Guderne havde dræbt Tjasse, fordi han havde bortført Idun og livsæblerne. Tjasses datter
Skade blev selvfølgelig meget sur over det, og hun rejste derfor til Asgård for at hævne
drabet på faderen. Guderne forsøgte at tale hende til ro og de tilbød hende endda en
erstatning, men hun ville ikke indgå forlig. Til sidst blev de enige om, at hun måtte vælge
en ægtefælle blandt aserne, men hun måtte kun se fødderne, men samtidig skulle aserne få
hende til at grine. Det ville nok være svært, for Skade var kendt for at være sur og
alvorlig.
Der blev nu hængt et klæde op, og Skade fik lov til at vælge. Ved de smukkeste fødder
stansede hun op. Hun tænkte ved sig selv, at sådan nogle smukke fødder kun kunne tilhører
Balder, men de tilhørte ikke den smukke og berømte Balder men mig (Njord red.), og det blev
hun ikke
glad over. Nu manglede bare, at hun skulle grine. Det var Loke mand for. Han tog en snor og
bandt snorens ene ende om en geds skæg og den anden ende om sin egen pung, og så begyndte
de at trække tov. Først skreg den ene og så den anden. Alle guderne lo, og til sidst lo
Skade også.Så blev vi gift, men det gik ikke godt. Skade ville bo i Trymheim, hvor hendes fader også boede, men jeg ville bo i Noatun i Asgård. Vi blev da enige om først at bo ni nætter det ene sted, og så ni nætter det andet sted, men heller ej denne løsning var god. Jeg kunne ikke sove i Trymheim, fordi ulvene hylede hele natten, og hun kunne ikke sove for mågernes skrig i Noetun. Derfor blev vi enige om at bo hver for sig, og nu bor hun i Trymheim i nærheden af de bjerge hun elsker så højt, og jeg kan blive boende tæt ved havet.
