![]() Forside |
Hitchcock Alfred Hitchcock er en af de meget få instruktører, som sælger filmen bedre end titel og skuespillere. Som 26årig debuterede Alfred Hitchcock i 1925 med stumfilmen ”The Pleasure Garden” og lige siden, indtil hans død i 1980, har han produceret film. Det blev i alt til 53 spillefilm og to Tv-serier. Han er en af de få instruktører, som har taget hele vejen fra stumfilm videre til talefilm og igen videre helt op til Hollywood-kassesucceser som ”Psycho”, ”Vertigo” med flere. Hitchcock havde en idé om, at han skulle optræde i alle sine film, en idé som er blevet kopieret af utallige instruktører efter ham. Alfred Hitchcock havde en evne til, på en gysende og nervepirrende måde at skildre det 20. århundredets menneske i psykisk konflikt samt en kapacitet til at overraske publikum. Hans betydning for de følgende generationer af filmfolk kan ikke overvurderes. Alfred Hitchcock havde et forkvaklet forhold til andre mennesker, især kvinder. Han havde forelsket sig både privat og på film i en stilfuld, blond kvindetype. Man ser ofte i hans film, at kvinderne ligner hinanden, de skulle opfylde hans ide om den ideelle kvinde. Hitchcock var dog gift med Alma Reville hele sit liv. Sammen fik de en datter, Patricia. Gennem hans film er Hitchcock blevet indbegrebet af suspense[1]. Hans første Hollywood-film, ”Rebecca” (1940) vandt en Oscar for sammenspillet mellem suspense og melodrama. Hitchcock brugte ofte litteratur til at bygge sine film på, dog ville han ikke bruge litterære mesterværker, da han mente at de talte for sig selv. Han brugte ofte litteratur hvor han mente, at han selv kunne give det noget. Alfred Hitchcock døde i 1980, 80 år gammel, med en af de mest imponerende karrierer i filmhistorien bag sig.
|