Engang da Tor var ude østpå for at slås med troldene, red Odin tur på ottebenende hest Sleipner. Han endte helt i Jotunheim, hvor han mødte jætten Rungner. Rungner kunne ikke genkende Odin og spurgte hvad det var karl, der kom ridende med en guldhjelm på hovedet og så endda gennem luft og vand – det måtte være en god hest.
Jo, Odin var godt tilfreds med sin hest. Han mente endda, at hesten var den bedste i verden. Han ville væde på, at de ikke havde en bedre hest i Jotunheim. Det ville Rungner ikke høre tale om, så de kunne passende ride om kap. Rungner sprang op på sin egen hest Guldfaxe og sætte efter Odin, men Odin lod hele tiden være en bjergtop foran Guldfaxe og sådan fortsatte de in i Valhal. Her stod Rungner nu blandt alle guderne. De tog det hele meget stille og rolig og bød Rungner indenfor. Han fik noget at drikke endda af det samme krus som Tor plejede at drikke af.
Rungner fik en masse at drikke, og til sidst blev han så fuld, at han begyndte af blive voldsom. Så voldsom at kun jeg kunne servere for ham. Og han begyndte også at prale med ting som at flytte hele Asgård og slå alle aser ihjel undtagen Sif og Freja. Guderne gad nu ikke at høre mere på Rungner, så de kaldte på Tor. Tor meget sut over, at Rungner var blevet budt inden for, og at han sad der, og drak af hans krus. Vredt lod Rungner det vide, at han nok skulle komme til at fortryde det, og det inden han havde forladt rummet. Men Rungner svarede:
”Der ville intet hæder være i, at dræbe mig nu, når jeg ingen våben bære. Nej, lad mig hellere hente mine våben, og så kan vi tage en lille tvekamp.”
Det lod Tor sig ikke høre to gang. Der var endnu ingen, der havde turdet udfordre Tor til tvekamp. Rungner forlod Valhal og tog hjem til Jotunheim. Alle jætterne vidste godt, at Rungner var den stærkeste af dem, så det ville ikke se godt ud, hvis Tor vandt denne tvekamp. De byggede derfor en lermand og gav ham et ponyhjerte.
Rungner og Møkkurkalfe stodklar ved Grotunagår, hvor slaget skulle stå. Det siges at Møkkurkalfe tissede i bukserne af rædsel da han så Tor komme lyende over himlen. Tjalfe, Tors tjener, var løbet i forvejen og sagde til Rungner:
”Tor har set, hvordan du står med dit skjold foran dig. Nu tager han vejen gennem jorden og angriber dig nedefra.”
Rungner lod sig narre og stillede sig straks på skjoldet. I det samme kom Tor med al sin asa-styrke og svang sin hammer over hovedet og kastede den med Rungner. Rungner tog en stor hvæssesten og kastede den mod Tor som modangreb. De to våben ramte hinanden i luften og stenen sprintedes og faldt til jorden og blev til små slibesten. En af stumperne ramte Tor lige i panden, hvor den satte sig fast. Mjølner fortsatte ligeud og ramte Rungner lige midt mellem øjnene. Han faldt sådan, at hans ene ben lå lige på Tors strube. Tjalfe havde i mens kæmpet med Møkkurkalfe og vundet. Han kom nu løbende for at hjælpe Tor, men han kunne ikke løfte benet.
Da aserne hørte at Tor var faldet, kom de alle løbende, men heller ej de kunne løfte benet. Magni kom til. Han var søn af Tor og jættekvinden Jernsaxe og kun tre nætter gammel. Så let som ingenting løftede han benet. Tor blev glad og bød sin søn velkommen. Han fortalte sin søn, at kan nok skulle blive til noget, hvorefter han gav ham Rungners hest Guldfaxe. Det blev Odin lidt sur over.
Tor tog hjem til Trudvang, men slibestenen sad stadigvæk i panden på ham. En dag kom en vølve til Tor, Hun hed Groa og var gift med Aurvandil den Tapre. Hun gav sig til at synge trylleviser for Tor, og slibestenen begyndte at løsne sig. Tor blev så glad, at han fortalte Groa, at han for nylig havde været sydpå og havde vadet over Elisvåg. Ved den lejlighed havde han hjulpet Aurvandil ud af Jotunheim ved at bære ham i en kurv. Han fortalte også, at Aurvandils ene tår havde stukket uden for, og var frosset af. Tor havde kastet den op på himlen, og det er den stjerne, der i dag hedder ”Aurvandils tå”.
Groa blev så glad for at høre, at hende mand var på vej hjem, at hun glemte at synge, så slibestenen sidder stadig i Tors pande. Det er derfor, man ikke må glide en slibesten over gulvet, for så giver det et jag i Tors hoved.
