Forside

Hitchcock

Filmografi

Psycho

The Birds

Hitchcocks film

Noveller

Enoch

Fuglene

90'er gysere

Scream

I Know What . . .

Publikum

Filmklip

Gallery

Webmasters

Links

The Birds
En film, der skal tolkes

Novellen ”Fuglene” af Dephne du Maurier ligger til grund for en af Alfred Hitchcocks mest berømte film nemlig ”The Birds” eller på dansk ”Fuglene” fra 1963.

Hvis du gerne vil kende filmens handling, kan du læse et handlingsreferat ved at klikke her
 
   Fuglene i filmen begynder at dukke op, da Melanie ankommer til Bodega Bay. Det første angreb sker efter hun har afleveret de to lovebirds, og dermed gjort Mitch opmærksom på sig, hvilket er et skridt mod bruddet af det beskyttede mor-søn forhold. Som det tit sker ved enlige mødre, har mrs. Brenner et tydeligt problem med at slippe Mitch og hun vil også være sikker på, at han finder den rette. Under en samtale i 37. min. med Mitch fremstiller hun Melanie som værende en billig tøjte.

Mrs. Brenner: ”Hun sprang nøgen i en fontæne. Det kommer ikke mig ved, men en pige som hende…”

Mitch lader sig dog ikke skræmme. Mrs. Brenner giver også sin store tilknytning til Mitch til kende i en konversation, hun fører med Melanie i 63. min.

Mrs. Brenner: ”Jeg savner at snakke med Frank[1]. Cathy er kun et barn og Mitch har sit eget liv (Pause) Mitch har altid gjort hvad han ville, men ser de, jeg vil ikke være alene, det ville jeg ikke kunne holde ud.”

Denne indstilling bibeholder hun indtil slutningen, hvor hun indser hun har tabt, idet fuglene ikke angriber mere. Dette kan tolkes som, at forholdet mellem Melanie og Mitch nu dominerer over Mitchs og mrs. Brenners mor-søn forhold.

   ”Fuglene” er skabt på den traditionelle Hitchcock måde. Han prøver hele tiden at være på forkant med publikum, han vil ikke have, at publikum skal kunne gætte, hvad der sker i næste scene. Derfor bruger Hitchcock sin evne, som vi tidligere har beskrevet i afsnittet om ”Psycho”, til at give handlingen uventede drejninger, lede publikum på vildspor og til at skifte mellem de personer, publikum identificerer sig med. Det sidst nævnte sker ofte ved mrs. Brenner. Det ene øjeblik fyldes man med had mod hende, det næste øjeblik føler man sympati for hende.

   Vi har på siden om "Psycho" omtalt de udstoppede fugle i Norman Bates baglokale. Vi skrev om dem som følgende: ”Fuglene i Normans baglokale virker truende mod gæster i lokalet, de er et symbol på Normans/hans mors aggressioner mod de fremmede besøgende.” Fuglene er i filmen ”Fuglene” igen et symbol på, det dog her mindre ødipale forhold mellem Mitch og mrs. Brenner. Her spiller fuglene dog en langt større rolle i handlingen. Mågen der 25 min. inde i filmen angriber Melanie har helt klart den samme funktion som fuglene i Normans baglokale. I begge film er de vagtposter for den ødipale binding til mødrene, forskellen er dog at i ”Fuglene”, er fuglene levende væsener, der derfor kan begå handlinger. I ”Fuglene” virker det ikke som et umiddelbart specielt kraftigt mor-søn forhold. Derfor kan det også være svært at forestille sig at, så kraftige fugleangreb kan være forårsaget af en enkelt persons jalousi. En grund til at fuglene kan tolkes som et symbol på den ødipale mor-søn binding, ser vi ved, at hver gang der er en trussel på dette forhold, angriber de den truende person. Først angribes Melanie (24.40 min), derefter myrdes en nabo, som får hakket øjnene ud[2] (59.35 min), en enke, som mrs. Brenner ikke er helt afvisende over for. Til sidst myrdes skolelærerinden (86.02 min) som åbent har erklæret sin kærlighed til Mitch og igen til sidst i filmen angribes Melanie igen (103.20 min.). Dette bringer Hitchcock os på sporet af, ved at lade en ældre dame i restauranten under fugleangrebet i 85. min. sige følgende til Melanie:

Ældre dame: ”Hvorfor gør de det? Folk siger at det hele begyndte da de kom til byen. Hvem er de? Hvad er de? Hvor kommer de fra? Jeg tror det er dem der er skyld i det hele. jeg tror de er ond.”

Med alle disse spørgsmål i baghovedet kan publikum lettere komme på sporet af filmens mening. Det er jo Melanie, der i første omgang fremkalder aggressionerne i det ødipale mor-søn forhold.

   Fuglenes to angreb på børnene henholdsvis til fødselsdag- festen og på skolen, skyldes at Mitchs lillesøster skal straffes, eftersom hun har en afgørende rolle i sammenføringen mellem Mitch og lærerinden samt mellem Melanie og Mitch. Grunden til at Mitch og hans mor, mrs. Brenner, virker så rolig uden spændinger, er fuglene. Deres aggressioner på baggrund af mor-søn forholdet er blevet projekteret over på fuglene, derfor kan de fremtræde som fredelige mennesker, da de har fuglene til at handle for dem.

   Man lægger lynhurtigt mærke til, hvor meget Melanie og mrs. Brenner af udseende ligner hinanden, i første omgang tænker man ikke yderligere over dette, da man blot tænker på Hitchcocks kvindeideal, som nævnt på siden Hitchcock, men dette kan tolkes som, at hvis Mitch skulle kunne knytte sig til nogen anden kvinde, så skal det være Melanie, da han kan se sin egen mor i hende.

   Til sidst i filmen ser vi Melanie gå op ad en hemmelighedsfuld trappe, for at undersøge en lyd. Lyden viser sig at komme fra en flok fugle, som er trængt ind i det lukkede soveværelse. Hun går ind på værelset, lukker døren efter sig, bliver fanget angrebet og hårdt såret af fuglene. Mitch redder hende dog i sidste øjeblik. Efter Freud, kan det at gå op af en trappe tolkes som et symbol på at tage et erotisk initiativ. Dette viser moderens sidste desperate forsøg på at hindre hende i dette. Mitch trodser mor-søn forholdet til fordel for sin kærlighed til Melanie.

   I sidste scene hvor de forlader huset, som er omringet af passive fugle, ses spændingerne i mor-søn forholdet være opløst, og moren frigiver sin søn og ved at hun selv kører med i bilen, viser hun, at hun samtidig har accepteret Melanie som hendes fremtidige svigerdatter.

   Med ”Fuglene” viser Hitchcock, at der i mere normale mor-søn forhold end det, som fremstilles i ”Psycho” også er kraftige spændinger.