![]() Forside
|
The Birds
Novellen ”Fuglene” af Dephne du Maurier ligger til grund for en af Alfred Hitchcocks mest berømte film nemlig ”The Birds” eller på dansk ”Fuglene” fra 1963. Hvis
du gerne vil kende filmens handling, kan du læse et handlingsreferat ved
at klikke her Mrs.
Brenner: ”Hun sprang
nøgen i en fontæne. Det kommer ikke mig ved, men en pige som hende…” Mitch
lader sig dog ikke skræmme. Mrs. Brenner giver også sin store
tilknytning til Mitch til kende i en konversation, hun fører med Melanie
i 63. min. Mrs. Brenner: ”Jeg savner at snakke med Frank[1]. Cathy er kun et barn og Mitch har sit eget liv (Pause) Mitch har altid gjort hvad han ville, men ser de, jeg vil ikke være alene, det ville jeg ikke kunne holde ud.” Denne
indstilling bibeholder hun indtil slutningen, hvor hun indser hun har
tabt, idet fuglene ikke angriber mere. Dette kan tolkes som, at forholdet
mellem Melanie og Mitch nu dominerer over Mitchs og mrs. Brenners mor-søn
forhold.
”Fuglene” er skabt på den traditionelle Hitchcock måde. Han
prøver hele tiden at være på forkant med publikum, han vil ikke have,
at publikum skal kunne gætte, hvad der sker i næste scene. Derfor bruger
Hitchcock sin evne, som vi tidligere har beskrevet i afsnittet om ”Psycho”,
til at give handlingen uventede drejninger, lede publikum på vildspor og
til at skifte mellem de personer, publikum identificerer sig med. Det sidst nævnte sker ofte ved mrs. Brenner. Det
ene øjeblik fyldes man med had mod hende, det næste øjeblik føler man
sympati for hende.
Vi har på siden om "Psycho"
omtalt
de udstoppede fugle i Norman Bates baglokale. Vi skrev om dem som følgende:
”Fuglene i Normans
baglokale virker truende mod gæster i lokalet, de er et symbol på
Normans/hans mors aggressioner mod de fremmede besøgende.”
Fuglene er i filmen ”Fuglene” igen et symbol på, det dog her mindre
ødipale forhold mellem Mitch og mrs. Brenner. Her spiller fuglene dog en
langt større rolle i handlingen. Mågen der 25 min. inde i filmen
angriber Melanie har helt klart den samme funktion som fuglene i Normans
baglokale. I begge film er de vagtposter for den ødipale binding til mødrene,
forskellen er dog at i ”Fuglene”, er fuglene levende væsener, der
derfor kan begå handlinger. I ”Fuglene” virker det ikke som et
umiddelbart specielt kraftigt mor-søn forhold. Derfor kan det også være
svært at forestille sig at, så kraftige fugleangreb kan være forårsaget
af en enkelt persons jalousi. En grund til at fuglene kan tolkes som et
symbol på den ødipale mor-søn binding, ser vi ved, at hver gang der er
en trussel på dette forhold, angriber de den truende person. Først
angribes Melanie (24.40 min), derefter myrdes en nabo, som får hakket øjnene
ud[2]
(59.35 min), en enke, som mrs. Brenner ikke er helt afvisende over for.
Til sidst myrdes skolelærerinden (86.02 min) som åbent har erklæret sin
kærlighed til Mitch og igen til sidst i filmen angribes Melanie igen
(103.20 min.). Dette bringer Hitchcock os på sporet af, ved at lade en ældre
dame i restauranten under fugleangrebet i 85. min. sige følgende til
Melanie: Ældre
dame: ”Hvorfor gør de det? Folk siger at det hele begyndte da
de kom til byen. Hvem er de? Hvad er de? Hvor kommer de fra? Jeg tror det
er dem der er skyld i det hele. jeg tror de er ond.” Med
alle disse spørgsmål i baghovedet kan publikum lettere komme på sporet
af filmens mening. Det er jo Melanie, der i første omgang fremkalder
aggressionerne i det ødipale mor-søn forhold.
Fuglenes to angreb på børnene
henholdsvis til fødselsdag- festen og på skolen, skyldes at Mitchs
lillesøster skal straffes, eftersom hun har en afgørende rolle i sammenføringen
mellem Mitch og lærerinden samt mellem Melanie og Mitch. Grunden til at
Mitch og hans mor, mrs. Brenner, virker så rolig uden spændinger, er
fuglene. Deres aggressioner på baggrund af mor-søn forholdet er blevet
projekteret over på fuglene, derfor kan de fremtræde som fredelige
mennesker, da de har fuglene til at handle for dem.
Man lægger lynhurtigt mærke
til, hvor meget Melanie og mrs. Brenner af udseende ligner hinanden, i første
omgang tænker man ikke yderligere over dette, da man blot tænker på
Hitchcocks kvindeideal, som nævnt på siden Hitchcock, men dette kan tolkes som, at hvis Mitch skulle kunne knytte
sig til nogen anden kvinde, så skal det være Melanie, da han kan se sin
egen mor i hende.
Til sidst i filmen ser vi
Melanie gå op ad en hemmelighedsfuld trappe, for at undersøge en lyd.
Lyden viser sig at komme fra en flok fugle, som er trængt ind i det
lukkede soveværelse. Hun går ind på værelset, lukker døren efter sig,
bliver fanget angrebet og hårdt såret af fuglene. Mitch redder hende dog
i sidste øjeblik. Efter Freud, kan det at gå op af en trappe tolkes som
et symbol på at tage et erotisk initiativ. Dette viser moderens sidste
desperate forsøg på at hindre hende i dette. Mitch trodser mor-søn
forholdet til fordel for sin kærlighed til Melanie.
I sidste scene hvor de
forlader huset, som er omringet af passive fugle, ses spændingerne i
mor-søn forholdet være opløst, og moren frigiver sin søn og ved at hun
selv kører med i bilen, viser hun, at hun samtidig har accepteret Melanie
som hendes fremtidige svigerdatter.
Med ”Fuglene” viser Hitchcock, at der i mere normale mor-søn forhold
end det, som fremstilles i ”Psycho” også er kraftige spændinger. |