En dag, da Odin var ude, skete det, at Frej satte sig op i Odins højsæde Lidskjalv og
kiggede ud over verdenen. Da så han langt borte en jomfru så skøn, at han ikke kunne få
hende ud af tankerne. Hun var datter af jætten Gymer. I flere dagen hverken drak eller
spiste Frej noget af bare længsel. Jeg (Frejs far) blev bekymret for sin søn, og han
kaldte på Frejs tjener Skirner, og bad ham finde ud af, hvad der gik Frej på. Han fortalte
da Skirner, at han havde set denne skønjomfru, og bad samtidig Skirner arrangere et møde
med hende. Skirner mente dog ikke at det var muligt at Frej kunne mødes med en jættedatter,
men han ville gerne arrangere et møde. Med på hans tur fik han Frej sværd og nogle guldæbler
til skønjomfruen.Han kom da til Gymers gård. Han spurgte en hyrde, hvor han kunne finde husets datter.
"Du må være gået fra forstanden. Gerd kan du ikke komme til at snakke med. Kan du se du glubske hunde der hende? De vogter huset," sagde hyrden.
Gerd havde hørt at der var en fremmede rytter, og lod ham straks byde indenfor. Han fik af vide at det var Frejs tjener, og han fortalte historien om Frej og hans forelskelse.
"Du han få guld og Odins ring Draupner," sagde han, men Gerd var ikke interesseret i at blive gift med en fra vanernes slægt. Skirner truede hende nu med alverdens ulykker, og tilsidst indvilgede hun i at mødes med Frej om ni nætter på en lille slette ved navn Barre. Skirner måtte dog give Frejs sværd, for at hun kunne få lov af hendes fader.
Da han kom hjem, blev han modtaget af en meget forventningsfuld Frej. Skirner fortalte at de kunne mødes om ni nætter, og sagde samtidig at han havde måttet forære Frejs gode sværd til Gymer.
"Pyt med sværdet," svarede Frej. "Hvad værre er, er at jeg skal vente i ni nætter. Selv en enkelt nat er for lang tid." Men Frej måtte vente. Ni nætter senere kunne han ride til Barre og tilbringe en nat sammen med Gerd. De bliv nu gift og fik sønnen Fjølner. Folk tilbad Gerd og Frej, fordi de sørgede for gode afgrøder på markerne og fred blandt mennesker.
