevet, at det er sværere at få kontakt til nye kolleger. En anden case har oplevet, at det sociale aspekt i de faglige relationer formindskes. På den baggrund mener vi, at betydningerne kan tilskrives en påvirkning af den ene af de relaterede faktorer, nemlig de interpersonelle relationer, idet casene har oplevet en forringelse af deres sociale kontakt. Der er ikke fællestræk, som vi kan relatere til motivationsfaktoren anerkendelse, og denne motivationsfaktor kan derfor ikke antages at være påvirket. Vi kan her konkludere, at de negative betydninger under den sociale kontaktflade påvirker hygiejnefaktorer negativt, hvilket betyder, at hjemmebaseret telearbejde kan føre til en forøgelse af utilfredsheden hos individet.
5.4 Hjemmebaseret telearbejdes betydning for individet
I dette afsnit konkluderer vi på vurderingerne, som vi har foretaget i afsnit 5.3. Vi konkluderer dermed generelt på casenes oplevelser og de tilsvarende betydninger på baggrund af tofaktorteorien. Afsnittet afsluttes med en diskussion af, hvilke problemfelter fokus bør rettes imod med henblik på at anvende hjemmebaseret telearbejde så optimalt som muligt i organisationen.
5.4.1 Påvirkninger af hygiejne- og motivationsfaktorer
De konstaterede betydninger under de meningsbærende variabler; kontrol og indflydelse samt engagement kan tilskrives en positiv påvirkning af motivationsfaktorerne. Betydningerne som blev påpeget under den meningsbærende variabel; meningsfylde og sammenhæng imellem arbejde og personlig udvikling kan ikke tilskrives en påvirkning af motivationsfaktorerne. Dette skyldes, at fællestrækkene i casenes oplevelser ikke dækker nogle af de relaterede motivationsfaktorer. Omvendt er der en negativ påvirkning af hygiejnefaktorerne, da de påpegede betydninger under de tre meningsbærende variabler; rolleklarhed, samarbejde og den sociale kontaktflade alle kan tilskrives en negativ påvirkning af hygiejnefaktorerne. Ligeledes kan de konstaterede betydninger under den meningsbærende variabel; samarbejde også tilskrives en negativ påvirkning af motivationsfaktorerne.
5.4.2 Konsekvenser for telearbejderen
Vi kan umiddelbart konstatere, at der kun har været negative påvirkninger af hygiejnefaktorerne. Dette betyder, at indførelsen af hjemmebaseret telearbejde kan medvirke til at øge telearbejderens utilfredshed i arbejdet.
Dernæst kan vi konstatere, at der har været både positive og negative påvirkninger af motivationsfaktorerne. Vi vurderer, at der er tale om en klar overvægt af positiv påvirkning af motivationsfaktorerne. Denne vurdering bygger vi på, at det kun er motivationsfaktoren; selve arbejdet, der er blevet påvirket negativt og denne negative påvirkning er kun forekommet under én meningsbærende variabel. Samtidig er selve arbejdet blevet påvirket positivt under kontrol og indflydelse samt under engagement. Her er der efter vores opfattelse tale om en balance. Der er dermed konstateret betydninger indenfor to meningsbærende variabler, som kan tilskrives en positiv påvirkning af motivationsfaktorerne. Motivationsfaktorerne er de faktorer, der medvirker til at øge de ansattes tilfredshed i arbejdssituationen. De positive påvirkninger betyder derfor, at hjemmebaseret telearbejde kan medvirke til, at telearbejderens tilfredshed i arbejdet bliver øget. Der ligger dermed et potentiale for vækst ved indførelsen af hjemmebaseret telearbejde.
Vi vil nu generelt vurdere hjemmebaseret telearbejdes forskellige betydninger for telearbejderen. Vi kan samlet konkludere, at de positive betydninger for telearbejderens psykosociale arbejdsmiljø forstærkes, idet de positive betydninger netop relaterer til motivationsfaktorer. Dette betyder for det første, at indførelsen af hjemmebaseret telearbejde tilfredsstiller de behov individet har for personlig vækst, hvilket giver potentiale for vækst. For det andet vil denne tilfredshed være langvarig. Hvis de positive betydninger relaterer til hygiejnefaktorerne vil der blot potentiale for at undgå misvækst og dette kan betragtes som en kortvarig fjernelse af utilfredshed.
Tofaktorteorien har medvirket til at nedtone de negative betydninger fra den multiple caseanalyse, idet de negative betydninger har påvirket hygiejnefaktorer frem for motivationsfaktorer. Umiddelbart eksisterer der således et potentiale for misvækst. Men dette betyder ikke, at potentialet for vækst forsvinder, da væksten og misvæksten befinder sig på to forskellige dimensioner. Samlet vurderer vi, at indførelsen af hjemmebaseret telearbejde vil betyde, at der eksisterer et potentiale for vækst. Samtidig vil der eksistere et potentiale for misvækst, idet der vil være grundlag for utilfredshed parallelt med et grundlag for tilfredshed.
Tofaktorteorien opstiller tre forudsætninger for, at et individ vil opleve personlig vækst. Her opfylder hjemmebaseret telearbejde den første forudsætning om, at individet oplever succes. Dette er ensbetydende med, at individerne faktisk oplever og erkender tilfredsheden. Den anden forudsætning er, at individet skal undgå ubehageligheder. Vi har ikke kunnet påvise, at dette har været tilfældet, jf. potentialet for misvækst. Den tredje forudsætning drejer sig om, at individet selv søger en personlig vækst. Ligeledes har vi ikke kunnet påvise, at denne forudsætning opfyldes. Vi kan derfor konkludere, at hjemmebaseret telearbejde indeholder et potentiale for vækst, der kan udnyttes forudsat, at telearbejderen selv ønsker væksten. Men den optimale udnyttelse af potentialet kan først forekomme, hvis de negative påvirkninger af hygiejnefaktorerne elimineres.
5.4.3 Diskussion af konsekvenser
Vi har konkluderet, at hjemmebaseret telearbejde opfylder en af forudsætningerne for, at et individ kan opleve vækst i arbejdet. Potentialet for vækst forklares med, at motivationsfaktorerne påvirkes positivt af hjemmebaseret telearbejde. Men det er også muligt at udnytte dette potentiale optimalt ved at opfylde de andre forudsætninger for vækst. For det første kan vækstpotentialet udnyttes mere optimalt ved, at den ansatte selvstændigt og frivilligt ønsker at få hjemmebaseret telearbejde. Derved vil der være større sandsynlighed for, at den ansatte selv oplever og erkender positive elementer i hjemmebaseret telearbejde. Denne del vil opfylde forudsætningen om, at den ansatte selv søger væksten. For det andet kan vækstpotentialet også udnyttes mere optimalt ved, at hjemmebaseret telearbejdes negative betydninger elimineres. Herigennem undgår telearbejderen ubehageligheder, og dermed oplever telearbejderen et fravær af utilfredshed. Hjemmebaseret telearbejdes negative betydninger kan efter vores mening elimineres gennem en fokusering på, hvilke negative betydninger som hjemmebaseret telearbejde kan have og søge at modvirke disse. Her kan fællestrækkene, som vi identificerede i den multiple caseanalyse medvirke til en afklaring af, hvor fokus bør rettes. Casenes oplevelser i form af fællestræk der relaterer til hygiejnefaktorerne er:
Vi mener, at uklarheden omkring ledelsens forventninger til telearbejderen kan modvirkes. Dette kan ske ved, at ledelsen ekspliciterer nogle forventninger og ikke overlader det til telearbejderen selv at gætte sig frem til hvad der forventes.
Det er derimod vanskeligere at modvirke de tre øvrige negative oplevelser, idet disse oplevelser knytter sig til et fundamentalt element i telearbejdsformen; nemlig den fysiske adskillelse mellem hjemmearbejdspladsen og arbejdspladsen. Både organisationens ledelse og den potentielle telearbejder bør være opmærksom på disse negative oplevelser og vurdere, hvorvidt de vil have betydning for den/de ansatte, der påtænker at benytte sig af hjemmebaseret telearbejde.
I forhold til indførelsen af hjemmebaseret telearbejde anbefaler vi derfor, at fokus rettes imod;
1) Risikoen for mistro til den potentielle telearbejders
arbejdsindsats.
2) Betydningen af de uformelle faglige informationer for den
potentielle telearbejder.
3) I hvilket omfang den potentielle telearbejders sociale
relationer består som en del af det faglige samarbejde.
Disse fokusområder kan danne grundlag for en vurdering af, om hjemmebaseret telearbejde med fordel for den ansatte kan indføres som et tilbud i organisationen.
| Kapitel 1 | Hjemmebaseret telearbejde - en introduktion |
| Kapitel 2 | Det transaktionelle tilgang og det psykosociale arbejdsmiljø |
| Kapitel 3 | Det metodiske grundlag |
| Kapitel 4 | Singlecaseanalyserne (fortroligt og derfor ikke tilgængeligt på www) |
| Kapitel 5 | Den multiple caseanalyse |
| Kapitel 6 | Konklusioner |
Siderne er oprettet januar 2000 og sidst opdateret d. 18/2-2002 af Kristian Alstrup Baden (mail kab@mail.dk)