Gysergenrens
publikum
Fra
intellekt til zapper
Forside |
Efter
videoen er begyndt at blive et normalt element i de fleste husstande, har
Hollywoods filmproduktion forandret sig fra værende et sted man ville
skabe film, der som Hitchcocks film var psykologisk indviklede og med en
langt større dybde end de der findes i film i dag, til et sted hvor det
hele stort set handler om at skabe blockbusters[1],
som har til hensigt at henvende sig til et massepublikum, for at indtjene
mere. Filmproducerne i dag ved godt selv at publikum har forandret sig, og
at de har en del af skylden til dette. Dette kommer direkte til udtryk
under en diskussion mellem to venner om gyserfilm i filmen ”Scream”
(53. min.), der ironisk fremhæver denne forandring: ”Er
det for svært falder publikum fra” I
endnu et citat fra filmen ”Scream” (i 88. min) hvor Billy med Sidney
diskuterer gamle gyserfilm: Billy:
Jeg tror ikke på motiver. havde Norman Bates et? Nej, det er
uhyggeligere uden motiv. Dette
viser at ungdommen slet ikke går i dybden med filmen, men kun ser den som
en overfladisk fortælling. Da Norman Bates som som vist på siden "Psycho", havde en lang
række motiver.
Nye film vil gerne henvende sig nærmest direkte til publikum (det
virker ofte som om en person snakker til publikum). Dette bruger gamle
film ikke. Dette gør at et publikum med nutidsøjne, ser filmen som værende
langtrukken og kedelig, da de ikke ”er med i filmen” og på den måde
passive. De
simple film gør også at publikum hurtigt bliver trætte af dem og derfor
kun ser den enkelte film en enkelt gang. Derfor er der til de nye film
ofte utallige fortsættelser, eks. ”Friday the 13th ” er
der ni film og ved ”Scream” er den tredje lige kommet på markedet.
Grundene til at
filmen har taget den forandring den har, er bl.a. den holdning der i dag
er til biografture. I dag vælger man ikke efter hvad der går i
biografen, man beslutter sig bare for, at gå i biografen og derefter vælger
man film. Før i tiden var det et målrettet publikum, der gik i
biografen. Forandringen skyldens at vores velstand er steget og dermed også
vores behov for morskab. I dag kan en biograftur sagtens inkluderes i en
efterfølgende bytur da der ikke gøres mere ud af filmen, efter den er
blevet set. Før var det at gå i biografen nok i sig selv da man også
efter dette kunne diskutere filmen og igennem denne diskussion kunne finde
frem til dennes egentlige mening.
Ungdoms generation, er opvokset med den moderne gyser, og aldrig
har haft nogen chance for at få noget dybere ud af en film, da de nye
film ikke indbyder til tolkning. Det ses også tydeligt udfra følgende to
anmeldelser, at de gamle film ikke er noget hit blandt ungdommen i dag.
Uden tolkning og nærmere bearbejdelse virker de uden mening.
Vi ser at anmelderen Jakob Stegelmann, der har anmeldt ”Scream” åbenlyst kritiserer de gamle gysere. Jakob Stegelmann er tydeligvis opvokset i generationen efter Hitchcocks storhedstid, med de tidlige slasher-gysere, da han ingen indsigt i den klassiske gyser har. ”Den fjollede intellektualisering”, han beskriver er netop det der kendetegner den gamle gyser. Denne anmeldelse passer fint til 90’er mentaliteten og dens syn på underholdning og kan selvfølgelig retfærdiggøres da de gysere, der laves i dag, skal bedømmes på de nutidige præmisser og det er det, publikum gerne vil se. Udfra synspunktet af ren underholdning, kunne ”Scream” endda være en god film.
Den nye indspilning af ”Psycho” (1998) blev, som nævnt på startsiden,
et flop.
Den blev kritiseret af filmanmeldere verden over som vist af udklippet fra
bogen Film 99. Som anmeldelsen også antyder, er
den nye ”Psycho” en ”scenen-for-scene-genindspilning af
Hitchcocks klassiker” og efter den blev et flop, siger det en del om
nutidens publikum i forhold til datidens. Her bliver en af Hitchcocks
bedste film hånet, da der er set på den efter den før beskrevne 90’er
mentalitet. Det er sørgeligt at se hvordan publikum tager imod denne repræsentant
for datidens psykologiske gysere i vor tid.
Efter
denne gennemgang kan vi slutte følgende: En
grund til publikums udvikling er som før nævnt, at videoen er blevet
folkeeje. På denne måde har publikum fået magten over filmen, da de nu
kan stoppe, spole eller se deres yndlings scener flere gange. Før i tiden
havde filmen magt over publikum. Efter som publikum i dag har fået magten
over filmen, er de samtidig blevet langt mere ukoncentreret når de ser
film. Publikum har også forandret sig fra værende opmærksomme og
kritiske seere til at være ligeglade folk, der bare vil underholdes med
en film med et hæsblæsende tempo. En grund til denne forandring skyldes
bl.a. det i dag langt større udbud af Tv- og satellitkanaler. Seeren har
udviklet sig til at blive en zapper, der af bare kedsomhed zapper mellem
kanalerne, så snart noget bliver langtrukken og i dennes øjne kedelig.
Forandringen til zapper har ikke kun bragt dårlige konsekvenser, en god
konsekvens er, at zappere udvikler en evne til lynhurtigt at skifte fokus,
hvilket desværre er den eneste positive forandring og hvilket jo heller
ikke gavner forståelsen af filmen i sig selv
|