90’er gyser         
Underholdning uden
indhold      

Forside

Hitchcock


Filmografi

Psycho

The Birds

Hitchcocks film

Noveller

Enoch

Fuglene

90'er gysere

Scream

I Know What . . .

Publikum

Filmklip

Gallery

Webmasters

Links

 

 

    Gysergenren har siden Hitchcock forandret sig væsentligt. I dag har selve det kolde gys og det hæsblæsende tempo overtaget den af Hitchcock meget anvendte suspense effekt. De moderne gysere siges at være inspireret af ”brusebadsmordet” i ”Psycho”. Først kom en, nu efterhånden klassiker, ”The Texas Chainsaw massacre”, så fulgte ”Halloween” og ”Friday the 13th” samt ”Nightmare on ElmStreet” filmene og i midten af 90’erne kom så de hér omtalte ”Scream” og ”I Know What You Did last Summer” som allerede nu er blevet efterfulgt af flere forsættelser.

 

Som det kan ses af omfanget af beskrivelsen af ”Scream” og
”I Know What You did Last Summer” i forhold til Hitchcocks film, kan denne genre godt bruges til underholdning – men heller ikke til særligt meget mere. Disse film er blevet forudsigelige og uden dybere mening – og publikum elsker dem alligevel. Dette siger en del om filmkulturen i 90’erne.

Filmene referer til og bruger ustandseligt elementer fra tidligere film af samme genre. Det er det, der gør disse film forudsigelige. F.eks. startscenen i ”Scream” hvor offeret bliver ringet op af morderen. Det er klart for enhver der kender den moderne gyser, at i starten af sådan en film vil offeret ikke blive skånet. Denne slags gysere opererer med en række faste bestanddele. Vi ser altid en maskeret morder, der febrilsk jagter en gruppe teenagere uden egentlig motiv. Jagten foregår oftest på et øde sted eller i en lille by. Filmen slutter altid i et stort blodbad, hvorefter morderen afsløres. Slutningen vender oftest op og ned på alle publikums forventninger.

   Det er lige før vi ikke ville kategorisere disse film som gysere. Gysere har til mening at skræmme, hvilket man ikke ligefrem kan sige om en film der ustandseligt spiller på tidligere sete elementer og hvor morderne ikke på nogen måde har noget motiv. Hvis slasherscenerne ville trækkes fra, ville filmen på ingen måde være underholdende. Udfra dette kan vi konkludere at 90’er gyserne som tidligere nævnt ikke på nogen måde indeholder nogen form for dybde.