Forside

Hitchcock

Filmografi

Psycho

The Birds

Hitchcocks film

Noveller

Enoch

Fuglene

90'er gysere

Scream

I Know What . . .

Publikum

Filmklip

Gallery

Webmasters

Links

Efter videoen er begyndt at blive et normalt element i de fleste husstande, har Hollywoods filmproduktion forandret sig fra værende et sted man ville skabe film, der som Hitchcocks film var psykologisk indviklede og med en langt større dybde end de der findes i film i dag, til et sted hvor det hele stort set handler om at skabe blockbusters[1], som har til hensigt at henvende sig til et massepublikum, for at indtjene mere. Filmproducerne i dag ved godt selv at publikum har forandret sig, og at de har en del af skylden til dette. Dette kommer direkte til udtryk under en diskussion mellem to venner om gyserfilm i filmen ”Scream” (53. min.), der ironisk fremhæver denne forandring:

”Er det for svært falder publikum fra”

I endnu et citat fra filmen ”Scream” (i 88. min) hvor Billy med Sidney diskuterer gamle gyserfilm:

Billy: Jeg tror ikke på motiver. havde Norman Bates et? Nej, det er uhyggeligere uden motiv.

Dette viser at ungdommen slet ikke går i dybden med filmen, men kun ser den som en overfladisk fortælling. Da Norman Bates som som vist på siden "Psycho", havde en lang række motiver.

   Nye film vil gerne henvende sig nærmest direkte til publikum (det virker ofte som om en person snakker til publikum). Dette bruger gamle film ikke. Dette gør at et publikum med nutidsøjne, ser filmen som værende langtrukken og kedelig, da de ikke ”er med i filmen” og på den måde passive.

De simple film gør også at publikum hurtigt bliver trætte af dem og derfor kun ser den enkelte film en enkelt gang. Derfor er der til de nye film ofte utallige fortsættelser, eks. ”Friday the 13^th ” er der ni film og ved ”Scream” er den tredje lige kommet på markedet.

  Grundene til at filmen har taget den forandring den har, er bl.a. den holdning der i dag er til biografture. I dag vælger man ikke efter hvad der går i biografen, man beslutter sig bare for, at gå i biografen og derefter vælger man film. Før i tiden var det et målrettet publikum, der gik i biografen. Forandringen skyldens at vores velstand er steget og dermed også vores behov for morskab. I dag kan en biograftur sagtens inkluderes i en efterfølgende bytur da der ikke gøres mere ud af filmen, efter den er blevet set. Før var det at gå i biografen nok i sig selv da man også efter dette kunne diskutere filmen og igennem denne diskussion kunne finde frem til dennes egentlige mening.

   Ungdoms generation, er opvokset med den moderne gyser, og aldrig har haft nogen chance for at få noget dybere ud af en film, da de nye film ikke indbyder til tolkning. Det ses også tydeligt udfra følgende to anmeldelser, at de gamle film ikke er noget hit blandt ungdommen i dag. Uden tolkning og nærmere bearbejdelse virker de uden mening.

Vi ser at anmelderen Jakob Stegelmann, der har anmeldt ”Scream” åbenlyst kritiserer de gamle gysere. Jakob Stegelmann er tydeligvis opvokset i generationen efter Hitchcocks storhedstid, med de tidlige slasher-gysere, da han ingen indsigt i den klassiske gyser har. ”Den fjollede intellektualisering”, han beskriver er netop det der kendetegner den gamle gyser. Denne anmeldelse passer fint til 90’er mentaliteten og dens syn på underholdning og kan selvfølgelig retfærdiggøres da de gysere, der laves i dag, skal bedømmes på de nutidige præmisser og det er det, publikum gerne vil se. Udfra synspunktet af ren underholdning, kunne ”Scream” endda være en god film.

   Den nye indspilning af ”Psycho” (1998) blev, som nævnt på startsiden, et flop. Den blev kritiseret af filmanmeldere verden over som vist af udklippet fra bogen Film 99. Som anmeldelsen også antyder,

er den nye ”Psycho” en ”scenen-for-scene-genindspilning af Hitchcocks klassiker” og efter den blev et flop, siger det en del om nutidens publikum i forhold til datidens. Her bliver en af Hitchcocks bedste film hånet, da der er set på den efter den før beskrevne 90’er mentalitet. Det er sørgeligt at se hvordan publikum tager imod denne repræsentant for datidens psykologiske gysere i vor tid.

Efter denne gennemgang kan vi slutte følgende:

En grund til publikums udvikling er som før nævnt, at videoen er blevet folkeeje. På denne måde har publikum fået magten over filmen, da de nu kan stoppe, spole eller se deres yndlings scener flere gange. Før i tiden havde filmen magt over publikum. Efter som publikum i dag har fået magten over filmen, er de samtidig blevet langt mere ukoncentreret når de ser film. Publikum har også forandret sig fra værende opmærksomme og kritiske seere til at være ligeglade folk, der bare vil underholdes med en film med et hæsblæsende tempo. En grund til denne forandring skyldes bl.a. det i dag langt større udbud af Tv- og satellitkanaler. Seeren har udviklet sig til at blive en zapper, der af bare kedsomhed zapper mellem kanalerne, så snart noget bliver langtrukken og i dennes øjne kedelig. Forandringen til zapper har ikke kun bragt dårlige konsekvenser, en god konsekvens er, at zappere udvikler en evne til lynhurtigt at skifte fokus, hvilket desværre er den eneste positive forandring og hvilket jo heller ikke gavner forståelsen af filmen i sig selv