Enoch
af
Robert Bloch (1945)
Forside
|
”Enoch”
er sammen med romanen ”Psycho” blevet brugt som grundlag til Alfred
Hitchcocks film ”Psycho”. Her er det manden Seth, der ligesom Norman Bates i ”Psycho”, bor helt alene langt ude på landet i nærheden af en sump. Han har ingen kontakt til omverdenen og lever sammen med et lille væsen, Enoch, som han har fået af sin mor inden hun døde. Enoch bestemmer hele Seths liv og befaler ham til at dræbe for ham, hvilket han belønner med en euforiserende virkelighed. Man kan tydeligt se hvordan Seth, der bor alene langt væk
fra omverdenen, og smider de af ham dræbte lig ned i sumpen, har virket
som inspiration til Norman Bates i ”Psycho”. Dette er ikke det eneste
fællestræk. Man må nemlig antage, at Seth også har en stor
personlighedsspaltning, der næsten er identisk med Norman Bates’.
Ligesom Norman Bates fører lange samtaler og diskussioner med sin mor,
hvor moderen til sidst er den dominerende part, adlyder Seth også Enoch
efter at have prøvet at stå ham imod. Altså er det i både novelle og
”Psycho”, den af hovedpersonerne tillagte del, der er den dominerende.
Også Seth har haft et specielt forhold til sin meget dominerende mor,
hvilket han stadig praktiserer som vist på s. 213, l.29: Mr.
Cassidy: ”Du bryder dig måske ikke om at jeg ryger, hva? Og ligesom Norman Bates i ”Psycho” bliver han først
skizofren efter hans mors død, hvorefter han har brug for en erstatning
for hende, hvilket han så klarer i form af, at en del af ham selv
overtager moderens rolle, klarer Seth denne mangel af moderen i form af,
at en del af ham bliver til væsenet Enoch, en fantasifigur, moderen
fortalte ham om da han var lille. Dette forklarer Seth til Silversmith på
følgende måde på s. 210, l. 34: ”…lige siden min moder døde, har Enoch været min vejleder. I alle de år havde Enoch beskyttet mig, akkurat som min moder havde planlagt det. Hun vidste, at jeg ikke kunne klare mig alene.” Ud
over det ovennævnte, har denne novelle ikke særligt meget tilfælles med
filmen ”Psycho” og det viser at Hitchcock godt kan lide, at tage dele,
han måske synes særligt godt om, ud fra noget litteratur og så digte
videre på det. |