Engang var Odin var ude at rejse sammen med Gefion. De kom til en ø, og de kaldte den
Odins Ø. Formodentligt mødte Odin en frille, og ville ikke have Gefion i nærheden som
vidne. Derfor sendte han Gefion væk og bad hende finde et andet sted at bo. Gefion rejste
mod nordøst og kom til Kong Gylfe i Sverige. Gefion var meget smuk, og Gylfe blev
naturligvis betaget af hende. Af den grund tilbød han hende så meget jord, hun ville
have, som tak for hendes milde gerninger. Hun skulle blot pløje det på et døgn.
Gefion var klog. Hun vidste at det ikke kunne klares uden jættehjælp, så hun rejste
strakt til Jotunheim. Har parrede hun sig med en jætte og fik med ham 4 stærke sønner.
De blev iklædt tyreham, spændt for ploven og med deres jættekræfter pløjede Gefion landet
ud. Hun rejste da fra Kong Gylfe, men da hun gerne både ville være sammen med Kong Gylfe
og Odin lagde hun landet imellem. Hun kaldte øen Sælund (senere Sjælland), fordi den
straks blev beboet af sæler. Senere blev øen et samlingspunkt for konger, og Gefion
giftede sig endda med en af dem.Det land Gefion havde pløjet ud, blev til en stor sø i Sverige. Den kaldes Väneren. Kong Gylfe blev naturligvis forarget over hvad Gefion kunne med hendes okser. Der, hvor søen har en bugt eller vig, er der et næs eller en halvø på Sælund. Det skulle efter sigende være meget tydeligt.
