Forside
|
Hitchcocks
film
Film der ikke bare kan ses
Typisk for gyserfilmene fra Alfred Hitchcocks tid er de suspense sekvenser, der får publikum til at føle en konstant spænding, der varer hele filmen igennem. Der behøves ikke altid, som i vor tids film en blodtørstig massemorder, der dominerer handlingen. I de to Hitchcock film vi har set, er aggressionerne omgivet af langt mere mystik end der er ved de pludselige mord i de nutidige gyserfilm. I Hitchcocks film skyldes de fleste aggressioner ofte nogle psykiske problemer. Dette er noget vi sjældent ser i gyserfilm i dag.
Hitchcocks film er blevet hadet og elsket over hele verden. Hadet af det publikum, som ikke gider beskæftige sig yderligere med en film efter de har set den. Elsket af dem, som tænker over og prøver at tolke film og glædes ved dette.
I første omgang var Hitchcocks film for os ikke yderlige gode, vi er vant til film med et hæsblæsende tempo og langt bedre effekter end det, Hitchcock kunne præstere i sin storhedstid. Men da vi så gik i gang med at kigge nærmere på indholdet af ”Fuglene” og ”Psycho”, fandt vi ud af at der faktisk er enormt meget bagtanke i dem hvilket gør dem meget mere interessante. Som eksempel kan nævnes, at da vi for første gang så ”Fuglene”, syntes vi den var kedeligt, langtrukken og fuglene syntes ikke særligt velovervejede. Men da vi så kiggede nærmere på det og fandt ud af at fuglene rent faktisk symboliserede det konfliktfyldte mor-søn forhold, og at de meget passende blev sat ind hver gang dette forhold blev truet, syntes det hele mere passende, og vi fik faktisk meget mere ud af filmen.